214 datasets found
Danish Keywords: bank Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
En pige gik en gang fra Linde til Jennum. Da horte hun, at der fra en høj, hvorpå en mand stod, blev råbt til hende: "Maren, vil du ha' mig?" Uden at tænke videre over det sagde hun: "Ja." Om aftenen, da hun var kommen hjem, og det var blevet ved sengetid, blev der sådan en gruelig alarm omkring huset, det bankede og skrabede på vinduer og døre, og der...
da.etk.DS_01_0_00970
Der føg en gang syv kjæltringer inde i Torup, for det var sådan et grusseligt fog, og de var der vist i fem dage. De lå om natten på halmbrønger, der var bredt på gulvet i stuen, men om morgenen var de tidlig oppe for at binde balmen sammen og feje. Der var en af konerne, der var noget doven, og hun fik også bank hver morgen. De var ellers meget...
da.etk.JAH_05_0_00571
Amulet for angst, banghed, hjærteklemmelse. Tag en ormstukken uød, denstørste, du kan bekomme, bank ormeuhumskhederne vel ud deraf, tag så spejlet af en påhanes rumpefjer, samme spejl skal stikkes og puttes i den ormstukne nød ind af det hul, ormen har gjort. Når spejlet nu således er indputtet, klines hullet meget tæt til med det hvideste jomfruvoks,...
da.etk.DS_04_0_02197
Der brænder ild oppe ved a Roverstuer i Borris, og vi har prøvet hjemme at tage to stager og sætte mærke efter. Det viser sig da, at ilden brænder ikke på selve bankerne, men lidt norden for. Jeg har gået der og passet fårene men der er ellers ingen ting at se. En mand i Hvollig gik en gang op efter ilden og vilde se, hvad det var, og han tog hans karle...
da.etk.DS_02_J_00166
Lige så mange tågedage vi har før jul, lige så mango rygedage skal vi have efter jul. Chr. Weiss, C. Gr.
da.etk.JAT_01_0_00936
Sæ tit der falder en stjan-ne, farer en skrædder til Helvede. Chr. Weiss, A. H. P.
da.etk.JAT_01_0_00486
Når det regner i solskin, har Fanden sin oldemoder ude at soles. Chr. Weiss. Ole Jensen.
da.etk.DS_06_0_00395
Mens man søber af et fad, skal det stå stille på bordet. Drejer man det, og nogen så sober videre, får han bugvrid. Chr. Weiss.
da.etk.DS_04_0_02208
Når man spiser det, som var tiltænkt en hund, kan man aldrig blive mæt. C. A. Th. og Chr. Weiss.
da.etk.DS_04_0_02114
Henne i Voldum var der en karl, der drev og pløjede imellem Voldum og Hvallos, og der lå en bitte høj tæt ved. Så, mens han var henne ved den anden ende, kom der en rage op, og den var i stykker. Han gjør den så ved. Om middagen drev han hjem til Voldum og kom der ud igjen om eftermiddagen. Da lå der en kage ved højen på det sted, hvor rågen havde...
Kong Frederik den Syvende holdt meget af at se med egne Øjne som fordum Kristian den Fjerde, og derfor rejste han Landet rundt og efterså Amtmændenes Papirer, når de mindst ventede det, trak i en menig Soldateruniform og gav sig under Militærdisciplin overfor hans egne Tjenere, Officererne, uden at de vidste noget derom. I en Garnisonsby, som han kom...
På Kjeldgård i Salling var en gang en mand, som havde studeret til præst, men havde foretrukket at blive herremand. Så var deten juleaften, da karlene havde fået deres nætter, at de satte sig til at spille kort, og der bliver sådan banden og skjændesen imellem dem, te det var forskrækkeligt, og én af dem gav de andre nogle bank, så han måtte rende ud i...
Per, en stor dreng, blev tilligemed karlen, hvor han tjente, sendt af deres husbond til kirken for at gjøre håndlangerarbejde, og de havde for lang vej til at gå hjem og spise til middag, så de fik tørmad med. Som de allerbedst var i måltidet, og Per gik op og ned ad kirkegulvet, udbrød han: "Jeg skal ud og se, hvordan forvalteren har det, det er så...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...