Der har været flere byer i Nordby. Men i Marsk Stigs tid blev landet overfaldet af bander, og så flyttede folkene sammen i de to byer, der er nu, for bedre at kunne forsvare dem. h. sørensen, onsbjærg.
Norden for Barslev og øst for Barslev mølle i Hvidbjærg sogn ligger en høj, som kaldes Kapelhøj. Da kirken var sat i band, holdt præsten gudstjeneste der, idet han stod oven på højen, og folket rundt omkring den. Ved Kapelhøj har der ligget et kapel, som var bygget, fordi kirken var i band. h. a. b.
da.etk.DS_03_0_00647
Der var en mand, der kjørte efter jordemoder. Så tog han ind et sted undervejs og gav brød. Konen spurgte ham, hvor han skulde hen. Ja, han skulde efter jordemoder. Så bandede hun og sagde, at Dævlen skulde regjere ham, og hun springer ud og sætter sig op og kjorte, så stærkt hestene kunde springe. Så kunde manden komme, når han vilde. Lavst Jensen,...
da.etk.JAH_06_0_00189
Et Sted sad der nogle og spillede Kort om Penge, og de var slemme til at bande. Så kommer der en fremmed ind og spiller med. Et Kort falder ned, og så opdagede de, at han havde Kløer . . . Bud efter Præsten ... De hørte Lænkehunden pibe i Luften. Lærer N. Kr. Pedersen, Grønnerup (i Strandby S.). Strandby S., Gislum H.
I en smutkro i Barmer sad en del folk og drak Polak (mjød og brændevin sammenblandet) og sad og bandede og sakkenterede. Før de tænkte på det, kom en stor sort hund med store øjne ind og lagde sig under bordet ved dem, og jo længere de så på den, jo større den blev. De blev angst og gav sig til at bede, og endelig hjalp det så meget, at hunden forlod...
I Tårdrvp sad Anders Næjsby og Kræn Andersen og Kræn Simonsen og bandede og gålld i kortene. Så kom der én ind, og de bøj ham op til at spille kort med dem. Des længere de spilte, des galere det blev, alle klørerne blev væk. Da de så på gulvet efter dem .... kløerne ud af stuvlerne. Bud efter præsten. Blysprøjser i vinduerne . . . drev ham der ud af....
I en gård i Grejs spøgte det svært, og hestene gjorde sådan tummel. Karlen rejste sig da og bankede dem og bandede over, at han kunde ikke sove for dem. Så kom der en mand ind i kammeret til ham med en sabel i den ene hånd og et lys i den anden og sagde: "Lig rolig, du dreng, eller du er dødsens." Om morgenen spurgte de karlen, om han ikke havde sagt...
Kjæmpen ved Råbjærg bandede over hans moder, te hun havde født sådan en knevele dreng eller porris, der kunde ikke trine Over æ Sund i ét trin. peder Christensen, rottesgàrd.
Stubbergård må aldrig være fri for folk. Hver gang manden rejste ud, forbod han det, ellers faldt gården ned, sagde han. Det var en dag, de var rejst ud hveren så nær som en rogter, og så kom han i tanker om, han vilde ikke være ene hjemme, og han bandede på, at han vilde endda gjærne se, om det også kunde falde. Han gik derfor ud vesten gården, men så...
Bonderne her i egnen bruger det ord så di for sandelig. Jeg vil så di have det. Hille mykker er et forundringsudråb. I stedet for at bande noget siger de: > Mykker besætte det, mykker komme i det. Det er Guds daves sand, siges, når noget skal bekræftes. Det er sandt, som Gud lever. Når de vil nægte én noget, siger de: Så du katten o: Katten får...
Præsten Knud Storm i Egtved var slem til at bande, han sagde pinnede og sku næsten til hvert ord. Da a var en 5, 6 år, kom a en dag ind til ham, og så gik a hen og tog en af hans piber. Kan du roge tobak? siger han. Ja, a kan, og a begyndte at stoppe. Hvem bar lært dig det? Det har min bedstefader. Det skulde han pinnede også! Jørgen Peter...
Nogle Lemboere var tilstede i Rogind kro, og pastor Esmarch sad imellem dem. Nogle andre folk sad ved et andet bord, og iblandt dem var én, som var så ukristelig til at bande. Så kom pastor Esmarch hen til ham. slog ham på skulderen og sagde: De må ikke bande sådan, Jens Pedersen. Han svarede helt rolig: De bander jo selv, hr. pastor. Ja, jeg...
Et sted i Nørro herred prækede en kandidat, og blev så ivrig i det, at ban bandede. Bag efter bad han så menigheden meget undskylde ham. j. J. Christensen, Grenå.
Tre mænd havde lejet en eng af en anden, og så aftalte de at slå det en søndag. Men der kom noget i vejen den første søndag og ligeså den anden søndag. Så siger endelig drn ene mand, det var Niels Nielsen i Tørrcskov: Nu skal det, så bandte a, slåes på tirsdag. Men om mandagen døde han. Det var vor nabo, så a véd, det er sandt. Mathias Kristensen Smed,...
En mand i Salling, der var slem til at bande, var en aften bleven fuld, og så var en anden karl kommen i tanker om at forskrække ham, tog et lagen over sig, og gik ud imod ham på vejen. Den anden bliver så forskrækket og siger: Herre, er det din vilje, at a skal dø på dette sted, så lad min sjæl henfare i Abrahams skjød og mit legeme i en hule her,...
Pastor Blich i Uklbjærg bandte sådan og handlede med stude uden for kirkedøren. Da han havde præket en lidt, sagde han til en mand: Kom nu, Anders Bak, nu vil vi mon salighed hjem og have lidkjøb. Så gik de to, og de andre blev i kirken og sang og læste så længe de vilde. Nu var han jo bleven ved sind og vilde give så meget, som Anders Bak forlangte....
Da jeg var en 10 år, boede Lange-Mads i min faders hus. Imod sædvæne var han bleven så rig, at han havde fået fat i en specie; men en aften var der stor forstyrrelse inde hos Mads's, det hed sig nemlig, at specien var stjålen, og de ledte og søgte højt og lavt. Endelig bandte Mads på, at saelet (o: soldet) skulde gå. Så blev der i en skynding sendt bud...
På Hverringe var Folkene i Høstens Tid lige komne på en Vogn og skulde i Marken, og da vælt den, inden de kom i Gang. De fik den rejst igjen, men den vælt endnu en Gang. Så blev den rejst end en Gang, og da råbte en af Karlene: »Nu må den vel da,« som han kunde bande, »blive stående«. Men de var knap bleven læsset, før den vælt tredje Gang. Så fik de den...
Ude i Hellevad er en Kro, de kalder Klør-Es Kro. En Aften sad nogle af Bymændene og spillede Kort og bandede. Så kommer der en fremmed ind og giver sig i Lag med dem, og han vandt hver Gang. Det tykte Bymændene jo ikke rigtig om. En af dem tabte et Kort og bøjede sig ned. Det var Klør Es. Så fik han at se, at den fremmede havde en Hestefod, og så blev de...
Der var en Post i Kjøbenhavn, hvor der skulde stå en Skildvagt hver Nat, og de så altid en grå Kat, som kom forbi ham. En Nat, da en Skildvagt kom og løste den anden af, sagde han: »Så du den lille, grå Mys?« Han sagde ja. Så bandte den første: »Jeg skal, som han kunde lægge til, nok gråmysse ham.« Men om Morgenen efter, da lå han og var split ad. Siden...
