Der rider en mand uden hoved i Markdal i skjellet mellem Nørbeg og Rejstrup. Han rider der formoden*'ig fra markudskiftningens tid. knud andersen, nørbeg.
da.etk.DS_05_0_00197
En af pastor Sadolins formænd havde været i Randers og kjørte hjem. Da de kom her i byen, befalede han kusken at kjøre ned i præstegården, men stod selv af og gik ind gjennem haven. Så kom en hel del unge styrtende ud imod ham af en baglåge, og da han kom ind i bryggerset, stod der en pige bunden ved en øltonde, som hun havde været ved at tappe af til de...
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
Det hele her skal have været begroet med skov, og stolperne til hovgårdens store lade skal være skovet på Lide bakke nordvest for byen, hvor der nu ikke er mindste spor af, at der har været skov. Der skal også ligge en bjælke her i kirken, som skal være skovet i Hviding krat, og der er endda også et vist sted betegnet, hvor den er groet. Det er på en...
Der er en holm, der kaldes Hvidæingholm. Det er en stor holm, der var helt omgiven af kjærmorads og tuer og udørk, og det er slet ikke hegnet. Alle de kreaturer, der blev gjent der ud om efteråret, de gik aldrig derfra, når de havde fået ligget der den første nat, så søgte de altid derud og lå der hver nat siden. Det var som et helt fristed der ude, og...
Norbeg skal en gang have været en enlig gård. Der er nogle gårde, de kalder Hovgården, og den skal da have været stamsædet. Hovgården her i Norbeg har ligget norden og osten i byen. Kristen Hovgårds og Kristen Baks gård er resterne af den, men nu er pladsen helt sløjfct, for begge gårdene er flyttede ud. Der var mange sagn fra den gård. Der fortaltes om...
Der skal have været en hellig kilde ved Vorning bro, og der er en jomfru bleven myrdet. Der var også en hellig kilde henne i Venning bakker. Den var så berømt, at folk langvejs fra har søgt efter den De kom st. Hans aften med deres børn, og vi kunde høre, de græd der nede, når de toede dem. Det er et godt stykke sønden og osten for byen. Der var lige...
Når én spændte fra og så smed puden sådan, at den kom til at vende avet (o: med svedsiden op ad), så skulde han spytte igjennem den, for han vendte den om, for hvis det ikke blev gjort, og én så krøb igjennem den pude, den blev til en varulv. Det kunde jo godt tænkes, at en dreng kunde få i sinde at gjore det. I forrige tider brugte de jo al tid pudetoj....
En aften a var i marken at flytte øgene, da horte a noget hvisle i luften. Så troede a, det var Woens jægere, og løb hjem, som om der var ild i mig. Knud Jorgensen, Norbeg.
Da en dag pastor Esmarch var her ude i Ringkjobing spørger en mand ham om, hvad den største bande var. Ja, dot véd jeg ikke, jeg siger nu Fanden slå mig, så kan de andre sige, hvad de vil. Fra Hvidbjærg-vesten-å fortælles, at en mand en dag kom ind på Tisted gjæstgivergård og spørger, om pastor Cognac ikke var her. Jo, her er jeg, så man ser, han...
da.etk.JAT_06_0_00638
Forældrene må ikke, hvis et af deres børn doer, opkalde det næste efter det eller blive ved at gjentage det samme navn, da hornene så vil blive ved at do. p. Jensen.
Der var en gammel mand her på egnen, som bildte sig ind, at han var noget bibellæst, og han sagde til min moder en gang, om hun vidste, hvad Adams anden kone hed. Så bandte hun ja, vidste hun så, for hun hed Kjesten Mosskovs. Hun kjendte jo en mand, der hed Adam, og han havde hans anden kone. Jens Kristensen, Ersted.
Der stod et lys på en høj. Karlen kastede en kniv ind i det, og så stod der en kjedel. Den gang de vilde tage den, siger den første karl, som han kunde bande, at han kunde ikke tage den. Dermed sank den ned i jorden. else marie pedersdattter, abildgård Inavtrup.
Der boede en mand på Ellinggård, de kaldte herren. Så havde de en til at passe hønsene, hun 1W Ane og var ikke rigtig klog. Nu sad hun jo der ude med dem i sin egen tummerum, og da kommer herren derud. Så sidder hun og bander over ham: Dit lede asen, dit lede spektakel, din lede herren, og som hun nu kunde sige. Det stod han nu og hørte på en lidt. Så...
Provst Winther brugte ridepisken til præstebørnene og til bønderne med. Han slog med ridepisken i bordet før OS og bandte dygtig. Mads Kristensen, S.-Galten.
De sad og skulde spise kartofler i Gundesbøl, og duelsen var kommen på bordet. Da kom der noget ned fra katten oppe på loftet. Så sagde gamle Iver: "Nå, er æ kat nu der oppe." og så rørte han om, og de spiste som ingen ting. Så kom der noget mere, og han rører atter om: "Da er det endda i bande, er det nu det samme igjen." Hans Nielsen, Adum.
Når en Ko bander en, og man ikke spytter, får man Blegner på Øjet. H. V. Rasmussen, Kobenhavn.
Da Hvidbjærg Kirke var lyst i Band, var der et Kapel oppe østen Barslev Mølle. Stedet kaldes endnu Kappelbanke, og den Vej, som Præsten kjører, når han skal til Annexkirken, går lige over den. M. Nielsen, Hvidbjærg. Hvidbjærg S., Refs H.
I gammel tid var her en mand, der havde en kone, som skulde til at do, æom folk skal da; men så lå hun og kunde ikke. Så gik manden ud og skod tre gange over hans hus. Folk spurgte ham om, hvad han skod efter. Påjj«, sagde han, det var, så bandte han, efter eu skade. Meu den gang han kom ind, så var konen dod. Det var jo hende, han skod efter, for hun...
da.etk.DS_07_0_01438
