Da Mester Lavst en aften kjørte fra Århus, så han, at der var lys i Trige kirke, og så siger han til kusken, at han skulde holde, og så gik han derind. Men i det han gik, sagde han til karlen: "Nu bliver du holdende her, og du må ikke kjøre, inden der kommer én og siger: Kjør nu i Jesu Kristi navn. Der vil komme flere og forlange af dig, at du skal...
En præst kjørte hjem ad ved nattetid og med ét gav det et ryk i vognen og hestene, og kjøretøjet standsede. Præsten spurgte kusken, hvad der var i ve)en, og bad ham piske løs, men hestene kunde ikke trække. Så stod præsten af, gik hen bag vognen, tog det nærmere baghjul af og mumlede nogle ord, stod så op i vognen igjen, og de kjørte videre. Præsten...
En gang kjørte præsten hr. Wolle hjem fra Ydby ved nattetid, og da han kom ned i Ydby bakker, kunde hestene ikke trække vognen af stedet. Han gav da kusken befaling til at stå af og kaste det frahånds baghjul i vognen. Det betænkte denne sig noget på, men lystrede dog ordre. Da så han, hvilken en fæl skikkelse der sprang af vognen. Kusken satte sig op,...
Der var en gang en præst i Rønninge, som blev syg og døde. Hans efterlevende hustru blev gift med en kapellan, som hendes mand havde holdt sig. Denne forstod ikke at omgås hende, og hun talte hver dag om, hvor godt hun havde det, da hendes første mand levede. En dag var den unge præst til bryllup i Rolfsted sogn, og da han så kjørte hjem, mødte han den...
I Oster-Tørslev var for lang tid tilbage en præst, som hed Hensemann, han var meget klog. Den gang hørte Dalbyovrc som anneks til Tørslev. En søndag, som han kjørte på vejen fra Dalbyovre, sagde han til sin karl: »Nu sidder pigen oppe i våbenhuset og tapper godtøl til sin kjæreste, der skal hun min sandten blive siddende, til jeg kommer hjem.» Det måtte...
Mester Lars i Barmer kjørte en gang fra Valsted. Da mødte han en lille dværg, som spurgte, om han måtte kjøre med. Da præsten godvillig svarede ja, kom han op, men da blev vognen så tung, at hestene næppe kunde trække den af stedet. Kusken udbrød da: "Ja, skal den dreng sidde på, så vil jeg stå af og gå." Præsten fik ham til at slå sig til tåls den gang...
Lavst Trust tjente i Tvilum for avlskarl og så skulde han til mølle en dag. Han havde en tonde vinterhvede på, som skulde sigtes. Den måtte han selv tage på nakken, da det var en spinkel mollersvend, og hverken han eller drengen kunde bære det. Idet han nu havde fået sækken på nakken, skraslede det bfag ved ham, og da var bæsterne blevne rædde for noget...
Den gamle Provst Aáboe i Kragelund havde en Gang været ude i Kristianshøj Skole på Visitats. Det blev sent om Aftenen, inden han kjørte hjem, og da han så kom kj ørende forbi Revsel Sande, stod Vognen stille, og Hestene kunde ikke trække dem et Skridt videre. Da Provsten havde gået i den sorte Skole, befalede han Kusken at stå af Vognen, tage det ene...
Der var en Mand i Bedsted, de kaldte ham Anders Kok, og han kom en Aften kj ørende hjem fra Tisted. Da han kom ned i Troldgab, da kunde han aldrig kjøre af Pletten, og så går han æfore af Vognen og forved den frahånds Hest og ser ind imeld hans Ører. Der så han, der stod en sort Hund og holdt det frahånds Baghjul. Så går han derom og tager Baghjulet af,...
En Aften var Præsten i Errindlev ude at kjøre. Da de så kom kjørende tilbage, gav Hestene sig til at slæbe så voldsomt på Vognen. Så siger Præsten til Kusken: »Gå af og tag det fjermer Baghjul og smid op bag i Vognen.« Det gjorde han, og da de så kom til Bystjovlet, sagde han til ham, at han skulde kjøre der ud i. Det var den nordre Ende af Stjøvlet, de...
