Der er en plet her nede i en dal, de kalder Engedalcn, og der groede hverken lyng end græs. Der var mening om, at bjærgfolkene der havde deres dandseplads. A har set den plads, for min fader viste mig den, og den stod nagen i min tid. Min oldefader og en anden mand kom kjorende der forbi orn natten med træ, og det var en god og lige vej. Den forreste...
Når man kjører med to agestole i vognen, hvor af den ene er tom, må man sætte sig i den bageste, ti eller kommer den Onde og sætter sig op. Katrine Glud.
Nær man knoer dej, og man nyser ved arbejdet, skal man spørge dodsfald, inden det bageste brød bliver fortæret. Nik. Chr.
Den forsti1 skarnbasse, man ser. skal man se eftersidder lusene under de forrer ben, skal man sa tidlig byg, sidder de under de bageste, er den sildige sæd den bedste. Karen Marie Rasmussen.
En Mand i Slææt, der hed Mikkel Sørensen, var født en Højtidsaften og kunde se Spøgeri og Varsel. En Aften kjørte han sammen med to andre Mænd fra Århus og vilde hjem, og han sad ved den ene Mand på den bageste Stol. Da kom der en Ligskare i Møde med dem, og han kunde se den, men de andre kunde ikke. Det slog ham af Vognen, for han skulde jo have mældt...
Der er en Bro over Skallebæk ikke langt fra Fiskholm, og her går en Hund uden Hoved hver Aften henved Midnatstid. En Mand kom gående over Broen, og så var Hunden der og blev ved at følge ham. Han vendte sig om og slog til Hunden med sin Kjæp, men så stod den op på de bageste Ben og grinede ad ham. Så gik han stille hjem og var helt forskrækket, men...
da.etk.DSnr_05_0_00057
Der er to Lovringveje gjennem Haderup, og de kommer begge to fra Kragelund. Den ene går over Grove og Gindeskov, så over Nedre-Feldborg Hede og Haderup Hede og kommer til Viborg-Holstebro-Landevejen mellem Hærrup og Skave. Den anden går over Hestlund Hede, så over Gjedhus Hede, Egelund, Fårbæk, Høstrup og så over Haderis Å til Hagsbro. Lovringerne kom...
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Hr. Lavrs i Voldum kjørte en aften fra Randers. Så sagde han til kusken, at han skulde kjøre til Ødum. Der var kirken oplyst, og præsten gik derind. Hans gjerning der bestod i at døbe børn, der var døde uden dåb. Da han endelig kom ud til Y°gnen, sad en af dem, der vilde agere stedfortræder for ham, allerede i vognen, men han satte sig op og befol kusken...
I Tovstrup siger de it, men i Vole, Linå og Mollerup siger de et. Ligeså i Horup og Skjellerup og Laven. Alle de steder er der ét mål. Gjern, Fårvang, Tvihun, Truust, Grølsted siger ei. I Linå begynder de at rive på r. Her siges huelst?<elen Og tællestHelen. 8øren Hansen, Hårup.
Tre soldater sad og spillede kort. Den ene tabte så voldsomt, og så sagde han: Dersommentid a nu ikke vinder den gang, så skal a hugge min sabel op i Vorherre. Der fortælles så, at han virkelig tabte, og så hug han sabelen op i vejret. Der faldt nu tre blodsdråber ned på bordet, og jo stærkere de vaskede dem af, jo iodere de blev. Søren Hansen, Hårup.
Min fader var nok den. der skulde undersøge en ting, når han fandt noget mærkværdigt ved den. En aften han var ude i marken at flytte hans heste, horte han en skrigen og jamren på Hartip gade. Den gang lå nemlig byen samlet. Så går han ind til gaden og vil have gjort sig begribelig, hvad det var. Da svarer det og siger: Er det dig, Hans? Ja. Ja,...
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
Min fader blev beskyldt for skovtyveri, og der kom bud til ham. han skulde komme ned til landsdommeren. Han siger så til ham: >Du har jo gjort dig skyldig i skovtyveri i min fraværelse." Han erklærer, at det er en usandhed. Men vi Harupper vi lider den nød, for det vi ligger til rens med skoven." Ja. her stod da skovfoged Munk med den beskyldning, at...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
Der var ikke noget, der fortrød landsdommeren på Silkeborg hårdere, end at han skulde sidde i Viborg og krepere af frost og kuld; han var endda ejer af så mange skove og torvemoser. Han havde skrevet falske papirer imod kongen, og så skulde han kysse den blå jomfru, men blev benådet sådan, at han matte afsone hans straf på livstid i Viborghuset. Der dode...
"Den gale Fisker" ejede Silkeborg slot og Allinggård og flere andre gårde. Han kunde plukke appelsiner inde i hans stue, det fandt folk så forunderligt. Men han var jo rig. Så skrev han over til kongen, om han skulde ikke låne ham en tonde guld, og det tog kongen ham så fornærmeligt op, at han sendte ham bud, at han skulde komme og kysse den blå jomfru....
Der var to gamle mænd fra Linå, der gik til hove i Silkeborg, og så mødtes de med landsdommeren der nede på broen. "Vil I vide, hvad klokken er?" siger han. "A er tilfreds, hvad Fanden klokken er," siger den ene, "vi har stået ved Rimstrup å og har trækket buller i land, siden før solen kom." "Nånå, falli." siger landsdommeren så. Da hovfolkene kom af...
Der er én, der pløjer med hovedløse stude - jeg véd ikke, enten det er ved Dværgehøj eller ved Greteshøj, men når nogen kommer forbi ham om natten klokken tolv, skal de kjøre en omfer for ham, han smider dem tommerne om halsen, men så skal de passe at smide dem på det samme sted, hvor de har fået dem, ellers kan de ikke blive skilt ved dem inden dag....
Der går en landmåler på det bakkestrøg, som kaldes Torslund, og måler med hans Iandmålerkjæde. Den rasler højt, og kommer der nogen til ham, så smider han kjæden til dem. Det skal være omkring ved Greteshøj, han går, og folk mener, at det er én, der boede i Skjellerup og hed Lavrs Meldgård, der befattede sig med landmåling, og så skal han jo have gjort...
