Ude i Hellevad er en Kro, de kalder Klør-Es Kro. En Aften sad nogle af Bymændene og spillede Kort og bandede. Så kommer der en fremmed ind og giver sig i Lag med dem, og han vandt hver Gang. Det tykte Bymændene jo ikke rigtig om. En af dem tabte et Kort og bøjede sig ned. Det var Klør Es. Så fik han at se, at den fremmede havde en Hestefod, og så blev de...
Der var en Post i Kjøbenhavn, hvor der skulde stå en Skildvagt hver Nat, og de så altid en grå Kat, som kom forbi ham. En Nat, da en Skildvagt kom og løste den anden af, sagde han: »Så du den lille, grå Mys?« Han sagde ja. Så bandte den første: »Jeg skal, som han kunde lægge til, nok gråmysse ham.« Men om Morgenen efter, da lå han og var split ad. Siden...
Min Bedstefader Niels Abildgård fra Navtrup gik en Aften på Navtrup Vej tillige med en anden Mand. Som de går allerbedst, siger Niels til den anden: »Kom her hen!« Han svarede: »Æ Vej er god nok,« og blev ved at gå, men Niels Abildgård gik af Vejen. Så kjører der en Vogn på Manden, men han tykte, det var en Hvirvelvind. Han går igjen og får nok et Skump....
Ni vare grene, de tre fore oster hen, og de tre fore vester hen, og de tre fore ret frem over st. Hanses dåb. St. Hans vende sig om i dåben og band dem alle ni. St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, dreng o. s. f., hvo disse ord nævne kan i navn G. F. , .. De vulgi.
Klemmen var en gang rejst til bryllup i Torsager, og imens var der nogle henne at stjæle i skoven. Der var éu, de kaldte Bandesmeden, for det han var så slem til at bande, og ham havde folk ingen god tro til. »Hvad om han nu kommer og stjæler i skoven, mens du er her til bryllup«, siger de. »Ja, så skal han komme til at stå og høde med øksen, til a...
En dreng var så frygtelig slem til at bande. Pludselig skete det, at hvor han gik om aftenen, fulgte der ham en stor sort hund med glød øjne, men der var ingen anden end han, der kunde se den, og så snart han kom i seng om aftenen, så kom hunden og lå ved ham. Han lå ved den anden karl, men han mærkede aldrig til den. Så klagede drengen sig til karlen,...
Min fader var fra Bagterp. Der havde de en bysmed, og hans løn i gamle dage bestod i arbejde og korn, der ydedes af hver mand. Når de havde gjort efterårsarbejdet for ham, gjorde han et gilde. De fik flæskpandekage og brændevin, og da de så var blevne fulde, bandede de jo slemt. Lige med ét opdagede de, at Fanden var der inde ved dem i skikkelse af en...
Der var nogle, der spillede kort i Kastrup kro, og da kom der en puddelhund og keg ind ad vinduet. Én fra Alkjær var med til det, han hed Jakob Jespersen. Da de så det, lod de der kort falde ned på bordet og vilde ikke spille længere. Da Jakob kom hjem, var han sær og urolig ved det, for han var altid så slem til at bande og bede Fanden gale i sig, og de...
Da en mand fra LæggebøUe en aften efter at have spillet kort gik hjem, mødte han en stor sort hund med gloende øjne. Han slog efter den, men med magelos hastighed var den ved den anden side. Endelig fik han den bort. Men han fik anden gang øje på den. Nu sagde han: »Ja, jeg skal så bandte han give dig sådan og sådan, hvis du ikke lupper væk.« Da...
