Jeg var ung, da jeg tjente på Rwnborg, og da var der E. T. Kristensen: Danske sagn 59en mejeriforpagter, som hed Thomsen. Nu var der så meget en tid med kalvekastning, og da så en gang en ko atter havde kastet, og kalven var næsten fuldbåren, da grov den gamle røgter Jens Hansen en grav bag ved den ko for at kaste kaiven levende derned. Det hele skulde...
I Vildbjærg tæt ved kirken boede en mand, de kaldte æ Heldhoved. Et kvindemenneske kom en dag gående, og da kom der et æg trimlende ned ad hans agre fra en gård vesten for præstegården. Hun bandte på, at hun kuude ikke forstå, hvordan det havde sig. »Nu er der hekseri ved det igjen. Det er Niels Kristians (æ Heldhoveds) kone, der er på spil, den...
I Møborg var der tro gårde, som hed Vester-, Oster- og Meld - Kvolsbæk. Der var min moder født, og hun har fortalt, at i Vester-Kvolsbæk mistede de et par kreaturer, og så troede folkene, at de var forgjort. De så en hare, der løb over marken, og troede, at det var heksen. Så var der en god skytte, der hed Per Smed, ham snakkede de til, at han skulde...
Povl Leqård var en kanalje og et slemt menneske. Han ligger begravet på lige side med sin husholderske på Skanderup kirkegård. Han vilde begraves i en høj tæt ved gården, men det vilde hun ikke love ham, ellers lovede hun ham alting. Da han var død, lå der en stor sort huud på hans bryst, og de turde ikke røre ved den. Så blev der sendt bud efter...
Nogle mænd i Bøstrup på Langeland sad og spillede kort og bandte og slog i bordet. Et kort faldt ned. »Hør, lille Kristiane, kom og tag os disse kort op.« Hun sankede op flere gange. Endelig så hun en stor sort lådden hund med et par øjne så store som en tallerken sidde der inde og glo på hende. De vilde jage den ud, men den gjorde sig nu så stor, at den...
Kristian Avgust fraHcsselballe arbejdede på Rask. Han var slem til at bande og var meget drikfældig. En aften han gik hjem ad, satte han sig ind i Uldum kro og drak sig fuld. Da han kom til Ribe-vejen mellem Uldum og Hesselballe, kom Fanden til ham og fulgte ham til hans hjem. Men Kristian vilde jo ikke have ham med ind, og kneb sig ind igjennem døren....
Den gamle kapitain på Linderumsgård var så tyk og kunde næsten ikke gå, for fødderne var gale. Da han så skulde til at dø, sagde husholdersken: »De er meget syg, hr. kapitain.« Nej, som han kunde bande, han var ikke syg. Men han døde lige godt. Da han blev kjørt til kirken, var han så tung, at det hvide skum stod af hestene, og folk snakkede meget om, at...
Der var nu to karle, de tjente i Vestergård i Tolstrup, den ene var øgdreng, og den anden skulde være karl. Så var der en gi. kone, de kaldte Ma Vestergårds, hun var en streng kone og en heks, og hun gik igjen. De havde et kammer, karlen lå i, og der inde var en loftslem, den kunde de ikke lukke, for gi. Ma Vestergård, hun holdt den, og den skulde stå...
N°tr pastor Vieths folk til julehøjtiden lavede til i kjøkkenet, hørte de tit om aftenen slag på en dør, som vendte fra stegerset ud til kirkegården. Når folkene klagede sig for præsten herover, sagde han altid: "Det er noget, der har været fra gammel tid, det skal I ikke agte." Men en gang tik han en karl, som vilde vide, hvad sligt var. Han slog døren...
Osten fra Tisted ligger en herregård sønden landevejen, og der kom en gjenganger ridende til. Han band hans hest uden gården, og så kom han ind i nogle kamre, men ikke ind i sovekammeret, derimod satte han hans ansigt på vinduerne til det. Nu var de jo kjede af hans fart, og så var der en præst, de kaldte den bitte præst, han kunde mane de døde, min...