Pastor Balslev i Stavning kjørte en Gang øster på og var der i Forretning. På Hjemvejen kom han forbi Kirken, og det var tidlig på Natten. Så siger han til Karlen om at holde, og han går så ind på Kirkegården; men siger først til Karlen: »Du skal blive holdende her, til jeg kommer tilbage. Der kommer en anden i min Lignelse......Sådan kommer der én tre...
Slanler-Lavst var god til at mane. Degnen vilde også forestille at kunne mane, men han var bleven standende på Halvvejen og havde ikke gået den sorte Skole helt igjennem, men Præsten havde bestået den hver Stykke. Nu var der så meget Spøgeri på en Udflyttergård, og det havde Degnen taget sig på at sætte væk, men det gik ham.lige godt på. Så kunde Præsten...
I min Drengetid var der en Præst i Pedersled, som de fortalte om, at han var så klog. Der var nogen en Gang, der var kjørt ind i hans Skov for at stjæle Træ, og da de så havde fået læsset på, så kunde de ikke kjøre af Stedet. Han sendte nu hans egen Karl derned for at hjælpe dem at få læsset af igjen, og så kunde Manden kjøre med det. En anden Gang var...
Den Gang Herremanden på Vosborg vilde have Skjærum Kirke brækket ned, var der ingen, der turde tage den forste Sten. Men så tog Ladefogden den. Siden den Tid havde han aldrig Ro på sig, og til sidst tog han sig selv af med Livet. Hans Lig blev nu lagt i en Kiste, og den blev sat på en Slæde, som de spændte to rodbrogede Kvier for, så skulde de rende med...
Da jeg som dreng var hjemme i Landeby, da var der en gammel kvinde i Kloster, de kaldte Kjesten Tamburs, og hende troede folk om, at hun kunde hekse. En skjcn dag kom hun gående over til Landeby, og da en gårdmand ser Kjesten komme gående lige efter hans, så går han ind efter nogle boghvedegryn, og derefter går han ud igjen og putter sig et sted, mens...
På en gård i Haderup huserede Fanden slemt i gamle dage, og især holdt han et frygteligt spektakel ude i hestestalden. Omsider kom præsten og skulde mane ham hen, men den anden var ham forstærk, han trængte præsten tilbage, og denne springer nu op i vognen og byder kusken kjøre alt hvad han kan, men Fanden sætter efter ham. Så kjørte præsten over en...
da.etk.DS_06_0_00379
En aften for mange år siden kjørte jeg igjennem Charlottenlund skov i Kragelund, og det var måske blevet henad midnatstid. Jeg havde hørt, at det spøgede i skoven ved nattetid, men det brød jeg mig ikke videre om, for folk siger så meget. Men som jeg nu kjører allerbedst, kommer en kulsort mand ud af skoven og kaster sig ind i det ene baghjul, og da stod...
Ojøl præst kjørte på laudevejen et stykke sønden for Åby og havde et par stærke bæster for. flan og kusken var ene i vognen. Lige med ét kunde bæsterne ikke rykke vognen af stedet. Præsten befalede ham da at tage det nærmer baghjul af og så kjøre til. flestene løb nu villig ind i Gjøl præstegård. »Spring nu hurtig af og se at få hestene ind.« De kom også...
Præsten Jahn i Vesterbolle havde en aften været i selskab på Lerkenfeldt og kjørte hjem over heden. Der er nogle bakker, og da de var kommen over den første af disse, standsede hestene. Præsten spørger, hvad der er i vejen. Ja, kusken vidste det ikke, men han kunde da ikke få hestene af stedet. Præsten spurgte, om han ikke havde en kniv hos sig. Jo, det...
7?8. En gang da præsten Valther, som var pastor Bonnnies formand i Vallekilde - således er fortalt - havde været borte og var kjørende hjem ad, så ligesom han var ved den smalle stivej, der drejer af til kirken, kunde hestene ikke trække vognen længere, de pustede og stønnede, men de kunde ikke. Så siger præsten til kusken, Jørgen Karlsen, at han skal stå...
