7?8. En gang da præsten Valther, som var pastor Bonnnies formand i Vallekilde - således er fortalt - havde været borte og var kjørende hjem ad, så ligesom han var ved den smalle stivej, der drejer af til kirken, kunde hestene ikke trække vognen længere, de pustede og stønnede, men de kunde ikke. Så siger præsten til kusken, Jørgen Karlsen, at han skal stå...
I Voldum præstegårds kjælder er en pæl, hvorunder en præst er nedmanet. Pigerne sagde al tid til dem, der kom ned i kjælderen: "Løb ikke på den pæl, gjenfærdet kunde have held til at komme op." Den kaldtes Mester Nielses pæl, for præsten hed Mester Niels, og han kunde mane. Han havde al tid en enligskilling ved sig, og når han var ved at mane, smed han...
Der var et gjenfærd i Koldkur i Resen, og så skulde hr. Kragelund i Haderup mane ham. Derfor havde de lovet ham en fed kvie. Han sætter det også bort, men får ikke kvien. En aften kan kommer forbi Resen kirkegård, siger han til kusken, at han skal holde; "og når jeg kommer og sætter den første fod på lundstokken, skal du kjøre, alt hvad du kan, ned ad...
I Jebjærg var en provst, der hed Nielsen. Han var kjørende til Hjerk præstegård i besøg, og da han kjørte tilbage over Tinggårds bro i Vium, kunde det ene baghjul ikke gå rundt, for Fanden holdt det. Så sagde provsten til hans karl, at han skulde stå af og tage hjulet af og lægge i vognen, og sådan kjørte de hjem. Så vilde provsten prøve at mane Fanden,...
Provst Bang fra Brovst kjørte en aften hjem fra Ålborg. Da han kom til Røgild, så han og kusken, Søren Henriksen, et lys brænde nede i Søengene. "Hør, Søren, kjør mig derhen, hvor lyset brænder", sagde provsten til sin kusk. "Nej, det kan aldrig gå, hr. pastor", svarede kusken, "i dette mørke kan vi let sætte livet til, hvis vi skal kjøre ned i engene,...
Da Jens Kristian blev gift, tik han et hus i fæste i Krogstrup, og der havde han en smutkro for kjæltringer. En tidlig morgen går han hen til en mand, der skal kjøre for ham til Løgstør, efter brændevin, og de kommer til kjøren. Som de nu kjører op ad en vej, der kaldes Faldbæk-vejen, inden de kommer til landevejen, møder de en stor sort hund, og hesten...
Der var en gang en præst, som havde været ude at kjøre, og han kjørte da hjem sent om natten. Men bedst som de kjører, begynder hestene at puste ogstønne, og de kan næppe trække vognen. Der var nogen, som havde sat sig op at kjøre. Præsten siger til karlen: »Hold stille!« og præsten stod af og gik en omgang omkring vognen, hvorpå han satte sig op igjen...
For mange år siden levede der en præst i Tranbjerg på Samsø, der blev kaldt Mester Mads. En gang skulde han til Tranbjærg kirke og kaste jord på et lig, men da det ikke var godt vejr, vilde han kjøre derhen og bad derfor karlen om at spænde for. Mester Mads kom op at kjøre, og det gik meget godt, indtil de kom omtrent halvvejen, da hestene pludselig blev...
Pastor Segelcke i Vrensted ligger begravet påVrensted kirkegård. Efter hans jordfæstelse så skolebørnene ham dog ofte spasere om på kirkegården mellem gravene i sin lange præstekjole, læsende i en bog. En dag kjørte pastor Segelcke fra annexkirken i Tise til Vrensted præstegård. Hestene blev da på én gang stædige, efter i nogen tid at have trukketpå...
Pastor Lassen i Kollerup kaldte de andre præster katekismusdrengen. I Haverslev præstegård gik en stor hund, som de ikke kunde være der for, og der gik også én på kirkegården. Så var han henne at mane de gjengangere. Hans karl kjørte derhen med ham, og så forbød han karlen at kjøre, inden han selv kom. Han var så kroget, så kroget, deu gamle Lassen, og...