Slanter-Lavst kom fra Silkeborg her op gjennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han foer hen og vilde op i en bøg, men kunde ikke klyve op i den. Så satte han den i bande, og den gik også ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg den står der ikke nu, men der er skud af den og den kom han op i. Så lysto han...
Den gamle pastor Flensborg i Vellev var slem til både at bande og spillekort; ja, han bandede sådan, at man kunde tænde ild i et stykke træ ved hans gnistren og tordnen. Nu havde den gamle pastor Jensen i Hovlbjærg en ung huslærer til at læse med sin søn, der nok havde været på latinskolen, men ikke der havde kunnet følge med. Samme huslærer var...
Gamle Hasselbalch til Vestrupgård går også igjen. Han går med sorte klæder og hvidt i brystet i det gamle studehus og kan sees tit og mange gange eudnu. Han fangede en gaug en tyvebande og var så hård ved dem, at han bandt dem med skarpe liner på arme og ben, der gik gjenuem hud og kjod lige til benet på dem, og så stod han og sagde: »Bokjend nu, så...
Omtrent midtvejs mellem Hobro og Ålborg ligger Madum so. Hvor søen nu er, har fordum ligget to gårde, Madumtårde; Fjeren til en af disse . . . bud til præsten . . . stor gris. krænket over, at manden således drev spot med sakramentet, forbandede præsten stedet, der straks efter hans bortgang derfra begyndte at synke og forvandles til en sø. a....
Syd for Andrup ligger en høj, der kaldes Enevoldsbjærg. Der skal ligge en kjæmpe begravet, som hed hellig Anders Enevofd. Denne kjæmpe var berømt for sin helligheds skyld. Oven på højen findes lagt banede sten i en firkant, hvis længde er seks alen, og bredde er 2'/2 alen. Indtil for nogle år siden stod der oven på højen en stang med et bræt, hvorpå...
I den mark, der strækker sig fra Lars Hansens gård i Lumby ned til Lyndetse-rejen, har lygtemanden tit været set. En gang, mens Kristen Bæk tjente der, så han den. Han tillige med en karl var ude at sætte «klojte» til nat, og da så de, at lygtemanden spillede oppe på Stenlose mark. Den ene bandte og sagde, at han kunde gjærne komme og lyse for dem, så...
I Funder kro var en aften kommeu nogle mærxl sammen; de holdt dem en lystig aften og så også temmelig dybt i flasken. Da de så gik hjem, var der især én, scni var lystig og oven på det. Som disse krogjæster går allerbedst, ser de foran dem på vejen tre snehvide lam komne imod dem; alle blev med et ædru og gik til siden af vejon, undtagen den lystige, han...
Hver aften a til min seng går, tolv Guds engle om mig står: To ved mit hoved, to ved min' fodder, to ved min sid', to mig oppevækker, to mig nederdækker, to følger mig i Herrens hus, vogter og bevarer mig fra ildebrand, fra tyveband, kirkens band og alt det, der er i skadekonens (o: Djævelens) hånd. Ved Vejle fjord. W. Kyhn.
Der var en bjærgmand på Svejstrup u/ark. De var ved at grave efter hans penge, og så kom de endelig til en sort gryde. Da bandte de deu Slemme gale i, at nu skulde den holde; men så slap den alligevel fra dem og ned i højen igjen. Så flyttede han. Om natten havde han taget et par stude på marken og brugt dem til at kjore sine sager hen i Rammelos på...
I samme bog findes følgende påskrifter: Jesum jeg søge vil, denne bog hør mig Madtz Jensen till, få den Scham, mig [behojlde vill. Amen. Anne Kielstzdatter, .... torp Eier denne bog, buo hende steller, band er en tif, i galien skal band lade sit lif. Anne Kielsdatter nu Rete Eiermand til denne bog etc. Finis Ende, gud os alle sin Nade sende. Hendes hånd...
