Dorte Rønbjærg, som var gift med Per Rønbjærg, der var kjøbmand i Skive, gik igjen i hendes eget hjem. Hun gik og rumsterede oppe på loftet og målte op af kornet. Der var lavet et hul i porten, te hun skulde have hendes gang ud og ind af. De klagede dem over, at de ikke kunde have dørene lukt og stoppet til. Thomas Åås fra Skive sagde, han skulde, som...
Nogle fiskere, hvoriblandt min fader, kom en aften gående nede fra fjorden og her op imod byen. En af dem, Niels Overgård, skiltes fra de andre og vilde ga hjem ad. Da ser han én gå for ved sig, der lod, som han vilde samme vej op mod byen. Han siger da: "Bi, te vi'kan følges ad," men så kunde han kjende ham, det var den gamle degn. Han siger; "Kan du gå...
Da den borglumske bisp havde lyst Hvidbjærg kirke i band, nogle siger i 7, andre i 8 år, skulde der for at få kirken løst igjen begraves et menneske levende. Der blev da kjøbt en dreng af en fattig kone, og så gav de ham en finmeldmad og et par skilling, for at han skulde gå op og se, kvor stor graven var. Der var gjort den fornødne aftale med folkene,...
En skrædder, der syede et sted her i Linde for flere år siden, fortalte, at i gamle dage skulde der have huseret en roverbande ber i egnen, gjennem Hald kratogLundbjærg skov ogbelt over i Rugsø. De havde et bul osten for Lindbjærg skov, som de plejede at kaste folk i, efter at de havde udplyndret dem. En af roverne havde da fået fat i en pige og fået...
Norden for Ydby kirke på kirkegården er der en stor flad høj, og efter sagnet er der så meget guld deri, at kirken kan bygges op derfor, når den brænder tredje gang. Men hvem der vover at grave i højen, før kirken er brændt, skal dø, inden året er omme. Den nuværende kirkesanger siger, at højen efter hans undersøgelser består af murbrokker under...
Der var en kjælling i Klørup dam, Tånum sogn, en bitte mil fra Randers. Hun blev syg og vilde have præsten hent. Men da lå der en so i sengen. Præsten ærgerlig. Gården sank. Stol i land med bogen. Den kjælling blev skabt i en gås og sejlede i den dam, og for hver, der kom fordi, blev vognen for tung, hestene kunde ikke trække den. Så kom der nogle forbi...
Der er lige vidt imellem de tre kirker, og de ligger i lige linje. De tre søstre er begravet i en have i Linå. Så længe man ikke kommer til at røre ved deres grave eller vanhellige dem for det var sådan tre hellige jomfruer indestod de for, at der ikke skulde blive ildebrand eller lungesot i Linå. Ringen blev funden i en fisk, der kom på jomfruens...
Oppe ved Kappelstederne i Søndbjærg sogn stod i gamle dage et kapel, som var bygget, fordi kirken var lyst i band. Ved kapellet opholdt der sig munke, som fik det pålæg, når de skulde gjøre bod, at krybe ned til et kors, som stod oprejst på en stendynge, der fandtes på en mark, som nu hører til Søndbjærg skole. De jorder der omkring kaldes endnu æ kors,...
I Hvidbjærg kirke sidder der oppe under taget på østre side af våbenhuset en sten, hvori er udhugget et billede af en dreng. En gang var Hvidbjærg kirke lyst i band, og paven og bisperne vilde ikke hæve bandsættelsen, før et menneske lod sig frivillig levende begrave. Da ingen fandtes villig, hittede man på den udvej at give en lille dreng en meldmad for...
Den gamle smed her i byen stod en dag i sin smedje, som han gjorde tiere, og horte noget, der gav sådaut et sært bræg ved den søndre side af smedjen. Han rendte ud for at se, hvad det var; men der var naturligvis ingen ting. En dags tid efter kom en hjort, som blev jaget ud i fjorden. Da han var kommen et stykke ud, satte han som efter Illeris krat eller...
