En gammel Enkekone i Torum havde sådan et Boelssted og stod selv for det. Hun havde to Tjenestepiger, og de skulde tærske Kornet og plove og så. Der i Stedet var en Gårdbo, og han gik og gjorde Nytte for dem. En Aften siger Konen: »Vil Koen få Kalv i Nat?« Å, det vidste de snart ikke, men de troede det ikke. »Gå nu ud og se til hende, før I går i Seng,...
Bæsterne gik løse om Efteråret i forrige Tider, men man måtte passe, at de ikke gik på Kalbygårds Mark. De Folk, der lå og skulde passe på dem, var fra Soning. Da de kom ned i Krattet, var der et Bål der nede, og der sad Koner og Børn runden om det Bål for at varme dem. Så vilde Folkene hen at se til det. Da var der en Kjælling, der sad lige ud for Ilden...
En Præst ovre i Horne han klagede al Tid over, at der gik for megen Mad til Folkene, de spiste alt for meget; og han kunde aldrig have hans Folk for det samme. Det er nu godt en hundrede År siden. Så var der en 2, 3 store Høje på Præstegårdens Mark, som de troede nok, der var Bjærgfolk i, men de vidste det ikke bestemt. Præsten brugte meget at tage Får i...
Podekonen fortæller: »A véd ikke, om Bendt-Ane var en heks, eller hvad hun var, men hun kunde da gjore ondt. Hun lavede det sådau med mig, te a blev så ringe, a kund' se gjennem mine hænder; ja, så ussel som a var. Så var det ham Niels Moller, Lamme-Elses mand, han havde bøgerne og kunde kurere for mange ting. Else kom op at se til mig en åg, så siger...
En pige fra Funder fik en sygen, at hun åd alt det kalk og ler, der var på en væg ude i deres fåresti. Hun holdt sig blot til én væg, og hun svandt aldeles hen og blev til en hel benrad. Man skjønnede da, at hun var forgjort, og søgte råd ved en klog mand i hunder. Han kommer så der op.« Ja, sådan og sådan er det. Her har været en kone for at tigge mælk,...
I Knud Ravns gård i Oaverslund er det passeret, siden a blev gift, te der blev en hel del hekseri. Det var ejsen sådan rare folk, men der var da nogen bleven vrede på dem, og det var dem, der stilte det an. Der kom noget om middagen, lav de sad og spiste, der slog til skeerne, som de sad med i hånden, og hvad der var i dem det fløj til alle siderne, og...
Snedker Grønholt er vel død for mange år siden, men hans egen svigerdatter, som nu er en gammel, gammel kone, har selv fortalt det. Grønholt havde haft sig en kjæreste, som han havde forladt for at gifte sig med en anden. Herover blev den første kjærestes familie så vred, at de talede med Trompeter-Mette om at straffe ham. Da han nu en dag netop stod ved...
Jeg har i min ungdomstid kjendt en gammel mand i Skarvild ved navn Peder Andersen, eller, som folk kaldte ham i daglig tale, Per Skomater. Han fortalte mig en gang, at han i sine yngre dage gjærne vilde gå på jagt, og så traf det sig en dag, da han vilde gå fra Skarrild kirke langs med storåen til Selstrup for at skyde ænder, at han endelig traf en and...
Djævelen var en gang her inde i Højslcv, min faders moder var i præstegården, da det passerede. De sad et sted og bandede, så det var uden skjel og lige. Da manden var ude at give øgene, ser han en person, der står og hænger over en vogn i gården. »Hvad står du her og hænger efter?« siger han, »hvi gir du ikke ind?« Nej, dot måtte han ikke. »Må du ikke?...
I Biersted sad de og spillede kort allesteen og bandte og holdt styr. Så kommer der én og pikker på døren. Manden går hen og vil se efter, hvad det er. Det var en fin herre, der stod ved døn, og han bad ham komme ind. Så skulde han jo til at spille kort med de andre, og de tabte allesteen. Så faldt der et kortbrev fra én af dem, og pigen tændte et lys og...
