Der var en præst, men hvor han boede, det kan a ikke sige, han havde kun et eneste barn, og det var en pige. Så træffer det en sommerdag, det var sådan et rart vejr, at hsn tager denher lille pige med ud at spasere, og som de går så op og ned ved deres korn, så siger præsten til pigen: »A, sikken dejlig avl vi har fremfor vore naboer-« »Ja, hvem takker...
Der var to piger, som gik i rette med hinanden om, at de vilde gjærne lære at være hekse. Men hvordan de skulde bære dem ad med det, kunde de ikke forstå. Den ene siger så: »Atror nok, a véd, hvant vi skal bære os ad. Vi har en stor sort hankat, som er ens kulør, ikke der skal fiudes ét hår affarvet på ham. Vil du følges med mig søndag aften, skal du få...
I sådan en pæn bondegård i Mov sogn havde de ikke uden en eneste søn, og så havde de en karl. Karlen så så arm og så ussel ud, men sønnen var helt god at se til. »Det sætter mig i forundring«, siger sønnen, »sådan som du ser ud, så foiarmet og forsult, dersom a fik fode som du, så kuude a rele blive fed. Du kan bare bytte med mig og ligge i min seng i...
Her i Farsø sogn ved et væld, der kaldes Kjeldhovedet, samledes heksene st. Hans nat og kjærnede smør. Der bor nu en væver i nærheden af det sted. Så var der en karl, som snakkede med ham om, at han vilde gjærne se, hvordan de gjorde dem til. Ja, væveren vilde gjærne følge med ham hen til vældet. Der var nogle skudtørvskruer tæt ved, og dér sætter han...
Herredsfogden i Vilsted, han hed Westenholz, men de kaldte ham Majoren, han vilde en gang hen at exercere Maren Hånning. Så løber der en bitte mus over vejen, og med det samme var hestene løbsk og tabte både vogn og herredsfoged. Niels Kr. Jensen, Fredbjærg.
da.etk.DS_07_0_00164
Her nede i Hendrup er en bondegård, der ligger på marken et skjønt stykke sonden for byen. Så havde de en skytte i Krastrup, han var ude på jagt, og kommer ud i noget kjær tæt ved den gård og har fire store hunde med sig. Som han kommer der til, så rejser de en hare, og hundene løber efter den næsten den hele dag, men kunde ikke tage den, og til sidst...
Min kone så en ræv, der gik her oppe på Grynderup mark ved nogle moser, hvor der boeren mand, som kaldes Mose-Mikkel. Da hun havde set den tit, sagde hun en gang: »Går du hor og tager lammene, dit skarn«, og huu skjældte den noget ud. Da gjorde den sig stor og begyndte at søge hende. Huu knyger hen og lægger sig i eu rugager, for der troede hun ikke, den...
Bregnefrø er der for resten aldrig nogen der har fundet eller fået, og det er den største heksekunst, der er, at få dem. Der var en karl, som havde været henre at se til sin kjæreste, og så kom han på hjemvejen tværs over en hede. Det var en løverdag alten, og om søndag morgen vilde han til kirke tillige med hans kone. Den gang de kom hjem igjen fra...
Min broder, som boede i Næsby, han havde en sort kvie, der var bleven syg, og så rider han ned til Maren Håning det var den gamle og snakker mod hende om det og siger hende sådan og sådan, om hun kunde ikke sige ham noget råd. »Dat kan ikke gjøre noget godt«, siger hun, »for den kan ikke leve, til du kommer hjem. Ved det lag du kommer så nær, at de...
Der var en gang kommet to mænd ovre fra Vendsyssel og vilde have råd ved Maren Håning. Den ene stod nu og grinte ad hende. Da sagde hun: »Du skal ikke stå og grine ad mig, for a kan godt fortælle dig, hvad du har bestilt deu sidste uge. Du er slet ingen pæn mand.« Han vilde søge råd for hans kone, hun var sindssvag. »Du kunde passe dig selv og være en...
Min moder hun havde en moster, som tjente degnefolkene i Strandby. En søndag morgen skulde hun have fejet i stuerne og skolen, mens folkene var i kirken, og som hun går og fejer, falder der nogle bøger ned af en hylde. Hun samler op på dem, men så lå der én opslået, og hun så på den, at det var ene røde bogstaver, og der stod på hver side: Læs bedre frem...
Der var en mand i Yilsted, der også læste i Cyprianus. Men som han læste, så kom der en sort kat til ham, og den opholdt sig ved ham. ihvor han gik eller sad eller lå, alle steder var den kat ved ham, og han var helt tosset. Så kom han til Løgstør vejrmølle, der tjente en karl, de kaldte Jens Knægt, a kjendte ham godt, han tog bogen af ham, og så blev...
En dag står en murer ved gården Juelslund osten for Randers og murer på deres lade. Der var en stor dam osten for laden, og der bliver han vaer, at der ude i dammen lå noget og flaskede sådan. Så siger mureren til håndlangeren: »Lad os hen og se, hvad det er, der ligger ude i dammen.« Så går de, og da ligger herremanden der og vil drukne sig, men han...
Mens a var ung, kom a til at tjene præsten i Fjellerup. Der fortaltes af, at der var spøgeri der i gården, men a fornam ikke til noget i længere tid. Da træffer det en dag, at mig og en anden karl skulde til at sætte noget træ i favn, og så flyttede vi hundens fjælehus hen i en krog. Da vi stod der, sagde karlen: "Nu skal du huske det med mig, at vi får...
A har haft natild i mit ansigt. Så fik vi en mand i sognet, der havde et særegent navn, til at slå ild over mig i tre aftener, og så moest det hen lige så såre. N. K. Jensen, Fredbjærg.
Det var i Norre-Kong er slev der var to udflyttergårde ved siden af hverandre. Den ene mand bavde sådan et skrækkeligt vanheld, hans kone var syg til enhver tid, og ligesom hun kom sig, så var hun syg igjen. Han søgte da til en spåmand, der kurerede hende, men det varede ikke noget, så såre hun kerede sig, blev hun atter syg. Så rejser han ned til ham...
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig...
Qjøtrup har været en herregård, og Fredbjærg har haft eu kirke. Der boede to junkere på Gjøtrup og to jomfruer pa Torup. Den gård kaldtes ikke sådan den gang, men man véd ikke, hvad den hed. Så var de forlovede med junkerne, og de gjorde hinanden stævnemøde i Fredbjærg kirke på juleaften. Men uu var frøkenorne blevne kjede af dem, og så lagde de planer...
Povlsen har bygget indhuset og laden på Gunderupgård. Han var så gruelig hård og gik så vold-om igjen. Endelig blev han manet ned i Povls hid og må nærme sig gården et kokketrin hvert hundrede år. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
Gunderupgård har ligget på en vold osten til, hvor den nu ligger, og voldstedet vises endnu. Der skal den have brændt tre gange. Så vidste de aldrig, hvor de skulde lægge den, og de søgte til kloge folk, da de nu var rædde for at lægge den der mere. Så blev der rådt dem at lade to bestemt lødde kvier med første kalv gjenne ud, og hvor de lå om morgenen...
