150 datasets found
Danish Keywords: bagland Place of Narration: Bjærgby Vendsyssel
Der skulde også gå en gjenganger, Povl Tøttrup, oppe ved Falbæk rende i Gullerup ved Handklit. Så skulde præsten fra Tisted, Revelius, over at mane ham. De så en ildflamme på vandet, men den kan a ikke fortælle videre om. Da præsten kom i land ved Gullerup land, kom han ved sengetid om ved et sted, hvor der stod et par gamle folk ude. Det var der, hvor...
Der boede en Mand ved Sundgården, han hed Rejmer. En Gang tog han til Kjøbenhavn, og så gik han på Kjøbenhavns Gader en Juleaften og ønskede, han var i Sundgården. Da stod der en bitte Mand ved ham og sagde, at når han vilde lade Færgen gå for ham hele Natten, når han kom hjem, så skulde han skaffe ham hjem den samme Aften. Det lovede han. Så tog han ham...
da.etk.DSnr_01_0_00887
For slemme drømme går man blot baglænds i seng. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01388
Hellig tre kongers aften skal man gå baglænds i seng. H. V. Rasmussen.
da.etk.JAT_04_0_00289
Hellig-tre-kongers aften skal man gå baglænds i seng. H. V. Rasmussen.
da.etk.JAH_04_0_00407
Man måtte ikke gå med en Sæk og lade Snøvsen vende tilbage, det var slemt, for hvis en frugtsommelig skulde gå først bagefter den samme Vej, vilde Barnet blive født baglænds.
da.etk.DSnr_04_0_01239
Svangre må ikke kjøre baglænds, så bliver Barnet født baglænds. P. Jensen, Kværndrup (Sunds H.)
da.etk.DSnr_04_0_01224
En frugtsommelig Kvinde må ikke gå baglænds, så bliver Barnet baglænds født. H. Hansen, Ørridslev, Fyn.
da.etk.DSnr_04_0_01218
Når man bar kjøbt svin, skal man kaste dem baglænds ind i stalden, så trives de bedst. j. m.
da.etk.DS_07_0_01196
På en bakke mellem Tørslev og den nærliggende by Ilshøj, hvor landevejen fra Randers går, er det ikke godt at kjøre om aftenen; folk er ofte der blevne helt fortumlede, så de har været visse på, at de kjørte baglænds ned ad bakken. sofie lund.
da.etk.DS_05_0_01982
En frugtsommelig kvinde må ikke gå over et hareleje, ti da vil barnet få et hareskjøver, med mindre hun tre gange går baglænds over det samme sted. C. Schade, P. K. Madsen og J. M.
da.etk.DS_04_0_02316
En barselkone må ikke kjøre baglænds, så vil hun føde barnet avet.
da.etk.JAT_03_0_01826
Når et barn slår sine forældre, vokser dets hånd op over graven, når det er død. H. V. R. Barnedåb og kirkegang.
da.etk.JAT_03_0_00830
Den, som havde pattet en myndehund før sin moder, kunde se, hvor der lå skjulte skatte. C. Sørensen, Auh.
da.etk.JAT_03_0_00781
Søren Dal han fortalte, at når han lå nede i Engen ved Bæsterne, så kom der en fremmed Pige og kyste ham, og når hun gik igjen, så gik hun baglænds fra ham. Det var altså en Ellepige. Anton Pedersen, Lemming.
da.etk.DSnr_02_A_00038
Første gang efter at koen har kælvet, rykker man den baglænds ud af døren. Dette bruges endnu i eu gård i Himmerland. Det bruges også mange steder at malke over en kniv og sætte en kniv og en saks over døren første gang, koen går ud. Kr. Østergård.
da.etk.DS_07_0_01170
Vi drenge havde meget vor legeplads på kirkegården, og så havde vi hørt, at når vi gik baglænds tre gange rundt om kirken og ind i æ skrøwt og fløjtede ind ad løglhullet til kirken hver gang, og endelig gik ud og lagde os ned mellem to grave, så skulde de dcde komme op og vise sig for os. Jeg har været med til at gjøre det én gang, men der kom ingen, og...
da.etk.DS_07_0_00500
En gammel mand her i byen, der hed Lars Mors, tjente som rlyttehjorde på Skjærum Munkegård. Han traf en dag en hare, der lå på agrene, og kom så nær til den, at han kunde slå den med køllen. Men idet han vilde slå til, fløj køllen op i panden på ham og slog, så han faldt baglænds over. Maren Søreusdatter, Egå.
da.etk.DS_07_0_00047
På Gråstensbanke er der spøgeri. Det kom til en mand fra Gammelby, just som han vilde kjøre ned ad den, og det snurrede vognen om, så han måtte kjøre baglænds ned ad banken. niels jonsen, bække.
da.etk.DS_05_0_01983
Når en basilisk har sprængt en mjødtønde og rumsterer nede i kjælderen, skal man gå baglænds til den og slå den ihjel der nede, for hvis man kommer til at se den i ojnene, bliver man bunden fast og kan ikke gå af stedet, ej heller røre hånd og fod. E. T. K.
da.etk.DS_02_E_00216