Da a var 5 år, og min fader endnu var levende, da var det en aften, te møllerens hunde i Skovdallunds molle de holdt en sådan søgen op til min faders hus. Der gik kirkevejen tæt om ved. Så sagde min moder: «Da vil a ud og se, hvad de hunde søger efter.» Lav hun kom ind, sagde min fader: «Hvad så du så? kunde du se noget ?» «Nejj a kunde ingen ting se.»...
Min moder var en middagsstund gået hen at sove, og da sad min søster og mig ude i haven. Så siger a: «Nej se, Ane, der render et lam op ad vejen efter Jelling te'n.» Hun rendte ud ad havelågen og vilde have set det, men kunde ikke, og a kunde godt se det. Så varede det ikke ret længe, inden der døde en mand ovre på Rugballe mark. Det var altså liglammet,...
da.etk.DS_02_H_00050
Den Gamle, siger man, vil bruge sværdet, når Tvrken vander sin hest i Viborg so, hvad nok en gang vil ske, og det er derfor, han ikke vil af med det. Kr. Sorensen.
da.etk.DS_02_G_00331
Knap en fjerdingvej syd for Hasle på Bornhol m findes nogle engstrækninger, Si-enge (de side enge), og i dem ligger en dam, som kaldes Floddam. Over isen på denne dam skal der hver Fruer-nat (Marie bebud.) løbe et gloende hjul, og ved midnatstid samme nat skal man dér kunne finde en gryde penge. Men det er ikke så lige en sag at få fat i dem, ti for det...
I Haldrup, Veer sogn ved Horsens, ligger to gårde sammen yderst i vest. Tæt ved disse gårde gravede man i ældre tider sand i en banke, hvor indgangen til en nissefamilies bolig var. I reglen var nisserne venlig sindede og kom til sine tider endog op i gården for at låne brod og lignende. En gang var det dog galt fat i den ene gårds stald. I en vis bås...
Nu skal a fortælle noget om mig selv, og det er sandt, for det har a oplevet. Det var en aften sådan i den tidligste mørkning, og a kunde godt se, da gik a om bag huset - det var på Fårtip mark - og da kom der en sort mand som på en alens højde og rækkede efter mig. A rendte så stærkt, som a kunde, men a kunde ikke komme ind i stuen til min moder, for...
Den sydligste af Jællinghøjene, Gorms høj, kaldes endnu undertiden Hjoor-hyw af de gamle folk i byen, og disse fortæller, at den skal have fået dette navn på følgende måde: I gamle dage rejste højen sig tit på gloende pæle, og man så da store skatte inde i den. Folkene i byen kom så i tanker om, at det ikke kunde være så galt at få fat i disse skatte, og...
Der var en mand fra Hornstrup, der gik til Jelling en aften i sådan dejligt måneskinsvejr. Hav han så gik tilbage, så han en mand oppe på Sorthbj på Per Ravns mark, der sad og lavede træskeer. Manden tænkte, at han vilde da op og kjøbe et par skeer af ham. Der, hvor han sad, var der så mange spån, så mange spån. Så gav den fremmede ham to skeer, og han...
Der var en mand her ude på marken, der hed Jørgen Hjuler. Han var gået ned til Skovdallunds mølle. Så vilde hans kone gå i mode med ham, og hun havde et lille barn, det tog hun med sig. Så satte hun sig ved et dige neden for Sorthøj på Per Ravns mark for at hvile sig. Ved hun så sad der, så kom der en lille kone til hende, og hun havde sådan hendes...
Da en dag pastor Esmarch var her ude i Ringkjobing spørger en mand ham om, hvad den største bande var. Ja, dot véd jeg ikke, jeg siger nu Fanden slå mig, så kan de andre sige, hvad de vil. Fra Hvidbjærg-vesten-å fortælles, at en mand en dag kom ind på Tisted gjæstgivergård og spørger, om pastor Cognac ikke var her. Jo, her er jeg, så man ser, han...
da.etk.JAT_06_0_00638
Forældrene må ikke, hvis et af deres børn doer, opkalde det næste efter det eller blive ved at gjentage det samme navn, da hornene så vil blive ved at do. p. Jensen.
Der var en gammel mand her på egnen, som bildte sig ind, at han var noget bibellæst, og han sagde til min moder en gang, om hun vidste, hvad Adams anden kone hed. Så bandte hun ja, vidste hun så, for hun hed Kjesten Mosskovs. Hun kjendte jo en mand, der hed Adam, og han havde hans anden kone. Jens Kristensen, Ersted.
Der stod et lys på en høj. Karlen kastede en kniv ind i det, og så stod der en kjedel. Den gang de vilde tage den, siger den første karl, som han kunde bande, at han kunde ikke tage den. Dermed sank den ned i jorden. else marie pedersdattter, abildgård Inavtrup.
Der boede en mand på Ellinggård, de kaldte herren. Så havde de en til at passe hønsene, hun 1W Ane og var ikke rigtig klog. Nu sad hun jo der ude med dem i sin egen tummerum, og da kommer herren derud. Så sidder hun og bander over ham: Dit lede asen, dit lede spektakel, din lede herren, og som hun nu kunde sige. Det stod han nu og hørte på en lidt. Så...
Provst Winther brugte ridepisken til præstebørnene og til bønderne med. Han slog med ridepisken i bordet før OS og bandte dygtig. Mads Kristensen, S.-Galten.
De sad og skulde spise kartofler i Gundesbøl, og duelsen var kommen på bordet. Da kom der noget ned fra katten oppe på loftet. Så sagde gamle Iver: "Nå, er æ kat nu der oppe." og så rørte han om, og de spiste som ingen ting. Så kom der noget mere, og han rører atter om: "Da er det endda i bande, er det nu det samme igjen." Hans Nielsen, Adum.
Når en Ko bander en, og man ikke spytter, får man Blegner på Øjet. H. V. Rasmussen, Kobenhavn.
Da Hvidbjærg Kirke var lyst i Band, var der et Kapel oppe østen Barslev Mølle. Stedet kaldes endnu Kappelbanke, og den Vej, som Præsten kjører, når han skal til Annexkirken, går lige over den. M. Nielsen, Hvidbjærg. Hvidbjærg S., Refs H.
I gammel tid var her en mand, der havde en kone, som skulde til at do, æom folk skal da; men så lå hun og kunde ikke. Så gik manden ud og skod tre gange over hans hus. Folk spurgte ham om, hvad han skod efter. Påjj«, sagde han, det var, så bandte han, efter eu skade. Meu den gang han kom ind, så var konen dod. Det var jo hende, han skod efter, for hun...
da.etk.DS_07_0_01438
