Store-Mette Marie i Ormslev kom en dag til Harlev mølle og vilde kjøbe en fdk. malt. Ja, siden det er dig, skal du fà det." Hvad koster det?" 16 skilling," siger mollersvenden. Nej. som hun kunde bande, hun vilde ikke give uden en mark. for a var her for nogle dage siden for Slagter-Ane, og fik 1 fdk. til hende, og da gav a ikke uden en mark, a...
En Fanninger kom en dag op på fastlandet og kom ind hos en gårdmand i Brøndum, der hed Povl. Der fortæller han således: Da var det middel da grov, sådan en hoben hunde der var efter mig, da a kom igjennem Gjesing. Såå, sagde Povl. Ja, a tror middel der var 100 hunde efter mig. Sikke noget snak, a tror ikke. der er 100 hunde over æ hele sogn....
Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
I Fjelsted mose ved Mariager er der for en del år siden funden tre lig, som de grov til, da de skar skuutørv. Armene på fruentimmeret var bundne sammen pa ryggen med vider, og det ene af mandfolkene var det ene ben slået over på. I Volstedlund skov har der været en røverkule, og derfra skal disse mord stamme. Der skal have ligget et hus i skoven, og i...
En soldat kommer frem for kapitainen, der holdt eftersyn med sit kompagnis undermundering. Så, idet han træder frem. siger kapitainen: Men end så den skjorte, du har på kroppen, hvordan er den? Den er hovsom, hr. kapitain. Hovsom! ni tungemål har jeg lært, og syv kan jeg tale, men hovsom, det véd jeg som han kunde bande ikke hvad er. Så...
Furboerne, der kom herned at fiske, var meget skikkelige folk. Alle mandfolkene gik med langt hår ned ad ryggen. Når vi sagde til dem: Hvorfor klipper I ikke jert hår af? svarede de: Tror du, Vorherre har givet os hår, for at vi skal klippe det af. Man hørte dem aldrig bande. Når de var kommen i skibet, læste de deres Herrens bøn, tog luen af og sang...
Segs og fire er elleve, og kruset det er F. raspe mig mit endnu! sådan sagde en Fynbo, der var bosiddende i Voldby, til et dobbelgilde, han. var jo bleven ivrig, og vi véd nok, at Fynboerne er slemme til at bande. Enten var det et krus eller et klæde, de spilte om. Når én havde fået så mange øjne, at der var udsigt til, han vilde vinde det, kjøbte...
En mand i Tofthøj havde en husmand at tjene, som de kaldte Gale-Pejer. Så fik de grød til davre. Da manden havde fået nogle skefulde, lagde han hans ske, og så sagde han: "Da Gud ske lov og tak, nu er a bade mæt og sæt, og gid nu hvert fattigt barn var så godt forsynet, som a er." Men Gale-Pejer vilde ikke lægge hans ske, og da mælken var gået af fadet,...
Hr. Speitzer på Ørndrup var ilde lidt af bønderne for sin strængheds skyld. Dette førte til, at han en gang på hjemrejsen fra Løgstør blev overfalden af to karle på heden, de knuste hans højre band mellem to stene og flygtede så bort. Han solgte gården ved 1777 og skal siden i Kjøbenhavn have truffet den ene af karlene på gaden. Han undslap dog og kom...
Når deres korn blev tjenligt, så skulde de sende bud til herren om at komme og tage tiende, og så kom tiendetageren efter det på ageren. Men det vilde Kræn Hyldgård i Årestrup (?) ikke vente efter, han tog hans korn, når han havde lyst. Så kom der bud fra fru Bjørn, at han skulde komme ned til Buderupholm, hun vilde tale med ham. "Hvordan er det, bitte...
Der er en høj ude på Spøtrup søndermark, som kaldes Pejers kirke, der døbte de hostdrengene, og det blev drevet så skrækkeligt, at det var næsten gudsbespotteligt. Hostdrengene lavedes af neg og blev klædt ud med gamle klæder. Den, der bandt det sidste neg, fik hostdrengen, og når det var en karl og en pige. der holdt af hinanden, så var det ret godt....
