Min Nabo havde en Ko, der ikke kunde få Kalv, og så døde den også. A vidste ikke den Gang, te der gik Varsel for de umælende, men nu fik a Vished for den Sag. Om Natten, lav a lå i Sengen, så' a, te han kom herop til Vinduerne, a kunde godt kjende ham, men han talte ikke, og a blev da liggende, for a tænkte jo: Han taler vel, om han vil mig noget. Om...
Bonderne her i egnen bruger det ord så di for sandelig. Jeg vil så di have det. Hille mykker er et forundringsudråb. I stedet for at bande noget siger de: > Mykker besætte det, mykker komme i det. Det er Guds daves sand, siges, når noget skal bekræftes. Det er sandt, som Gud lever. Når de vil nægte én noget, siger de: Så du katten o: Katten får...
Præsten Knud Storm i Egtved var slem til at bande, han sagde pinnede og sku næsten til hvert ord. Da a var en 5, 6 år, kom a en dag ind til ham, og så gik a hen og tog en af hans piber. Kan du roge tobak? siger han. Ja, a kan, og a begyndte at stoppe. Hvem bar lært dig det? Det har min bedstefader. Det skulde han pinnede også! Jørgen Peter...
Nogle Lemboere var tilstede i Rogind kro, og pastor Esmarch sad imellem dem. Nogle andre folk sad ved et andet bord, og iblandt dem var én, som var så ukristelig til at bande. Så kom pastor Esmarch hen til ham. slog ham på skulderen og sagde: De må ikke bande sådan, Jens Pedersen. Han svarede helt rolig: De bander jo selv, hr. pastor. Ja, jeg...
Et sted i Nørro herred prækede en kandidat, og blev så ivrig i det, at ban bandede. Bag efter bad han så menigheden meget undskylde ham. j. J. Christensen, Grenå.
Tre mænd havde lejet en eng af en anden, og så aftalte de at slå det en søndag. Men der kom noget i vejen den første søndag og ligeså den anden søndag. Så siger endelig drn ene mand, det var Niels Nielsen i Tørrcskov: Nu skal det, så bandte a, slåes på tirsdag. Men om mandagen døde han. Det var vor nabo, så a véd, det er sandt. Mathias Kristensen Smed,...
En mand i Salling, der var slem til at bande, var en aften bleven fuld, og så var en anden karl kommen i tanker om at forskrække ham, tog et lagen over sig, og gik ud imod ham på vejen. Den anden bliver så forskrækket og siger: Herre, er det din vilje, at a skal dø på dette sted, så lad min sjæl henfare i Abrahams skjød og mit legeme i en hule her,...
Pastor Blich i Uklbjærg bandte sådan og handlede med stude uden for kirkedøren. Da han havde præket en lidt, sagde han til en mand: Kom nu, Anders Bak, nu vil vi mon salighed hjem og have lidkjøb. Så gik de to, og de andre blev i kirken og sang og læste så længe de vilde. Nu var han jo bleven ved sind og vilde give så meget, som Anders Bak forlangte....
Da jeg var en 10 år, boede Lange-Mads i min faders hus. Imod sædvæne var han bleven så rig, at han havde fået fat i en specie; men en aften var der stor forstyrrelse inde hos Mads's, det hed sig nemlig, at specien var stjålen, og de ledte og søgte højt og lavt. Endelig bandte Mads på, at saelet (o: soldet) skulde gå. Så blev der i en skynding sendt bud...
På Hverringe var Folkene i Høstens Tid lige komne på en Vogn og skulde i Marken, og da vælt den, inden de kom i Gang. De fik den rejst igjen, men den vælt endnu en Gang. Så blev den rejst end en Gang, og da råbte en af Karlene: »Nu må den vel da,« som han kunde bande, »blive stående«. Men de var knap bleven læsset, før den vælt tredje Gang. Så fik de den...
