Niels Møller, der var slem i Munden, gik tillige med en anden Mand en Aften fra Skovgården gjennem Hyllested Bjærge til Hyllested By for at besøge Jens Povlsen der. De spillede Kort hos ham hele Aftenen, og da de hen imod Midnat skulde hjem, sagde Niels Møller: »Lad nu J. N. komme i Aften, så skal a som han kunde bande gjøre Kål på ham.« J. N. var en...
En Soldat havde hungen sig i Vestbjærg Bakke i Sulsted, og siden var der altid nogen Galskab på det Sted. Nogle Karle fra Sønder-Elkjær havde været i Ålborg med Korn, og siden de så kjørte hjem ad, var Avlskarlen, der hed Smede-Kræn, kjørende forved, og han sad og bandede den Soldat: det var en net Karl, der vilde sådan hænge sig der, det var upassende...
Lige ved Røverstuen i Ørslevkloster Skov ligger et lille Hus, og fra det og hen til Ørslevkloster Kirkegård går en So. Når så Folk kommer ad det Strøg om Aftenen og særlig ved Midnatstide, så kommer den traskende bag efter dem, men den holder sig altid i en vis Afstand fra Folk, og ingen kan komme nær til den, for når de vender sig om og går efter den,...
Der var en Mand, de kaldte Hans Olling, han boede i den By, der hedder Olling, og hans Gård brændte en Gang i Middagslaget. Men alting var ryddet ud, endogså Konens Mælkefade, de lå på Havediget, så det var helt mistænkeligt, men der kom alligevel ingen Ting ud af det. Så solgte han Gården. Han havde en Søster, der tjente på Nørholm, og en Gang kom han...
Vorgod Præstes Karl var kjørt ned til Egeris Mølle for at få Korn malet, men i det samme kom der en anden Karl, og han vilde også have malet. Ja, siger Præstens Karl, han var da kommen først. Det blev de uens om og kom til at slås, og Præstens Karl fik en Lusning Hug. Plan kommer så hjem og fortæller Præsten det, og Følgen deraf blev, at den anden Karl...
Der var en Gang en Kapellan i Vestervig, der somme Tider tog sig en Bus, men han skal have været en dygtig Taler og kunde læse Folk Tegsten, som der siges. Men han skånede heller ikke sig selv. Han red til Agger Kirke, og på den Vej skulde han forbi Tåbøl Kro, hvor han somme Tider tog så godt til sig af de våde Varer, at han, når han kom til Agger, sad...
Der var tre Jomfruer, der ejede Kalbygård, og de byggede de tre Kirker i Linå, Dollerup og Bjarup. De var en Dag ude at sejle i Søen, og da tabte den ene hendes Guldring. For at få den tilbage, satte hun Søen i Band. Så sank Vandet i Afgrunden, og Fiskene lå da og sprællede, så de kunde tage dem med Hænderne. En af Fiskene blev bragt op til Gården, og da...
De svenske Officerer togede med en Jomfru på Estrup, men hun havde en Kjæreste nede på Sønderskov, og ham fik hun Bud til, om han kunde ikke komme og frelse dem fra Svenskerne. Han vidste ikke, hvordan han skulde bære sig ad. Der lå også Krigsfolk på Sønderskov, og dem fik han med sig og narret ud i Mosen. Han kjendte Stien og red over ad den, men de...
Der er et grundt Sted i Viborg Sø, der kaldes Hyldebakkerne, og der har groet en Hyld, det er nu sikkert. Min Morfader hed Edvard Handberg, og han bandte på, at han havde set den, og han fortalte, at så snart den Hyld skød op, så skar de den af, for de kj endte nok Sybilles Spådom og vilde ikke, at den skulde gro op. Der er heller ingen nulevende, der...
Per Rytter var Kroermand i Starup. Han gjorde Nar ad Folks Varselsbistorier. En Kone fortalte ham en Dag, at hun havde set en Ligskare på Vej til Kirkegården og en af Bærerne faldt om et Sted. »Det er noget Sludder,« sagde Per Rytter og bandede på, at han nok skulde gjore det til Løgn. En Månedstid efter døde en Mand, og Ter Rytter skulde med i Ligfolget...
