For ikke ret mange år siden kjørte min fader, M. Hansen, samt hans nabo, Jens Mikkkelsen, til Kolding. De kjørte med hver sin hest og vogn. Min fader kjørte foran, og Jens Mikkelsen fulgte bag efter i hans umiddelbare nærhed lige til Fuglsang, Egtved sogn, over en mil fra deres hjem, som de nåede i den tidlige morgendæmring. Min fader fortsætter vejen,...
Jordemoderen forløser en bjærgkone. Vejen gik ned igjennem bronden, ad en smuk stige, og end skjøndt der ellers var vand i brønden, var der dog nu intet at mærke. Da troldkonen var forløst, hviskede hun til jordemoderen: "Tag, hvad min mand giver dig, og husk på at gå baglænds ind ad døren, og endelig vil jeg sige dig, at der groer en hyld udenfor...
Når Skuldelev bønder gik over bakkerne mellem Skuldelev og Østerby, så de tit bakken stå .på fire gloende pæle, og bjærgfolkene dandse der under. En kone sad Mortens afteu ene og kartede, efter at de andre var gåede i 6eng. Da kom ind ad døren en stor kjælling med et par karter under armen og sagde: "Skal jeg hjælpe dig ?" Konen turde ikke sige hende...
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
Jens Hårby, der i sin tid tjente på Hesthave, var et forfærdelig stærkt menneske. Der står en stor sten lige ved hjørnet af Rødding kirkegårdsdige, og den har ligget ved Albæk land. Mange fiskere snakkede om, hvem der kunde skaffe dem den derfra, for den var slemt i vejen for dem. Da var Jens Hårby der nede efter flynder, og han siger: Hvad vil I give...
Det er ikke så forskrækkelig længe siden, at der boede en herremand på Ørndrup, de kaldte Speitzer. Han var så grusselig hård ved bønderne, at det næsten ikke var til at holde ud. Så var der da også nogle af hans folk, der blev enige om at undlive ham eller i det mindste slå ham fordærvet, og en dag stimlede de sammen om ham ude i marken, og to karle...
da.etk.JAH_02_0_00254
Der var en Nisse i en Mølle, og ham havde de sådan et Spektakel med om Efteråret i den Tid deres Køer kalvede. Han vilde altid ligge og brøle i Grævningen, og når Pigerne så kom op og slæbte af med ham, slog han en Skranni op og var igjen Nisse. Så får de en fremmed Pige til November, og Pigen, der blev i Gården, siger til hende: »Vi skal døje noget i...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
I Agerskov ved Karup å var der for en del år siden tre gårde, hvoraf den ene senere er nedlagt, og jorderne lagt under nabogårdene. I denne gård boede en gjerrig mand, der gav sig af med at flytte markskjel. Da han døde som ung mand, fik han ikke ro i graven, men henvendte sig til en kone, som havde været skindød i tre døgn. En aften, hun var gået uden...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
I gammel tid har der været talt om, at der var så galt inde i Estrup skov ved et sted, de kalder £ Sandkule, det er omtrent midt inde i skoven. Ingen turde gå der igjennem ved nattctider. Den ene så sådan, og den anden så sådan. Så var der en præst her, de kaldte pastor Andresen, ham beklagede folk deres nød til. Ja, det var ikke så let at tage sig det...
En præst i Skorup kjørte en dag ad vejen sønden for Sminge. Da så de en stor blakket kalv, der løb alt hvad den kunde neden for bakkerne. Præsten befalede nu karlen at kjøre til, alt hvad remmer og tøj kunde holde, for at de kunde komme over Sminge Vasebro før kalven. Kalven var en gjenganger, og kom de først, var han fri for at mane den, så havde...
Af de gamle folk fra Tranekjær slot er der fortalt om en grevinde, som medens hun levede, var så ond, at hun efter døden ikke kunde få ro i graven, men spøgede så grueligt på slottet, at ingen kunde være der. To af Nørreherreds præster, Marstrand fra Snøde og Hansen fra Bøstup, blev da tilkaldte en nat for at mane hende ned i Tuemosen vest for slottet....
Hans Mosede fødtes 1630 i Mosede, en halv mil fra Greve. Han var som dreng en vild knægt, og siden blev han ikke bedre. Han ejede et sted på Mosede ir.ark. En dag kjørte han ind i Greve præstegård og tog præstens halve vogn, for han havde selv en dårlig forvogn. Præsten stak hovedet ud af et vindue og råbte: »Gud lønne dig, Hans Mosede.« »Ja så lang...
Pastor Clausen i Vorde var så meget en sølle præst og havde så meget en afskyelig kjælling. Hun var ydmyg i det, og når de var til forsamling, og hun sad inde pa bænken og vilde om, mens bordet stod og var dækket, så kunde hun lige tage ved bordet og svinge sig oven over det og så komme ud på gulvet uden at røre ved sagerne. Han var jo forfalden, og det...
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort tøj til en vest og så et par bluseærmer, og det var høj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til alkoven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af...
Der boede en stærk mand i Sharp sal Ung, som gik under navnet Søren Rasmussen. Han kom en dag til Løgstør og vilde kjøbe reb ved en rebsláer. Ja, han så på ét stykke og et andet stykke, hvad han havde mest brug for. Så står han sådan og giver sig til at rykke på det. Da bliver rebslàeren gal og siger: Du er da ikke så tåbelig, at du tror, du kan rykke...
Mine Forældre kom til Lyndelse 1842. Da boede der i Byen en ældre Gartner, Schoumann, der havde en ældgammel Kone, Marie. Hun kom en Gang op til Moder, og da stod jeg som 8-Års Dreng og hørte på, hvad hun fortalte. Hun var kommen op i Kirken, da Folkene var ved at arbejde på at rydde Kisterne ud af Begravelsen, og disse Umennesker kastede et Hoved op...
