Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
1854 lille-juleaftens dag skar vandet ved Nymindegab sådan ind, at kontrollørhuset blev undergravet og faldt. Kontrolloren havde en ko, og kostalden faldt først. De var ved at bage til jul og havde deres småkager og kringler lavet, men måtte bringe det i ubagt stand over til kroen. Den vestre ende faldt strags efter, og beboerne måtte indrette sig i et...
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
Min stiffader boede i Gammel-Honning. Gården var formelig gravet ned i jorden. En gang gav det et stærkt snefog, så sneen lå op til fjerde rude, og da det nu gav hastigt tobrud, løb vandet ind ved syldstenene og stod langt op pa lergulvet i stuen; det stod langt op på boskaberne og odelagde dem. Vi måtte til at bære vand ud i spande, og jeg kan huske, at...
I Vrenderup, Fåborg sogn, var jeg som barn og så en stor åben skorsten. Der var så røget og tilsodet overalt i stuen, og der spiste man og opholdt sig og sov og vuggede børnene. Konen gik om aftenen (eller morgenen) og så ved lysepinde, men de havde også en tranlampe med sivvæge. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Tæt ved Gabet har de fundet stenpikninger og kobåse, så de mener, der har været en by. maren kierkemann, hemmet mølle.
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
Historien om bygningen af Lydum kirke er den sædvanlige. Den ligger tæt ved sognegrændsen. mår. kierkemann, hemmet mølle.
Der var en gang rovere i Allerup bakker, og de boede i huller, der var gravet ind i bakkerne. Peder Vestergård, Jigskov.
Noget af skoven her hørte til Vrå, andet af det til Atrup og Langerholdt. Den har bredt sig over alle bakkerne. sulsted.
Alle Bakkerne her har været beklædt med Skov, og det gamle Tommer i Kirkens Våbenhus er skovet i Mejlskov nord for Byen. Skovsleddet er lidt sønden for Byen og øst for Glistrupgård. Nordby S., Samsø. Knud Kormnåler, Nordby.
Min Moder tjente på Åstrup der vesten for Hjørring, og hun fortalte, at hun så, Bjærgfolkene havde deres Fade og Tallerkener ude at soles midt om Dagen der i Bakkerne nord for Hjørring. Frøken Thomsen, Sinddal.
En gammel Mand, der hed Kræn Skeg, han boede her norden for Dalen. Så var han en Aften gået her over til min Bedstefader, som boede i et Hus lige her vestenfor; for de gamle vil jo gjærne sidde og snakke. Da han gik hjem og vilde tværs over Dalen, da hørte han sådan et sært Spektakel der nede, det var for ham, som Bakkerne på begge Sider ligefrem vælt...
Der var Bjærgfolk i Høgdals Bakker mellem dette her og Serup, og min Moster, der boede der ovre i Vester-Skovgård, hun snakkede så meget om, at det kunde give det ene Smælder efter det andet der oppe i Bakkerne, så det kunde give Gjenlyd ovre i Skoven. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
Der var to mænd, der lå oppe i bakkerne og læste i deres boger. Det var Kristen Tørholm og Jens Nymark. A gik der og var høvre og hørte dem læse. Den ene sagde: »KomU og den anden: »Nu skal vi ikke læse mere«. Det var vel Fanden, de vilde læse til dem, for det var netop dem, der gik og forheksede alting her omkring. Dorte Lavstdatter, Hesselbakke.
Svenskerne stod ved Ålborg bakker, og de Danske på bakkerne ved Sundby, som kaldes Skandsebakkerne. Deskød over fjorden til hinanden, men da det ikke kunde blive til noget, trak Danskerne sig tilbage bag bakkerne, og dækkede der deres kanoner. Så snart Svenskerne så det, drog de over fjorden, men nu havde Danskerne fået dem i fælden og nedlagde hver en....
Nordvest for Nordby kirke i bakkerne er der store forskandsninger fra Engelskmændenes tid, og der er nogle vældige dito yderst ude på revet. Man kan se, hvor deres landgangssted har været. Pastor Meulengiacht, Onsbjærg.