Det var en vinteraften man i et bus længe havde siddet og drevet tiden bort med at spille kort, og i det mindste nogle af kortspillets følgesvende, banden, drikken og uenighed, var til stede, og på en frygtelig måde. Omsider holdt det dog op, Gjæsterne fjernede sig og gik enhver til sit, kortene blev lagt på hylden, og manden i huset gik fil sengs. Da...
Der var en sort jomfru på Hesthave, den havde Jens Hårby nær ikke kommen godt af sted med. Hun spøgte i et gjæstekammer i gården, og de fremmede, som lå der, kom al tid ind ved midnatstid og sagde, at de turde ikke være der. Så kom Jens Hårby i tanker om, at han vilde ligge der, for han var en meget stærk karl. Nu var det for tidlig at gå i seng, tykte...
A tjente en gang i Andi, og manden sagde til mig, da a blev fæstet, at der vilde ske noget en gang, men han vidste ikke hvornår, for det skete kun en gang eller to om året. Han vilde blot sige det, men holdt ellers ikke af at få snakket om det. Så havde a en gang været i Randers, og a kommer hjem og fodrer af og lukker dørene og går i min seng. Det var...
I Nimtoft ligger Ramten mølle, hvor der tidligere har boet meget rige folk. For mange år siden var her en møller, som endog havde skibe i søen. Møllen hørte den gang under Mejlgård, og herremanden der beskyldtes for både selv at ville røve på landevejen og stå i forbindelse med en røverbande, som huserede i Nørre herred. Endskjøndt mølleren betalte sine...
Harritslevgård ved Bogense blev for 43 år siden aldrig kaldt andet end Roverborgen. Den skal have huset en urimelig masse rovere. Den danske konge måtte en gang til at tage sig af disse, og det gjorde han på den måde, at han en aften kom der til med sine folk og spurgte om, hvor langt der var til Bogense, og om han og hans folk kunde få logi, når de kom...
Der var en mand i Jævngyde, der hed Sorte-Bask, han var kusk for Slanter-Lavst. Så en aften kl. 10 omtrent, det var mørke og mulm, da kommer Slanter-Lavst og kalder på ham, efter at han var gået i hans seng. »Du skal rejse dig og tage det nye tøj og lægge på de nye heste og trække i dine nye klæder.« »Hvor Fanden i Helvede skal vi nu hen?« for han...
Der er en sø oppe i Lemp, hvor der var en gård, og på den skal have boet en, som hed Terkild Lerup, han havde mark, som søen nu er. Han drak og tumlede og havde så mange svirebrødrc alle stedens. En gang sagde de til ham: "Du er også en ugudelig krop, der sådan bander og turer." Ja, da skulde han vise dem, at præsten nægtede ham ikke at gå til alters. De...
Der boede tre jomfruer i Linå, og de opførte Linå og Dollerup og Bjarup kirker. Jomfruen i Linå hed Lene, og hun erklærede, at så længe folkene ikke flyttede gårdene ud, skulde der ingen ildebrand opstå i byen. I min faders og bedstefaders tid var der ingen ildebrand i Linå, men siden de flyttede gårdene ud, har der været ildebrand der flere gange. Hun...
For mange år siden skulde kirkeklokkerne i Kværndrup gjøres i stand, da de ikke var rigtig vellydende. En hr. Essi blev antaget hertil og fik udleveret en del sølv og messing til at lappe med. Han stak imidlertid disse gode sager i sin egen lomme og lempede dem med kobber og bly. Da man så skulde til at ringe med klokkerne, var de alt for døde i klangen,...
A har hørt det spille i Låddenhøje på Tulstrup mark. En pige, der var oppe at flytte køerne om eftermiddagen, hun horte det først, men talte ikke om det. Min broder han hørte det også, men blev jaget hjem, for han blev ræd. A gik og paste løse får, og så om aftenen, a kom fra fårene, kunde a høre det i lang afstand. Da a kom i nærheden af det, mødtes a...
