Dove-Ole sagde, at hans kone skulde have bank, hun havde så godt af det. Gunde Gundesen, Kjelst.
Kong Frederik den Syvende holdt meget af at se med egne Øjne som fordum Kristian den Fjerde, og derfor rejste han Landet rundt og efterså Amtmændenes Papirer, når de mindst ventede det, trak i en menig Soldateruniform og gav sig under Militærdisciplin overfor hans egne Tjenere, Officererne, uden at de vidste noget derom. I en Garnisonsby, som han kom...
Morten Grimskjæg havde en hund, der lå ved hans fødder om natten. Hans kone hed Kristiane. De lå nede i Rese?i en gang i en lade, og så lavede hun en stor pandekage mens han var ude at fægte, og åd den selv alt sammen. Da han kom tilbage, kom de op at slås, og hun fik bank. Peder Christensen, Rottesgård.
Hans Kristian Bank i Rind kom en gang hjem med 24 pund kaffe. Så sagde hans kone: Men hvad vil du endda med alt det kaffe? Han var endda en stor kjøbmand. Der var også en kjøbmand ved Herning kirke. For at få kaffe til højtidsmorgener løb de hen til kjøbmanden med et par hoser eller sokker og fik for. Kristen Overgård, Gullestrup.
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
I en gård i Allerslev fandt de en gang en rullepølse midt i gården, som ikke var sammensyet på noget sted, og som de bankede længe på med økser og hamre, så den gav efter, men i stykker gik den ikke. Eudelig fik de dog hul på den ved efter en anden mands råd at holde den til ilden, og fandt så, at den var stoppet med småstykker af alle slags fugletæer,...
Der var en gammel kone i Lundtim, der hed Lone, hun var skyldt for at kunne trolde og blev skyldt for mange ting. Sådan fik bun også skyld for, at Kristen Lassen blev syg og døde. Kristen Lassen og Thomas Bank gik om at syne skorstene, også gav hun hver af dem et æble. Thomas lod æblet være det, det var, men Kristen Lassen spiste sit, og så blev han...
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
En mand i Bøgvad, Kristen Peter, kom en aften kjørende fra Kolding. Det var frostvejr, og da så han én på marken, der pløjede med stude. Så begynder han at råbe, at han troede, de var tossede, der vilde gå og pløje i sådan en frost. Konen, der sad på vognen, så det også og tyssede på manden, han skulde tie stille. Da de kom hjem, sagde hun, at han kunde...
Ved Stedstrup, Eskildstrup sogn, ligger en stor banke, som kaldes Bjærget, og heri boede en gang bjærgfolk. En gang da de bagede, blev dejen vel tynd, cg en af troldene blev sendt op at låne noget mel i en gård, som hedder Hejngård. Han kom til gården om natten, bankede på og sagde: "Vil I inte låne mej noget mel, fo vi hår platted fo tønt." H. Nielsen.
Det var i den tid, Fynboerne havde øl, der var 3, 4 år gammelt, da kjørte en gårdmand en dag ad by, og så kom karlen og husholdersken i tanker om at tappe sig et krus øl af det bedste anker i kjælderen. Som de nu var ved det, kom deten vogn kjørende ind i gården. De løb op i største hast og glemte at sætte hanen i, så alt øllet lob ud, Men det var ikke...
Når man ryger blåmands-tobak, bliver man luset, Fra Vendsyssel. Bruges mest som skjæuit til den, der vil spare og uøjes med billig tobak. A. E. Jakobsen, Ørritslev
da.etk.JAT_03_0_01752
Døer der to medlemmer af én familie i et år, er det sikkert, at et tredie følger efter inden et år efter det sidste medlems død. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
Tordenen letter jorden, så kom og græs bedre kan gro. Har vi megen torden i forsommeren, får vi en god avl. A. E. Jakobsen.
Når mågerne i flokke flyver ind over landet, véd fiskerne, at soen bliver urolig, og landmændene véd, at der kommer stærk vesten-blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når den sorte stork viser sig, får vi krig i landet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Det første lam, der fødes blandt fårehjorden, må helst være et hvidt; er det et sort, bliver der stor sorg for ejeren, inden året går om, er det spraglet, bliver sorgen ikke så stor. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når fire ligesom ved en hændelse rækker hinanden hænderne over kors, betyder det lykke. Nordfyeu. A. E. J.
da.etk.JAT_03_0_01055
Finder man en hestesko på sin vej, betyder det, at man kommer i slagsmål inden ret længe; tager man den op og gjemmer den i lommen, så vinder man i slagsmålet, når man bruger den til at slå fra sig med. Vendsyssel. A. E. Jakbs.