Der var en gårdmand i Vole, der hed Kristian Hjort, hans broder gik på gården ved ham og paste kreaturerne, og det var et meget gudfiygtigt menneske, der aldrig kunde lide at høre nogen bande. En aften var han ude at flytte hestene i en dal, som kaldes Havredal. Folk havde sagt, at der gik spøgeri, men han havde aldrig villet tro det. Bedst, som han går,...
da.etk.DS_05_0_02073
Skolelærer Pode kom til en gård i Odense højt oppe i Nørregade, hvor der var galt på loftet og i værelserne, sa der turde ingen være der om natten. Det turde han, og han bandte og gjorde spræl og sagde, at han skulde nok smide det ud. Han kom da der ind og kom i lag med det. Det var, som han tog i en lådden hund, og det førte ham hele stuen flere gange...
En snedker Legård fortæller, at der kom en stor hvid kat og strøg sig op til hans fødder. Han hug næsen af hans træsko i siden på den flere hundrede gange, men den blev ved at stryge sig op til ham og gå over vejen og tværs over til ham igjen hvert øjebhk. Det forsvandt ved Hvidbjærg kirke. Han bandede frygtelig på, at det var sandhed. p. chr., mors.
Kun st. Hans aften har vandet ved kilderne lægende kraft. Men kommer nogle i trætte om vandet eller bander der henne ved, så forsvinder det. Af de fyenske kilder er den ved Stenløse og den ved Frørup de anseteste. Man brænder også der st. Hans blus. d. j.
Kort for landstormen ved Brons kunde folkene i Egbæk, Veste?-- Vedsted, ikke sove om natten, ti når de havde ligget lidt, kom der noget og tog puderne. Samme dags aften, som der havde været slag ved Brons, hvor mange bander blev hårdt sårede, måtte de lade sig kjøre til donoren i Ribe, men da de kom til Egbæk kro, kunde de ikke tåle at kjore længere, ti...
En dag sad en bonde i Adsbøl kro og bandede og drak ganske forfærdelig. Da han skulde hjem, sagde han : Gid jeg havde en hest, som jeg kunde ride på!» Han gik uden for, og se, da stod der en grå hest, som han steg op pA ; men den hest foer således af sted med ham, at han dånede. Først tre dage efter fandt man ham liggende på vejen, der var ikke et hår på...
Det var en aften, Mads Jensen og hans folk de var ved at kjøre korn hjem - det var boget (boghvede), tror a da så de, der lå noget på PaUeshbj, sådan kaldes den norderste af de høje her vest for Gadbjcerg, det var ligesom et lille bål ild eller nogle gløder, der lå og brændte. Det var nu, mens de læssede. Så var der ingen, der turde gå hen til det, men...
Rcerup mark er fuld af ene dværge. De døjede svært med dem til Mads Limes, og deres børn blev så sølle; nogne blev blinde, og nogne gik fra forstanden. Der kom en sort hund derud om aftenen, men der var ingen, der kunde se dem andre end dem selv. Så havde de bud nede ved Maren Hånning, og da blev det nok stilt. A har talt med manden og sagt, at det var...
Der er en høj på Skovagre lige ved Hriding krat, de kalder den Jaivwhøj, og der hørte Niels Andersen, mens han var barn, at de slog kister i låse, og børnene i gården lige oven for bakkerne var sikre på, at der var bjærgfolk der. Niels Andersen bandte på, at han havde set dem. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Da Per Hausen lå i vejgrøften og var fuld, kom præsten kjørende forbi. Hvad leder han efter?" siger præsten. Efter æ måde, fallil, svarte Per Hansen. Han havde været efter et par mænd i sognerådet, og så skrev de til ham, han skulde passe godt på at have gjorde om hans ankere. Han skrev tilbage: Hvorfor I mig den påmindelse gav, måske banden' om...
Provst Mørch i Barmer holdt en søndag en ganske udmærket præken i Sebberkloster kirke. Da de så gik ud af kirken, var tilhorerne helt optaget af prækenen, og nogle fremmede, han havde, gik ved siden af ham og udtalte deres store henrykkelse over, hvad de havde hørt. Så sagde han, efter at have gået og hørt på deten lidt: Puha, ja den var varm, men det...
