Kort for landstormen ved Brons kunde folkene i Egbæk, Veste?-- Vedsted, ikke sove om natten, ti når de havde ligget lidt, kom der noget og tog puderne. Samme dags aften, som der havde været slag ved Brons, hvor mange bander blev hårdt sårede, måtte de lade sig kjøre til donoren i Ribe, men da de kom til Egbæk kro, kunde de ikke tåle at kjore længere, ti...
En dag sad en bonde i Adsbøl kro og bandede og drak ganske forfærdelig. Da han skulde hjem, sagde han : Gid jeg havde en hest, som jeg kunde ride på!» Han gik uden for, og se, da stod der en grå hest, som han steg op pA ; men den hest foer således af sted med ham, at han dånede. Først tre dage efter fandt man ham liggende på vejen, der var ikke et hår på...
Det var en aften, Mads Jensen og hans folk de var ved at kjøre korn hjem - det var boget (boghvede), tror a da så de, der lå noget på PaUeshbj, sådan kaldes den norderste af de høje her vest for Gadbjcerg, det var ligesom et lille bål ild eller nogle gløder, der lå og brændte. Det var nu, mens de læssede. Så var der ingen, der turde gå hen til det, men...
Rcerup mark er fuld af ene dværge. De døjede svært med dem til Mads Limes, og deres børn blev så sølle; nogne blev blinde, og nogne gik fra forstanden. Der kom en sort hund derud om aftenen, men der var ingen, der kunde se dem andre end dem selv. Så havde de bud nede ved Maren Hånning, og da blev det nok stilt. A har talt med manden og sagt, at det var...
Der er en høj på Skovagre lige ved Hriding krat, de kalder den Jaivwhøj, og der hørte Niels Andersen, mens han var barn, at de slog kister i låse, og børnene i gården lige oven for bakkerne var sikre på, at der var bjærgfolk der. Niels Andersen bandte på, at han havde set dem. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Da Per Hausen lå i vejgrøften og var fuld, kom præsten kjørende forbi. Hvad leder han efter?" siger præsten. Efter æ måde, fallil, svarte Per Hansen. Han havde været efter et par mænd i sognerådet, og så skrev de til ham, han skulde passe godt på at have gjorde om hans ankere. Han skrev tilbage: Hvorfor I mig den påmindelse gav, måske banden' om...
Provst Mørch i Barmer holdt en søndag en ganske udmærket præken i Sebberkloster kirke. Da de så gik ud af kirken, var tilhorerne helt optaget af prækenen, og nogle fremmede, han havde, gik ved siden af ham og udtalte deres store henrykkelse over, hvad de havde hørt. Så sagde han, efter at have gået og hørt på deten lidt: Puha, ja den var varm, men det...
En mand, der hed Søren Klavsholm, sad en gang i Bræstrup kro og fortalte historier. A drømte den anden nat, som han kunde bande på, te a var i helvede. Hvad så du der? siger de andre til ham. Der så a mange kjendte folk, og så navngav han flere mænd, men dem kjendte a ikke og kan ikke huske. Den ene sad med en anden mands kone på knæerne, og...
I 1839, da stormfloden kom, stod vandet helt op over skyvrengene ved Helligsø. Så kom det på tale, om man nu kunde vente, at de blev lige så gode som før med græs. Da siger en mand, der hed Lars Graversen, meget bestemt: Nej, det duer aldrig mere. Men året efter blev det en høgrøde, der ikke har været set mage til i mands minde. Det kommer så igjen på...
Folkene der ovre fra Langetved og Kjøbenhoved d kjørte til Løgumkloster marked med trætøj og vogntøj. En fade og en søn var en gang der ovre med vogntøj. og de stod jo o fortalte, te de havde selv lavet det, hvad de jo også havde. S var der én først henne og vilde handle med faderen. Lav søn nen så det, gik han hen og plukkede ham i kjolen: Du sk. ikke...
