68 datasets found
Danish Keywords: bagest Place of Narration: Hoven
Når man kjører med to agestole i vognen, hvor af den ene er tom, må man sætte sig i den bageste, ti eller kommer den Onde og sætter sig op. Katrine Glud.
da.etk.DS_06_0_00366
Nær man knoer dej, og man nyser ved arbejdet, skal man spørge dodsfald, inden det bageste brød bliver fortæret. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01614
Den forsti1 skarnbasse, man ser. skal man se eftersidder lusene under de forrer ben, skal man sa tidlig byg, sidder de under de bageste, er den sildige sæd den bedste. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00121
Når uglen tuder uden for et hus, betyder det dødsfald, men bliver den skudt, betyder det intet. P. Klemmensen, Hoven. Urtevarsler for død.
da.etk.JAT_03_0_01656
Der sidder en Orm i hver Fårefod inde imellem Tæerne. Når der slagtes Får, bliver den omhyggelig fjærnet. Det kan hænde, at Ormen kravler ud forinden, og så bliver Fåret pludselig halt, men når man er opmærksom og véd, hvad der er i Vejen, så kan der rådes Bod på Skaden ved at putte en Rugkjærne ind i Steden for. Hoven S., Nørre Horne H. Th. Kr. Hansen,...
da.etk.DSnr_06_0_00835
De sagde, at Enevold Hans Olesen i Dyrvig havde Cyprianus. Han gav sig da også ud for at være noget klog. En Jøde i Varde, der hed Cohn, havde en Søn, som skulde hen i Krigen, og så gik han til Enevold og vilde have ham til at skrive sig en Seddel for at blive sårfri. »Det kan a ikke,« sagde Enevold, »a kan skrive for Stiksår, men ikke for Skudsår.« Så...
Der var en Dag nogle Folk ude at arbejde på Ballum Mark. Så gav det sig så stærkt til at regne, idet de gik hjem ad, og de så, at der kom en lille Mand og gik ind ad Gårdene til. De troede jo, at det var en lille Mand, som boede der i Byen, men det var det ikke, for en Snedker, der stod ude i Stalden og snedkrede, så nok, at lige Hatten skred forbi den...
Æ kloge dreng var født i Horne, og han tjente på Lunde rup ved Varde. Der var det en aften, da pigerne var ude at maike, at han fik det til at se ud, som hele gården var fuld af vand, og pigerne gik og samlede deres skjorter op for at vade gjennem det. Så havde han nogle bøger, dem tog forvaltereu og rejste til Varde med, men inden han var kommen hjem,...
I eu gård skulde der altid stå en seng opredt, og om morgenen kunde man se, der havde ligget nogen i den. Så kom der en ny mand til gården, og han vilde så ligge i den en nat. Men han blev kastet ud af sengen og tumlet sådan, at han blev helt syg af det, og siden blev sengen atter redt op som sædvanlig. P. Klemmensen, Boven højskole.
da.etk.DS_06_0_00606
Jeg lå en nat og sov på Kjørup, en gård i Fyen. Så blev jeg vækket ved en gruelig tummel ude i en foderlo ved siden af, og lå og hørte på det lidt. Der stod en stor hund bunden der ude. Jeg rejste mig op, for jeg troede, at det var nogle af folkene, der var oppe at gjøre kommers, lukkede så døren op ind til loen og sagde noget hårdt, om en kunde ikke få...
da.etk.DS_05_0_01878
I Brørup præstegård kom der hver aften en skikkelse lige tværs over gården og så ind i hestestalden, gik så ud til den modsatte side og derpå ned til åen til et lille hus, hvor den blev væk. Men idet den gik gjennem stalden, gjorde hestene et forfærdeligt spektakel. Præsten lod flere gange holde vagt for at opdage, hvad det var, men det var ham umuligt...
På en gård i nærheden af Varde var også spøgeri. En nat vilde en karl overnatte der. Som de sad ved bordet om aftenen, begyndte køerne at brøle ude i stalden. Så sagde børnene: "Nu kommer det." Der blev da straks et slemt spektakel oppe på loftet, som om de rullede med tomme tønder der hen ad. Det kom regelmæssig hver aften. Gården var bleven flyttet ct...
da.etk.DS_05_0_01667
En klog præst iJærne kunde mane. Havde været henne at mane. Vognen tung . . . Ud i dammen. Så måtte han ikke se efter den inden næste morgen, men kunde ikke dy sig, men kikkede gjennem et hul i porten og så en sort puddelhund holde ved den ene aksel. Så blev den væk. Han sagde det til præsten. Ja. han måtte ikke have set ud, for hunden skulde have stået...
Der har stået en herregård, hvor Kvie sø i Ansager nu er. Folkene ugudelige. So i sengen. Man kan endnu se slottet stå i søan, når vandet er klart.
I den vestlige del af Bjerremose by i Horne sogn er der et sted, som kaldes Krimmelhuen, hvor der en gang skal have ligget en stor gård, som senere er sunken i jorden; men da Horne kirke skulde bygges, var den der. Ejeren kom i strid med bonden på Stavskjærgård om; hvor kirken skulde stå, da hver helst vilde have den ved sin gård. Endelig blev de enige...
da.etk.DS_03_0_01204
Ovre i Troldhede, Felding s., er en gård sunken. Folkene usædelige. Der er en lille sø. p. klemmensen, hoven HØJSK0LE.
da.etk.DS_03_0_01201
En karl tjente på en gård ude ved Vesterhavet. En aften havde han været ude i laden og kom da ind helt bleg. Så vilde folkene have at vide, om han havde set noget. Det sagde han først nej til, men de blev ved, og tilsidst tilstod han at have set 3 sorte koner. Så vidste manden, at der vilde snart strande et skib, de viste sig nemlig altid på gården for...
£n pige, der tjente i Honning hedegård, kunde også se noget. Det var en aften i krigen 64, de skulde ud at malke, da så hun hele gården fuld af karle med gronne trøjer på, men det kunde ingen af de andre se. Så kort efter kom der osterrigske jægere til gården. Hun gik en gang over en hede tæt ved gården. Da hun så kom hjem, sagde hun, at der skulde komme...
En pige i Ballum ved Tønder kunde spå. Hun spåede i sidste krig, at Tyskerne skulde komme ridende til byen, og foran red der en mand på en rodblisset hest, det tykte hun ikke var en soldat. Det slog godt nok til. Der kom tyske dragoner til byen, og de havde en bonde til forer, der red på en sådan hest. Hun spåede også, at der skulde komme folk op over...
da.etk.DS_02_J_00402
Omme i Hornelund, Horne sogn, står en eg omtrent midt i byen, den må ikke hugges om, for så brænder den vesterste gård i byen. Nu er den for resten helt gået ud. En mand har set gården stå i forbrand, og har så sat det væk i den eg. Men roden er endnu frisk, og det skyder op fra den. Den ligaer næsten en galge, og der er kun én stor gren, der hælder lige...
da.etk.DS_02_J_00286