Ude i Hellevad er en Kro, de kalder Klør-Es Kro. En Aften sad nogle af Bymændene og spillede Kort og bandede. Så kommer der en fremmed ind og giver sig i Lag med dem, og han vandt hver Gang. Det tykte Bymændene jo ikke rigtig om. En af dem tabte et Kort og bøjede sig ned. Det var Klør Es. Så fik han at se, at den fremmede havde en Hestefod, og så blev de...
Der var en Post i Kjøbenhavn, hvor der skulde stå en Skildvagt hver Nat, og de så altid en grå Kat, som kom forbi ham. En Nat, da en Skildvagt kom og løste den anden af, sagde han: »Så du den lille, grå Mys?« Han sagde ja. Så bandte den første: »Jeg skal, som han kunde lægge til, nok gråmysse ham.« Men om Morgenen efter, da lå han og var split ad. Siden...
Min Bedstefader Niels Abildgård fra Navtrup gik en Aften på Navtrup Vej tillige med en anden Mand. Som de går allerbedst, siger Niels til den anden: »Kom her hen!« Han svarede: »Æ Vej er god nok,« og blev ved at gå, men Niels Abildgård gik af Vejen. Så kjører der en Vogn på Manden, men han tykte, det var en Hvirvelvind. Han går igjen og får nok et Skump....
Ni vare grene, de tre fore oster hen, og de tre fore vester hen, og de tre fore ret frem over st. Hanses dåb. St. Hans vende sig om i dåben og band dem alle ni. St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, dreng o. s. f., hvo disse ord nævne kan i navn G. F. , .. De vulgi.
Klemmen var en gang rejst til bryllup i Torsager, og imens var der nogle henne at stjæle i skoven. Der var éu, de kaldte Bandesmeden, for det han var så slem til at bande, og ham havde folk ingen god tro til. »Hvad om han nu kommer og stjæler i skoven, mens du er her til bryllup«, siger de. »Ja, så skal han komme til at stå og høde med øksen, til a...
En dreng var så frygtelig slem til at bande. Pludselig skete det, at hvor han gik om aftenen, fulgte der ham en stor sort hund med glød øjne, men der var ingen anden end han, der kunde se den, og så snart han kom i seng om aftenen, så kom hunden og lå ved ham. Han lå ved den anden karl, men han mærkede aldrig til den. Så klagede drengen sig til karlen,...
Min fader var fra Bagterp. Der havde de en bysmed, og hans løn i gamle dage bestod i arbejde og korn, der ydedes af hver mand. Når de havde gjort efterårsarbejdet for ham, gjorde han et gilde. De fik flæskpandekage og brændevin, og da de så var blevne fulde, bandede de jo slemt. Lige med ét opdagede de, at Fanden var der inde ved dem i skikkelse af en...
Der var nogle, der spillede kort i Kastrup kro, og da kom der en puddelhund og keg ind ad vinduet. Én fra Alkjær var med til det, han hed Jakob Jespersen. Da de så det, lod de der kort falde ned på bordet og vilde ikke spille længere. Da Jakob kom hjem, var han sær og urolig ved det, for han var altid så slem til at bande og bede Fanden gale i sig, og de...
Da en mand fra LæggebøUe en aften efter at have spillet kort gik hjem, mødte han en stor sort hund med gloende øjne. Han slog efter den, men med magelos hastighed var den ved den anden side. Endelig fik han den bort. Men han fik anden gang øje på den. Nu sagde han: »Ja, jeg skal så bandte han give dig sådan og sådan, hvis du ikke lupper væk.« Da...
Der var en gårdmand i Vole, der hed Kristian Hjort, hans broder gik på gården ved ham og paste kreaturerne, og det var et meget gudfiygtigt menneske, der aldrig kunde lide at høre nogen bande. En aften var han ude at flytte hestene i en dal, som kaldes Havredal. Folk havde sagt, at der gik spøgeri, men han havde aldrig villet tro det. Bedst, som han går,...
da.etk.DS_05_0_02073