Yi var til kirke en juledag og havde bæsterne inde et sted, hvor der ellers så ret pænt ud. Så skulde vi beværtes, og vi fik æbleskiver med syltetøj pà. Da fik jeg en hel tot har i munden, som den var kommen af redekammou. Jeg tog den i al stilhed og smed den bag ved skatollet. En anden gang, de var ved at kjærne det samme sted, siger pigen: Hvordan kan...
En 60-årig mand fra Hyllested fortæller, at i hans ungkarledage smagte man på tjæren, og når den var tynd, klar og fed med en ren smag, så var den god, og flere af mæudene var så hengivne til den slikken, især var Rasmus da en bandsat Slikker<r. ,T. V. Nissen, Ramten.
De havde en byhjøvre her. En aften, han skulde drive kreaturerne hjem fra hele byen, var der en kalv, som ikke vilde følge hjorden. Så blev byhjøvren gal og bandede: Gid Fanden forandre din krop. Det var netop smedens kalv, og smeden stod og hørte det. Sa råbte han: Sa vil a ønske, te Fanden vilde forandre ham til en tyrkalv. Prisen var nemlig lidt...
Pastor Lassen havde en særegen måde med sine konfirmanter. Han gav dem gjærne et lille stykke at lære, og det var nu let nok. Men så kom han til en dreng, der aldrig kunde læse et ord. Så siger han til ham: Nu kan du følge med herind i kammeret. Han turde ikke, for han var ræd for, han skulde have prygl. Du skal ikke være ræd, jeg skal ikke gjøre dig...
Pastor Hee i Todbjæry mødte ved bryllupper i kjole og krave. Efter bordet gik han hjem og trak af det. Når han så kom igjen, sagde han: Nu har jeg min sæl været hjemme at hænge præsten, nu vil jeg svire og spille kort med jer til dag. Ea gang var han kommea til at spille med tre andre. Så bandte den ene på, at de skulde lave det sådan, at præsten ikke...
En mand i Hyldgård i Ikast skulde hente jordemoderen en aftenstund, lige som han var kommen af engen. Han kjørte også øjeblikkelig og fik jordemoderen anbragt bag i skravvognen. Men da der ingen gavl var, og manden kjørte alt det, hestene kunde strække, og vejen til med var meget ujævn, faldt agestolen baglænds over. Hun råbte vel om hjælp, men han hørte...
Der lå en gang en dreng ved en høj, og så kom der en præst kjørende forbi. Drengen tyktes, at det var rart at være præst og sådan at blive kjørt omkring, og han havde da hørt, at svoren ting gik snarest for sig, og han gav sig da til at bande på, at han ikke vilde være præst. Siden har man benyttet det ordsprog, at det kan ikke nytte at tage en hyrde ved...
En gang blev laden i Randrup skjæv og truede med at falde ned. Manden vidste ikke, hvad han skulde, for det var en forfærdelig ting at rive den ned og så atter lade den bygge op. Man rådede ham da til at sende bud efter Jurgen Knud, der boede henne ved Yindum skov og var en meget kunstfærdig mand, han måtte nok kunne tvinge laden tilbage, om nogen kunde....
En mand havde skrevet falske pengesedler og det blev opdaget. Så bliver han dømt til derfor at skulle miste hans højre band. Om forladelse, siger han, jeg har skrevet dem med min ene fod. Så blev der sat en pen imellem tæerne på ham, og han skrev lige sa bestemt. Så beholdt han sin band, men kom i tugthuset. Han var nok fra Rarnkilde. Axel i Kvorning.
En apotheker i Givskud plejede at skjænke en lille bitter for sine kunder. To mænd stod og snakkede om, at den var god, men den var lille. A vil vædde med dig om, siger den ene, te a skal få ham til at skjænke mig to. De kommer ind og får deres dram. Var den ikke god? siger apothekeren. A glemte banden o at smage på den. Så fik ban én til, og...