En Mand, som hed Jørgen Rytter var Avlskarl i Præstegården. Så var han ovre i Sønderlandet, og da han skulde kjøre tilbage igjen, kom jo Lygtemanden lige i Vejen for ham ved Kanehave. Det første Gang flyttede den sig lige godt lidt for ham, sådan han kom da forbi. Så lod han jo Hestene stå til. Men lige som det gik rask, så var han i Vejen for ham igjen,...
En Broder til Søren Lassen i Vrå sad en Gang i Tisted og svirede. Da han skulde hjem, måtte Søren Skyts Broder følge ham på Vej over Kjæret til Vrå. Det var et frygteligt Mørke den Aften, og de døjede med at finde Vej. Nu var Søren Lassens Broder forfærdelig slem til at bande, og da de kom ud i Kjæret, så' de der et Lys, der skred fremad. Han tog nu på...
Det var lige selve Nytårsaften, da kom mig og min Broder trækkende med to Stude ad den gamle Viborg-Landevej. Vi kom fra Kollemorien og skulde til Givskud, og min Farbroder Anders Andersen fra Givskud, der fulgte med os, kom ridende midt ad Vejen, men min Broder gik ved Siden af den, og a gik nede i Groben. Da kunde a se, der kom tre Vogne kjørende imod...
Der var en Dragon, som var så hovmodig, så han spottede med Gud og alt det hellige, og så ugudeligt bandede han, så det var væmmeligt at høre på. Så var det en Dag, at der trak et stort Uvejr op med Torden og Lynild, og Lynet slog ned på ham og slog ham ihjel. Dem, der så det, de fordømte så denne ugudelige Mand. Men på det Sted, hvor han faldt, vogsede...
Et Par Karle havde været til Legestue. Da de så gik hjem sent om Natten og kom ned i en Lavning, fik de Øje på en vældig stor Hest, der gik ved Siden af Vejen og græssede. De havde langt hjem og blev da enige om at tage den og ride et Stykke på, så kunde den nok selv finde tilbage igjen. De satte dem da begge to op, og den skridtede af, og det gik...
Det var i Skovegnen, og de brændte Mile om Natten. Så var det nu en Karl, han skulde våge tillige med en anden Knægt omtrent på hans Alder, og da kom der en gammel Kone hen på Natten og gav sig til at pirre op i Milen og sagde: »Pir mig den, pir mig den!« Den anden tager da Ordet og siger: »Ja, a skal,« som han kunde bande, »pirre dig«, og så tog han en...
Min gamle Faster havde en Fader, der var så slem til at bande. Gården, han boede i, hørte til Fregerslev, og Søen går lige neden for Gården imellem Fregerslev og Fastrup. En Dag havde han været ovre i Fastrup at besøge en Datter og vilde nu gå hjem om Aftenen. Da kom der en bitte grå Mand og gik forved ham ned til Søen. Mikkel kom nu også ned til Søen og...
Mandens søn i den nordre gård her i byen faldt ned af torvehuset og vred den ene fod ved knoglen. Der var jo skrå tag lige til jorden, og så morede sønnerne sig med at skride ned ad det. En kone der ovre sagde så, at de skulde få bud efter mig, og a gik også der over. Da stod manden i gården og var ved at vaske sig, for han havde været ude at tromle. Han...
Mændene lier i byen skulde til Banders med skattekorn. Så var der en kone, som blev anset for en heks, og hun var kommen i uvenskab med en mand i byen, og nu skulde der jo hævn til. Den mand plejede altid at komme forst hjem, og så indretter hun hendes sager på det. Da traf det, at deres egen befordring kom forst hjem deu aften, og aldrig så snart den...
Jeg havde eu svend, som hed Per Møller, og han vilde vise mig, hvordan man kunde stikke et par syle op i bjælken og så fæste en tråd i hver syl, som en kunde trække i, ligesom når en malkede. Men jeg sagde nej tak, »jeg vil ikke have det at se.« »Jeg kan gjore det«, sagde ban. »Jamen jeg vil ikke have det at se«, sagde jeg. Han var fra Vindekilde og...
