Gamle lærer Hansen var nede at ringe solen ned, og da så ban flere dragoner, der red inde i kirken. Han mente, det var forvarsel for krigen 1848. De kunde ikke rigtig få at vide, hvad mere han så, men han blev så ræd, at han aldrig selv ringede mere, og siden lod hans karl ringe for sig. I 1848 var her både danske og tyske dragoner i lang tid. Kristen...
For få år siden gik to brodre ad en vej op norden Egtved. Den ene kunde se en ligskare, men den anden ikke. Der var en 5, 6 vogne, og han kunde se dem, der sad på vognene. Kristen Ebbesen, Egtved.
En gammel degn i Egtved, der var .enkemand, lå ug var syg. Der var en pige en dag inde at besøge husholdersken, og da hun vilde til at gå og stod uden for skolen, hørte de begge, der blev sunget en salme inde i storstuen. Det var forvarsel for degnens død og netop den salme, han blev sungen ud med, ligesom de også hørte sangen inde i den samme stue, som...
En gammel kone, der dodc i Bogvad for nogle år siden, de kaldte hende Marie Vestergård, hun kunde se al ting og kunde nok sige, når der kom noget, både ligskarer og brudeskarer. Men brudeskarer holdt hun ikke af at se på, især forriderne, for slavveret hængte ved munden af hestene, og det lyste som en gloende ild, så det var ikke nogt rart syn ved...
Der gik en hel fra et hus til et andet, og det var forløber for pesten. Det var et føl på tre ben. Nu siger man til mundheld for den, der bliver for længe henne: Du er god til at vise efter æ hel. Du kommer da ikke efter den o æ sted. Kristen Ebbesen, Egtved.
En pige ønskede, at hun måtte få lige så mange born, som der var dage i et år. Hun fik dem også, men mange ad gangen, og de var ikke storre end fingre. De gamle soldater, der i forrige krig lå i garnison i Kjobenhavn, fortalte, at de havde set nogle af dem opbevaret i spiritus. Hun fik dem, hun havde ønsket sig, men det er heller ikke nemt at ønske...
Der var en gang én, de kaldte Båstehuu-kjællingen. Hun ønskede at leve så længe, som Båstehuu (et sted i Holsten) stod. Så blev hun ved at leve så længe, til hun svandt helt hen og blev ikke storre end en mus. Endelig satte de hende ad kirken, og så kom de med hvedebrød til hende hver nytår, hun skulde have at leve af. Når de kom med det, sagde hun :...
En kone gik til fropræken. Så hørte hun, de sang i kirken, og der var lys tændt. Da hun kom ind, gik lyset ud igjen, og da var hendes kåbe reven, men hun vidste ikke, hvem der havde gjort det. De hørte også, de smækkede lågerne og stolene i for dem om natten. Kr. Ebbesen, Egtved.
Pot mareridt hos hestene er det godt at tage nogle teglsten hos en anden mand uden forlov og hænge dem op i æ bås oven over æ heste. Kristen Ebbesen, Egtved.
En mand, der var ridende, kom til nogle snoge. Så snappede han deres konge og red, så stærkt han kunde. Nu satte snogene halen i munden og spillede efter ham alle sammen. Da de nåede ham, smed han hans kappe ned til dem og red videre. De rev den i ene stumper og malede den ud så fint som smul. Da de nu blev standsede der, frelste han sådan hans liv og...
Lindknud kirke har fået navn efter en lindorm, der gik og åd de dode af gravene og var så forfærdelig stor, at folk ikke kunde komme ad kirken for den. Den lå oppe på loftetog var en forfærdelig prygl, som de ikke kunde komme af med, og skyde den kunde de heller ikke. Så blev der lært dem det råd, at de skulde dræje en tyrekalv op i tre år, og den skulde...
Syv koner vilde følges ad til en barselkone, og så skulde de over et vand. Så klagede de dem for, hvordan de skulde komme over det. Men i det samme så de en hest, der stod ved dem ved siden af vandet, og da de nu fik sigt på den, vilde de ride over. Så tog de deres hosebånd og bandt sammen til tojle, og nu begyndte de at sætte dem op. Da der var kommen...
Dragerne rugede guld ud i hojene. De var gloende forved som en bagerovn, og så havde de en lang hale bagud. Når nogen stod under tagskoen og smed egstål ind oven over dragen, så skulde guldet klatte ned til dem. Der var en mand, der prøvede det, men da fyldte dragen ham hele gården med hesternøg i steden for. Det kan være, den drage havde ikke guld. Det...
Der hvor landevejen forhen gik imellem Jerlev og Vilstrup, der gik den over en stejl banke, som nu er sønden for landevejen og kaldes Pugkjærsbanke, og kjæret der neden for kaldes Pugkjær. Den banke var alle folk så kjede af, for den var så stejl, og der ovenfor skulde folk al tid bede. Så var der en mand i Jerlev og én i Vilstrup, de havde hver en...
For Kristendommen kom, avlede bjærgfolkene bom med menneskene, og de var halv mennesker og halv trolde. Men indbyrdes kunde de ikke avle. Nu, siden bornene bliver dobt og konfirmerede, dør de ud. Noget skidt har der vel været, tror a nok. Det samme var tilfældet med kjærfolk og eliefolk, men de var værre at komme i med, for bjærgfolkene kunde én endda...
En and sad en gang på nogle penge ude i Li Sande, sådan kaldes en sandbrink nede osten for Ligård. Da kom der en mand derom og så det. Han trak hans kjole af og lagde ved siden af, og så tog han hans luffer på og tog ved anden med og satte den så over på hans kjole, snappede i en fart pengene og gik. Så siger anden: "Havde du ikke taget mig så let og sat...
Lidt vesten for Egtved kirke ligger en høj, som kaldes Folhøj. I den har en ungkarl i de sidste år fundet forskjellige oldsager under ret mærkelige omstændigheder. Højen ligger lige op til hans hjem. For mer end tredive år siden var hans fader ved at bygge et lille udhus; han gravede da noget ind i højen for at få grus og sand. Men just som han en aften...
Imellem Egtved og Bogvad ligger en mægtig bakke, som kaldes Skarbjcerg, .'der skal bjærgfolkene nok haft deres tilhold. Efter folks sigende har man før set dem dandse omkring højen i måneklare nætter. En kone i Bogvad fortæller efter sin bedstemoder, at mens hun ejede gården, var der en gang lobet et par kalve bort for hende. Hun blev ved at lede efter...
Hovbønderne måtte gå ned på Gimderupgård og få alt det øl, de kunde drikke. Så var der en stærk karl, som hed Hans, og han havde gjort Weinschenek imod, så han tog ridepisken og slog ham med, men han tog godt imod det, for han var sådan en sølle nådelig en, og sådan fik han bank i steden for øl. W. var nu så gruelig hastig, men hans kone var godsindet,...
Kongen af Danmark vilde låne Penge af Baron Stieglitz. Han havde 11 Tønder Guld stående i Hamborg Bank, og så rejste han ned for at få Pengene sagt op. Men de fik ham drukket fuld og gav ham en Obligation, hvori der stod, at når Ny og Næ de har Ende, skulde han få sine Penge. Det varede over 24 Timer, inden han opdagede, at han var narret, og så var det...
