Dover kirke skulde bygges henne på Firgårde mark; der har ligget sten af den endnu i min drengetid. Men muren faldt, efter som de byggede, og så rådede en klog mand dem til at binde for øjnene af et par stude, og hvor de lagde dem om natten, skulde kirken bygges. De lagde dem i et dyndmorads med purr og vand. Det er også en forfærdelig vandet kirkegård,...
Der var en høj her på marken, der kaldtes Rebshøj, den er næsten sløjfet nu. Der boede en bjærgmand, og han flyttede hen i Rammelos bakker ved Stjår mark; det er nogle svære lyngbakker, der ikke er pløjede. Da han flyttede, lånte han et par stude af en mand i Svejstrup at kjøre det væk med, han hed Rask Jørgensen i Svejstrup Østergård. De havde gravet...
Lige op til kanten af Mos sø ligger Dakbjærg. Der var en bjærgmand, der havde bryllup. Ovre på den anden side af søen boede en ånden bjærgmand i noget, de kalder Mos So-Brung. Så var der en røgter ude på marken ved nogle bæster, og han hørte ham råbe over til den anden, om han ikke kunde låne hans store kobberkjedel i morgen. Hvad han vilde have den til?...
Da en dag pastor Esmarch var her ude i Ringkjobing spørger en mand ham om, hvad den største bande var. Ja, dot véd jeg ikke, jeg siger nu Fanden slå mig, så kan de andre sige, hvad de vil. Fra Hvidbjærg-vesten-å fortælles, at en mand en dag kom ind på Tisted gjæstgivergård og spørger, om pastor Cognac ikke var her. Jo, her er jeg, så man ser, han...
da.etk.JAT_06_0_00638
Forældrene må ikke, hvis et af deres børn doer, opkalde det næste efter det eller blive ved at gjentage det samme navn, da hornene så vil blive ved at do. p. Jensen.
Der var en gammel mand her på egnen, som bildte sig ind, at han var noget bibellæst, og han sagde til min moder en gang, om hun vidste, hvad Adams anden kone hed. Så bandte hun ja, vidste hun så, for hun hed Kjesten Mosskovs. Hun kjendte jo en mand, der hed Adam, og han havde hans anden kone. Jens Kristensen, Ersted.
Der stod et lys på en høj. Karlen kastede en kniv ind i det, og så stod der en kjedel. Den gang de vilde tage den, siger den første karl, som han kunde bande, at han kunde ikke tage den. Dermed sank den ned i jorden. else marie pedersdattter, abildgård Inavtrup.
Der boede en mand på Ellinggård, de kaldte herren. Så havde de en til at passe hønsene, hun 1W Ane og var ikke rigtig klog. Nu sad hun jo der ude med dem i sin egen tummerum, og da kommer herren derud. Så sidder hun og bander over ham: Dit lede asen, dit lede spektakel, din lede herren, og som hun nu kunde sige. Det stod han nu og hørte på en lidt. Så...
Provst Winther brugte ridepisken til præstebørnene og til bønderne med. Han slog med ridepisken i bordet før OS og bandte dygtig. Mads Kristensen, S.-Galten.
De sad og skulde spise kartofler i Gundesbøl, og duelsen var kommen på bordet. Da kom der noget ned fra katten oppe på loftet. Så sagde gamle Iver: "Nå, er æ kat nu der oppe." og så rørte han om, og de spiste som ingen ting. Så kom der noget mere, og han rører atter om: "Da er det endda i bande, er det nu det samme igjen." Hans Nielsen, Adum.
Når en Ko bander en, og man ikke spytter, får man Blegner på Øjet. H. V. Rasmussen, Kobenhavn.
Da Hvidbjærg Kirke var lyst i Band, var der et Kapel oppe østen Barslev Mølle. Stedet kaldes endnu Kappelbanke, og den Vej, som Præsten kjører, når han skal til Annexkirken, går lige over den. M. Nielsen, Hvidbjærg. Hvidbjærg S., Refs H.
I gammel tid var her en mand, der havde en kone, som skulde til at do, æom folk skal da; men så lå hun og kunde ikke. Så gik manden ud og skod tre gange over hans hus. Folk spurgte ham om, hvad han skod efter. Påjj«, sagde han, det var, så bandte han, efter eu skade. Meu den gang han kom ind, så var konen dod. Det var jo hende, han skod efter, for hun...
da.etk.DS_07_0_01438
Ved kortspil står Djævelen bag ved den og griner, der bander mest. C. L. Rasmussen.
Løjtnant Bisgård, der ejede Linderumsgård, havde dilirium. Hau bandte og sakkenterede, og min kone og fruen sad vagt over ham alle stedens. Så lige med ét hørte min kone et skrald uden for vinduet. Hun troede, det var en skiferplade, der faldt ned, men om morgenen var der intet at opdage. Efter den tid blev han rolig. Kristen Peder Jensen, Linderumsgárds...
Manden på Krabbesholm fik noget ejendom på Resen mark lagt ind under gården. Det førte til en proces. Men han tog muld af hås egen mark og bandte på, at det muld, han stod på, havde altid hørt til Krabbesholm, og så beholdt han ejendommen. Dorte Katrine Andersdatter, Båstrup.
På Volstrup ved Hobro kunde de ikke holde dørene lukkede, når de lå i sengen. Der kom to fremmede. Den ene bandte så gruelig, at da skulde han nok holde den lukket. Men anden gang sprang den op. Så lod han det nok være. o. chb. b.
