Nord for Ballum ude i Engen er der flere Høje, på hvilke der i sin Tid har ligget tolv Gårde. Den By kaldtes Misthusum; og Byens Beboere blev en Gang uenige med Folkene i Skjærbæk om en Vej. Den tilhørte nu ikke dem, men de gjorde alligevel Fordring på den. De kom så for Retten med hverandre, og Folkene fra Misthusum aflagde Ed på, at Vejen var deres....
En Kone i Randerup var bleven dømt til at skulle henrettes, men hun var uskyldig. Da hun så blev ført hen til Retterstedet og kom over en Bro imellem Randerup og Ballum, jamrede hun sig meget der. Siden kaldte man Broen Ane Jammers Bro. Nogle siger, at hun går der endnu ved Midnat og jamrer sig. Jens L. Jensen, Ballum. Bramming Efterskole. Randerup S.,...
da.etk.DSnr_05_0_01079
Der ligger en Gård i Bandsbøl, Ballum, hvor Manden døde for en Tid siden. Konen var allerede død. Hver Aften ved Midnatstid kom der da noget hen til et Skatol, hvor han havde haft sine Penge forvart, og blev ved at lukke Skatollet op og i, men ingen vidste, hvad det var. Da man fik Papirerne set efter, viste det sig, at han skyldte en Mand nogle Penge,...
Nordøst for Gården Kringlum er der en Kilde i en lille Høj, og den er altid fuld af Vand, om det end om Sommeren er nok så tørt. Her siger man, at én skal være manet ned. Simon Lykou, Ballum. Bramming Efterskole. Ballum S., Tønder Nørre A.
da.etk.DSnr_05_0_00392
Ballum Kirke er en af de ældste i mange Sognes Omkreds. Den er da over 700 År gammel. På Kirkegården er en Ligsten over en Kone, som gik i Døden for sin Søn. Han havde begået en Forbrydelse og skulde henrettes, men hun bad så indtrængende for ham, at de satte hende til at høste en Mark på en Demat, og hvis hun kunde det, inden Solen gik ned, måtte han...
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
Der boede en fattig Kone i Ballum, som havde en eneste Søn, og ham elskede hun højt. Men han var kommen i slet Selskab, og sammen med et andet ungt Menneske begik han en stor Forbrydelse, for hvilken han blev dømt til Døden. Hans gamle Moder var utrøstelig over at skulle miste det kjæreste, hun havde, og hun var rede til at gjøre alt for at frelse ham....
I Vesterende, Ballum, boede en Enke, som havde en eneste Søn. Han myrdede en Gang en ung Mand og blev da på Tinghuset i Vesterende dømt til Døden. Det Hus står endnu og benyttes som Skole. I den ene Stue er Væggene næsten en Alen tykke. Her blev han altså dømt, og så snart hans Moder hørte det, løb hun i sin Fortvivlelse om Morgenen længe før Dag den...
I Vesterende, Ballum Sogn, boede en gammel Kone med hendes Søn, han var en femten seksten År, men en slem balstyrig Knægt. En Gang havde han stjålet noget, og så blev han dømt til at hænges. Moderen gik da op på Tinghuset og bad for Sønnen, og de svarede, at hvis hun kunde skjære tre Agre Byg på en Mark sønden for Byen på én Dag, så skulde hendes Søn...
Ude på Brinkgård på Klintende i Ballum har været en Gård, som ikke længere er til, da den blev ødelagt af Stormfloden 1624. Her boede en Enke, som havde en eneste Søn. Så var det en Gang efter en Stormflod, at der var drevet nogle Fjel og noget andet Træ og Strandgods i Land, og så var samme Karl en Dag i Færd med at samle noget af det hjem. Da kommer...
En Kone havde en Søn, som havde begået et Mord, og han blev da ført for Retten og dømt til Døden. Men hvis hans Moder kunde skjære en Demat Byg, fra Solen stod op, til den gik ned, måtte han leve. Hun stod så tidlig op og begyndte at skjære, da Solen kom, og da hun bandt det sidste Neg, gik den ned igjen. Lige i det samme faldt hun om og døde, for hun...
I Hjerpsled findes nogle Kjæmpegrave, og lidt til Nord for dem, men længere ude, hvor der nu er Vand, har der i gammel Tid ligget en Ridderborg. Ridderne, som boede på den, havde en eneste Datter, og hun forelskede sig i en Sømand ovre fra Sild. Så kom han og besøgte hende om Natten, og det blev Faderen til sidst klog på. Han syntes ikke om det, og så...
Den kloge Præst i Hundslund kjørte ad Vejen fra Odder til Oldrup, og da han kom til et Sted, hvor der har ligget en Kirke, der kaldes Ulv Kirke, gik Vogntøjet i Stå, og Kusken kunde ikke kjøre af Flækken. Så siger Præsten: »Tag det nærmer Baghjul af og smid det op i Vognen.« Så kunde de kjøre. Odder S., Hads H. Erik Lund, Halling.
En gang, hr. Jens kjørte fra Kirkholm til Klakring, fik han Fanden op at kjøre, han hængte bag i vognen som en sort puddelhund, og hestene kunde ikke trække den længere. Så skulde kusken tage det venstre baghjul af, og nu måtte Fanden bære vognen. Søren Pedersen, Hosby.
da.etk.DS_06_0_00315
En gang var Slanter-Lavst ude at kjøre, og da vilde Fanden vælte vognen. Så siger præsten til kusken, at han skulde tage det ene baghjul af. Så måtte Fanden gå og'holde ved vognen hele vejen. De kjørte så ud i møddingpølen, og der lod præsten ham stå ude til om morgenen, han kom op. Peder Jensen Pedersen, Thomaskjær.
da.etk.DS_06_0_00314
Der var en præst, der skulde nedmane en mand, på vejen hjem stod hestene stille, så han aldrig kunde kjøre af stedet. Så tog han det ene baghjul ... Så snart hestene var inde, måtte han ikke lukke døren op, men skulde gå i hans seng. Han kunde dog ikke dy sig, men keg ud, og så rejste ovret af huset sig der lige for, og så væltede vognen. niels jensen,...
Der skal have gået en præst fra Kristrup til Viborg domkirke i skikkelse af en sort hund. Da den kloge præst i Nørbeg en dag kjørte hjem fra Randers og kom til Klørup, hvor der er en stor dam, de kalder Klørup dam, der blev hestene forlæssede, de stønnede og pustede og kunde næsten ikke trække vognen frem. Kusken skulde da tage det højre baghjul af, og...
Da præsten i Egtved en gang havde været i Odsted kirke og kjørte hjem ad, standsede hestene pludselig ved Rugstedlund. . . . Det frahånds baghjul af.. . . Kjøre 5 gange rundt i møddingpølen. P. K. M.
IStavning ved Ringkjøbiuger der eu bro over en bæk, der kaldes Bækmands-bro. Her mente man i gi. dage, at GI.-Erik havde sit tilhold. En gang som præsten hr. Peder kom kjørende denne vej, stod hestene pludselig stille her, men så bad han karlen gå om og lægge det højre baghjul op i vognen, og så gik det rask hjem ad. P. K. Madsen.
En Præst i Kirkeby i Råager kom en Aften ud til sin Karl og sagde til ham: »Nu skal du spænde for, og så skal du kjøre med mig så længe, til jeg siger, du skal holde.« De kjørte så, og endelig siger Præsten: »Hold nu!« Så stod han af. »Nu skal du holde her så længe, til jeg kommer og siger til dig: Kjør i Guds Navn.« Dermed gik Præsten. Der kom nu flere...
da.etk.DSnr_05_0_00493