En karl kjørte en aften i meget slemt vejr. Pludselig gik hestene i grøften og vilde ikke op på vejen igjen. Han skjændede og bandte, men da han så sig til siden, så han vogn efter vogn rulle forbi. Nu vidste han, at det var en ligskare, hestene var bleven rædde for. Dyr, der en gang har set en ligskare på et vist sted, bliver al tid angst for at komme...
Min moder tjente nede ved Ry mølle, og der havde de en son, som kunde sige dem, hvad lig der kom fra Emborg, og ligeledes, hvad heste der var for. Den tid var der ingen kjøren mellem Ry og Emborg, de skulde om ad Ry mølle med deres lig og med jordemoder o. s. v. Han sagde eu dag til møllersvenden: «Nu kommer der snart lig fra Emborg, du går ud og tager...
Der var en gård i Slagelse-eguen, hvor der var gilde til langt ud på natteu. Mens manden fulgte de sidste gjæster lidt på vej, var konen inde i spisekammeret, og her kommer en stor hund hende i møde. Hun bandte den, men den blev værre heraf og bed endog i hendes klokke. Så sagde hun: «Vig bort i Jesu navn!» og da løb den. Om aftenen talte hun intet...
En gammel kone fra Sonder-Nissum fortæller, at det var fiskerskibe, der var ude, og så var der en på skibet (styrmanden), som endelig gav havfruen et par hoser, da hun bad derom. Så en dag efter kom hun til ham og sagde: tOg hør du, mand, som hosen band, drag til land! det regner i nor, det tordner i tor, det lælder gronne bkove i Norge.« Så drog han til...
En gang steg en havfrue op af vandet foran et skib og sagde: «Giv mig et par hoser!» Men der var ingen, der vilde give hende et par. Siden dukkede hun op ved et andet skib og sagde: «Giv mig et par hoser!» Så gav styrmanden hende også et par. En tid efter kom hun igjen til samme styrmand og sang: cOg hør du, mand, som hosen band, det regner i naer, det...
Der var en gang en fisker ved Vesierliavet, der fandt en vante på stranden. Han tog den hjem til sin kone og lod hende sti ikke mage til den, gik så hen og lagde begge vanterne på stranden igjen, og tog derefter ud at fiske. Så var der noget, der råbte : c De' råber i naer (nord), å de' suser å taer, draw i land, du mand, som wånten band.« Så skyndte...
Der var en gammel én, der hed Mads Hugger, han huggede bleger (kalk). Han gik derud om morgenen klokken 4, og begyndte at arbejde, og så klokken 8 kom bærerne, der skulde bære blege bort. Der iblandt var hans kone, som kom med fødevarer til ham til hans frokost. En dag, da hun kom, siger han: «Hvad var Kirsten Marie så tidlig efter her i morges? Kirsten...
I Flos skor er en høj, som kaldes Nollehøj, og der har en gang boet bjærgfolk. Sagnet gik, at i den høj lå gjemt en stor skat. En gang var der så nogle mænd, som vilde grave efter den, og anføreren for dem var en Svensker, som var skovfoged og boede i skovfogedhuset. Ingen måtte tale et ord. De kom først til en bred sten og under den til en stor...
Der var også én her i byen, der havde et barn, der blev forbyt, De mærkede, at der var noget sært ved det, og så klagede moderen sig til nabokonen. Hun rådede hende til at brygge i to æggeskaller, det ene som brygge kar, og det andet til at sætte under neden. Så skulde hun stro tappen og sige til barnet: "Kan du nu være vakker, imens a går ud efter...
Peder Husmand, der var fodt på Luen mark, var en skifting, og han sagde, at han havde syv brødre i Eskilds høj, der er tæt udenfor gården, hvor hans forældre boede. Han gik i hele sit liv i eu lang hvid sløvkjole og var aldrig i bukser, spiste altid op, ihvor meget man satte for ham, så han vidste ingen måde, fik altid travlt om aftenen, og gik og...