En gang, de kjørte korn ind på Viskum, skulde de skynde dem, og så gjorde de hul på taget og puttede det ind i det hul. Der kunde de nemt blive af med det. Men det faldt jo ud i haven, og så var det lige nær. De fløj jo og var færdige at splitte hinanden ad ved høstarbejdet. Hostkarlene kunde bedre klare dem end optagerne, for kornet var tyndt. Men de...
Gamle Søren Johnsen sagde: Nu kan a sku forstå, te den gamle spådom går i opfyldelse, sej. Hvad er det for en spådom? Der er spået, te Nørremose skulde komme helt hen til Randers, sej, og nu kjorer de torvene af den derhen. Ja, nu kan a forstå det, sej. I Nørremose og i Skavngårds mose begge i Vindum sogn, laves nu mange torv, som sendes til...
Ude ved Horsebæk i Hjadslrup ikke langt fra Bækken ligger Bjærghuset, og der boede en Kone, som kunde hegse, de kaldte hende Bjærgkonen, og hendes Hus lå ene, så kun få kom der forbi. Men dem, der kom, de skulde nok sørge for at komme heldig forbi Stedet. De kj ørende slog Kors for Hestene og Stangen, for hvis de forsømte det, gik det galt. En Gang den...
Tæt ved Tirstrup og sønden for Landevejen til Århus ligger en lille Gård, som hedder Gråbækgård. Her boede for et hundrede År siden en Mand, hvis Kone var så forfærdelig til at bande. Hun bandte over Børnene og kaldte på Fanden mange Gange hver Dag. En Aften var hendes Mand, der hed Klavs, gået til Tirstrup, og det varede længe, inden han kom hjem. Det...
Kroen i Hellevad hedder Klør-Es. Nogle Mænd sad der en Aften og spillede Kort og bandede, så det stod efter, de havde jo fået noget i Hovedet. Henved Midnatstid trådte der en Mand ind ad Døren og spurgte, om han måtte være med. De sagde ja. Da de havde spillet lidt igjen, faldt Klør Es ned under Bordet. Da én af dem vilde samle Kortet op, så han, at den...
Der sad nogle Folk i Kroen i Hellevad og spillede Kort. Imens de spillede, bandede de også slemt. Så kom der en Mand ind og bad dem om Lov til at spille med. Det gik de ind på, og da de så havde spillet en Tid, havde den fremmede Mand vundet alle Pengene fra dem. Til sidst faldt Klør Es under Bordet, og da så én bukkede sig ned for at samle Kortet op, så...
Der er et Kammer på Nislevgård, der kaldes Fandens Kammer, der kan aldrig være helt Tapet på Væggene, det bliver altid split ad, og så er der en Rude, som altid går i Stykker, de kan sætte en Rude ind så tit, som de vil, den er altid i Stykker Dagen efter. Skyttens Pige lå ved Siden af det Kammer, og hun hørte så tit, hvordan det arbejdede der inde....
Der var meget Spøgeri på Håstrup, lav Augustinus var Mand der. De rullede med Rullen på Loftet, og en Aften, da han kom hjem og hørte det, bandede han på, han skulde nok få det sat til Side, og så gik han derop, men kom baglænds ned. Der gik også et Kvindfolk og skringlede med nogle Løgler der nede, hende kaldte de Løgel-Moster. Men så fandt de en Del...
Slanler-Lavst var god til at mane. Degnen vilde også forestille at kunne mane, men han var bleven standende på Halvvejen og havde ikke gået den sorte Skole helt igjennem, men Præsten havde bestået den hver Stykke. Nu var der så meget Spøgeri på en Udflyttergård, og det havde Degnen taget sig på at sætte væk, men det gik ham.lige godt på. Så kunde Præsten...