I Ringive var der en gang en præst, der hed Borch. Den gang hørte Gadbjærg og Lindeballe sogne sammen med Ringive, og når der så havde været sidsttjeneste i Gadbjærg, holdt præsten nok af at få sig et slag kort på Refsirup. Sådan en søndag aften kjører han da hjem til Ringive fra Refstrup, men da han er kommen mellem Farre mølle og Sillesthoved, mærker...
En karl, der tjente ved Bovling degns, havde været i by og kom gående hjem en søndag aften. Han så da, at lyset var ikke slukt i kirken, og så vilde han gå ind og slukke det. Der var én, der prækede, og kirken var fuld af folk, men så måtte han møde hver aften, når der kom bud. Han sogte råd for det hos Lars Skade, og han kom og lå ved ham om uatten. Da...
En gammel Præst i Våbensted han var nede til Selskab hos Godsejeren på Nielslrup. De kjørte så hj em om Natten, men da de kom lidt ud på Vejen, kunde Hestene ikke slæbe Vognen; Kusken piskede på dem, men det var lige nær. Så siger Præsten: »Du skal tage det højre Baghjul af og binde op bag på Kareten.« »Så kan vi jo ikke kjøre,« siger Karlen. »Joo,...
Præsten Michael Abo i Kragelund havde været ude at holde eksamen i Bedehøj (Christianshøj) skole. Da han om aftenen kjørte hjem, kom han om ved den berygtede sandflugt, hvor gjengangeri og spøgeri huserer. Der var få i Kragelund, som turde vove sig der forbi ved nattetid; men hr. Michael var ikke bange af sig, og den aften måtte han nok udstå en dyst med...
Der var en gammel præst i Farup, der hed Clausert, det var en rigtig særling. Han kjendte ikke en gang sin egen karl, når han kom til ham på marken. Han var god til at spille kort og spillede med de Farup bønder, og han var også anset for at være meget klog. Samtidig var der en provst Nebelrød i Vilslev. I disse præsters tid blev der bygget et hus lidt...
Hylke præst havde den skik hver aften, før han gik i seng, at gå hen ad kirken og holde bøn. Det var konen kjed af, og så havde de en gammel røgter, som hun snakkede med om det. "Den skik skal a nok vænne ham af med". Han gik op, før præsten kom, og satte sig i våbenhuset. Så gav det et råb, da præsten bad. Han tabte hans ord og troede, te nu var han...
I Kirke-Såby var der i forrige århundrede en præst ved navn Heiberg, som kunde mere end sit fadervor, hvad så mange præster den gang kunde. En aften havde han været i besøg hos forpagteren på Åstrup. Da han skulde hjem, var det mørkt, men han havde skrappe heste, der nok kunde trække kjøretøjet. Da de kom til det sted i Astrup skov, hvor...
Hundslund præst, der hed Pæjer, var ved at mane ned ved Vedslet kirke. Den, han skulde mane, lod ham høre om et toskillings hvedebrød, så han kunde ikke få magten, og præsten stod med fråden ud af munden. Torrild præst kunde mærke, at hans ven var i fare, og han får karlen ud, og de kjører til Vedslet. Lidt før de kom der til, bliver de holdende, og han...
Præsten i Ulstrup, 3 mil sydvest for Nibe, har Gundersted kirke til anneks. Der fortælles, at en gang en af præsterne sent om aftenen kom kjørende fra annekskirken og han på vejen kom forbi Navn sø, da begyndte hestene lige ud for søen at døje svært med at trække vognen, af hvilken årsag kjørselen blev langsom. Præsten bad karlen kjøre noget raskere til,...
Mester Mads bavde en broder ovre i Jylland, der en gang var kommen i forlegenhed. Så sagde han: »Havde a bare min broder, mester Mads, heri« og med det samme stod han ved ham. Han bad nemlig hans karl om at spænde for vognen og kjøre til havet med ham. Det gjorde han, og da de så kom derned til Pungebjærg, sagde han til karlen: »Nu kan du blive holdende...
