Tobakshøj ligger i Sønæerhå i Hassing herred og har fåt sit navn på følgende måde: For mange år siden gik en kræmmer fra by til by og falbød sine varer. En aften var det blevet ham for sent, og han foer vild mellem bakkerne, men da kom han til en høj, som havde en udgravning i den ene side, og vinden var tilfældigvis således, at der var ly i den side,...
På en stor gård i det nordvestlige Jylland boede for mange år siden en røgter, som folk mente omgikkes meget med hegseri. For at få vished derom klædte et par unge karle sig på om sankt-Hansaften lidt før midnat og trak derpå deres skjorter oven over deres klæder og gik ind i røgterens kammer og spurgte ham, om han vilde ride med til hegsemøde på...
For mange ar tilbage tjente hos herremanden på garden Irup i Hassing herred en karl, som var meget magelig af sig. Herremanden havde et stykke eng, som lå langt borte fra gården. En dag blev karlen sendt hen at slå engen, og han fik mad med for hele dagen. Da han nu kom ud til engen, vilde han hvile sig lidt, men faldt uheldigvis i søvn og vågnede ikke...
For en del år siden boede i Kåstrup en mand. som havde ord for at være ualmindelig stærk, og der gik megen tale om hans styrke. Rygtet herom lokkede en gang to mænd fra Dover til at vandre den lange vej fra Dover til Kåstrup for at se, om det også var sandt, hvad der sagdes om den stærke mand. Da de nu kom til byen, hvor han boede, vidste de jo alligevel...
I Nørhå sogn ligger der et stykke eng, som kaldes Fretlskildeng. For mange år siden ejedes det af én mand, nu er det delt i flere småstykker, og om det fortælles følgende sagn: Maudeu, som ejede Fredskildeng, lod ?in karl ene gå og slå det, men han kunde aldrig holde det ud til aften, for om morgenen, når han kom for at begynde, var der allerede en...
I Hvidbjærg boede for en del år tilbage en mand, som hed Anders Koldtoit, han havde ord for at være klogere end de fleste andre. En gang skulde hans søn Kristen kjøre til arresthuset med en mand, som havde stjålet. Han fik ham og på vognen, men da kunde hestene ikke trække den af pletten. Det så Anders, og straks steg han op på vognen og tog tommen fra...
I Nørhå i Hundborg herred var for mange år siden en kilde, som folk langvejs fra drog til for at blive helbredede for en og anden sygdom. Vandet i den skulde nemlig være af en sådan beskaffenhed, at det kunde helbrede for sygdom, og der er i ruinerne af den fundet penge, som de syge har lagt i betaling for helbredelsen. Kristoffer holm.
På en herregård i Ty hørte forkarlen en nat, at et kreatur var løs i stalden. Han gik straks op og vilde binde det og så da tydelig en stud eller ko på staldgaugen, men med ét forsvandt den, og ikke et eneste af kreaturerne stod ubunden, alt var på sin plads, men straks efter døde en af de bedste køer. Karlen troede, at det var forvarsel for den, han...
Sidste vinter gik min fader i følge med en mand fra vor naboby Villerslev forbi Hørdum station, og han fortalte ham da, at for en del år siden gik han en aften sildig over Rordum hede. Med et så han foran sig en mængde byguinger og en del folk. Han blev noget underlig tilmode, da han vidste, at der ikke var et eneste hus på heden, men bestemt på det...
For mange år tilbage kjorte avlskarlen på Leegindgård i Nørhå i marken med noget sædekorn. Han kjorte om ved en høj, som ligger der på marken, og kom tilfældigvis til at kjøre lidt op på siden af den. Da han gjorde det, horte han en dundren, som om nogen flyttede bohave fra den ene side af højen, det har rimeligvis været højfolkene, som har flyttet deres...
Barnehøj i Sønderhå, Hassing herred, kan ikke udgraves. En gang skal nok nogle have forsøgt derpå, men så snart tie begyndte at grave, blev der sådan en banken og dundren i højen, at de blev bange, og siden er det ikke blevet forsøgt, Nogle påstår at have set højfolkene gå ud og og ind af højen. Der er også nogle, som vil have set højen stå på gloende...
For mange år siden vilde en herremand opfore en mølle på en høj, som lå lige ved hans gård, og han havde akkorderet med en tømmermand om at bygge mollen, men natten efter akkorden kom tre småpuslinger til tommermanden for at få ham til at forhindre, at møllen blev bygget. Han gik da om morgenen til herremanden og vilde gjore, hvad han formåede, men da...
da.etk.DS_01_0_00562
Fra herregården Øland i Harring sogn var for mange år siden to karle ude at pløje i nærheden af en dysse, som ligger lidt fra gården. Da de nu pløjede forbi, lå der en skade, som var itu, og de hørte én råbe: "Ja, nu har jeg dejen færdig, men intet at sætte den i ovnen med, hvad skal jeg stakkels kvinde gjøre ?" Den ene karl havde tilfældigvis et par søm...
Der var en gang rovere i Allerup bakker, og de boede i huller, der var gravet ind i bakkerne. Peder Vestergård, Jigskov.
Noget af skoven her hørte til Vrå, andet af det til Atrup og Langerholdt. Den har bredt sig over alle bakkerne. sulsted.
Alle Bakkerne her har været beklædt med Skov, og det gamle Tommer i Kirkens Våbenhus er skovet i Mejlskov nord for Byen. Skovsleddet er lidt sønden for Byen og øst for Glistrupgård. Nordby S., Samsø. Knud Kormnåler, Nordby.
Min Moder tjente på Åstrup der vesten for Hjørring, og hun fortalte, at hun så, Bjærgfolkene havde deres Fade og Tallerkener ude at soles midt om Dagen der i Bakkerne nord for Hjørring. Frøken Thomsen, Sinddal.
En gammel Mand, der hed Kræn Skeg, han boede her norden for Dalen. Så var han en Aften gået her over til min Bedstefader, som boede i et Hus lige her vestenfor; for de gamle vil jo gjærne sidde og snakke. Da han gik hjem og vilde tværs over Dalen, da hørte han sådan et sært Spektakel der nede, det var for ham, som Bakkerne på begge Sider ligefrem vælt...
Der var Bjærgfolk i Høgdals Bakker mellem dette her og Serup, og min Moster, der boede der ovre i Vester-Skovgård, hun snakkede så meget om, at det kunde give det ene Smælder efter det andet der oppe i Bakkerne, så det kunde give Gjenlyd ovre i Skoven. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
Der var to mænd, der lå oppe i bakkerne og læste i deres boger. Det var Kristen Tørholm og Jens Nymark. A gik der og var høvre og hørte dem læse. Den ene sagde: »KomU og den anden: »Nu skal vi ikke læse mere«. Det var vel Fanden, de vilde læse til dem, for det var netop dem, der gik og forheksede alting her omkring. Dorte Lavstdatter, Hesselbakke.
