Forfædrene har al tid båret sådan respekt for at komme over den strækning, hvor jærnbanen er kommen til at gå her ost for Silkebory (fra Svejbæk station efter Silkeborg te'n). Der var al tid noget, der færdsiede; der kunde høres sådan susen, og der var noget, der fløj sådan mellem himmel og jord med to store, gloende ojne, ligesom der også såes ild. De...
En mand har fortalt følgende : Den gang jeg var en lille dreng, så jeg en aften en hvid skikkelse gå stille ovre ved den anden side af gården. «Det gik, som jeg tænkte, der døde en af os, som var på gården.* Soren Hansen.
da.etk.DS_02_H_00308
For et par år siden vågnede jeg en nat med den følelse, at der stod noget forved min seng, som absolut skulde og vilde tale med mig. Jeg både så og ikke så, og der var som et brunt gevandt om det, akkurat af den farve, som jorden har, og så vidste jeg, at det var min moder. I det samme ser jeg et skin i samme retning over ad væggen til, så blændende...
Miu fader var til smedje i Linå med hans plovjærn og havde taget hans heste med sig og sat dem derud efter Linå skov te'n, da han drog til smedjen. Da han kommer og går hjem om aftenen, hører han en forskrækkelig puslen og stounen, så han måtte befrygte, at hans heste ikke var i god behold længere. Han tænkte så, om den pusten ikke kom fra nogle dyr, der...
Der var forhen tale om, at nærenstid en karl gik hen og tog den ham, som føllet ligger i, når en hoppe foler, og så går igjennem den, så kunde han blive skabt i en ulv. Der var en karl, som havde gjort det, og så var både han og manden i engen at slå. Da kom det på ham, at han blev til en ulv, og han gik hen og rev føllet ihjel og fortærede en stor del...
De gamle så, at der kom drager flyvende og kom trækkende hen i luften med penge. Det mentes jo da og, når de kunde få et stykke egstål kylt hen over dem, så faldt skatten ned, og de kunde få bold i den. g. Hansen, Hårup.
Dytds jæger det var en jæger, der havde så svær en lyst til jagten. Så bad han til Vorherre, te når han var død, han så måtte jage i luften, og det er det, vi hører om sommeren imod godt vejr, så kan vi høre hans hunde. Der er tre, den ene er grovs i lyden, den anden er imellem, og den tredje er en bitte fin én. Det tager sådan en strækning for og bliver...
Der var en mand, der sad i Linå skov og brændte mile om natten, det var jo skik og brug den gang. Så kom en ellekjælling og sad og varmede sig. Så sagde han til hende, om hun kjendte bråndstikken. «Kjender du kudflirpen ?» sagde hun og sad og skrævede. Så jog han en brand op under skjorterne på hende. Da råbte hun og sagde: «Røo-dreng og elldreng,...
De lå og brændte mile der i nærheden af Engedalen. I véd jo nok, at en mile bliver tårret (torvet), det vil sige: belagt med trekantede torv, så at den ene spids griber ned i den anden; og så stikker de ild i toppen af milen, så kan det brænde ned ad. Lige med et råber den ene mand til den anden: «Korn her ned med din spade!* Han svarede dertil: «A har...
Henne ved Sale der var en bjærgmand. Så skulde en mand tæt ved have barn i kirke og bød også bjærgmanden. Han spurgte, om Vorherre og sant Peder skulde med. "Ja, så kommer a ikke, for a var ude den anden dag, og da smed han en trommestik fra sig og slog mit ene ben i stykker. Men a skal nok give dig faddergave alligevel," og så gav han en hel pose fuld...
Bjærgmanden i Sale skulde flytte og kom til en mand at låne heste og vogn. Han giver ham også lov til at tage det. Så fortæller han konen det om afteneu, og hun var ræd for, at bjærgmanden skulde kjore dem ihjel, som også han gjorde. De lå begge to døde i båsene om morgenen, men krybben var fuld med penge. Det var de mange dingdanger, han kunde ikke være...
Det var en aften, vi var ude at lede om vore kalve, pigen og mig, og da vi nu står tæt ved Egehøj og ser efter dem, giver det et rabalder inde i højen, som om den helt skulde styrte sammen. En karl, der tjente her i gården, ban lagde sig til at sove der på højen, og da han vågnede, lå han nede i en dal, der er inde i vores skov, den kaldes Wåstidal. Der...
Der var en høj her ovre på Niels Lavrsens mark i Har up. Den havde de set lys brænde på. Så kom de til at grave efter en kjedel og fik også hold i den. Men allerbedst, som de står og løfter på den, så stod hele byen i rød lue. Så slap de og lod kjedel være kjedel og rendte efter byen til. Der gik nu en tid længere hen, da kom de til at fa hold på...
da.etk.DS_01_0_01215
Her nede i Hårup boede en mand, hvis kone havde den idé, at hun ingen hvile kunde få om middagen, inden hun kom i hendes ovnsgrav at ligge, og så faldt hun i søvn der. Hun avlede to børn, en pige og en dreng, men de blev til skiftinger, og de voksede aldrig ret meget. Landsdommeren på Silkeborg antog dem som til morskab eller zirat, Der blev en hest...
Det var en lille pige på otte år, og hun var fra en gård, der liger østerst i Hårup og kaldes Busborg. Så var hun gået uden for en aften, og da blev hun væk. Så kommer hendes broder ridende en aftenstund fra Linå kirke, og der ser han Store-Kjcellinghøj på pæle og en hel del, der dandser under neden. Så rider han hen og ser på det, og da får han øje på...
Folk fortæller, at de har set en rød vej oppe på himmelen som en bue, der gik fra Lundbjcerg og over til Skjær bøge. Det må så have været bjærgmanden, der har været ved at flytte hans penge, han har ikke kunnet have dem i ro i Lundbjærg. Rebekka Stovstrup.
Der var en kone her inde fra Hårup, hun var ude at flytte kalvene en sommermorgen ved en høj her vesten for gården, der kaldtes Eghøj, men nu ikke længere er til, for de har kjort den ned i mosen. Da hun så kommer der til højen, ligger der en rod dreng ved et skrin, og ham tager hun op i hendes forklæde, klapper ham og løser forklædet og lægger ham på...
Her inde i Hårup var der barselgilde, og så kom en af gjæsterne for sildig, de var allerede begyndt med at spise. Da han kom ind, så han, at der sad nisser omkring på suppefadene og labede ligesom katte. Så sagde han noget om det, og da sprang de ud af døren og sagde: "De så os, de så os!" Rebekka Stovstrup.
da.etk.DS_01_0_00526
Denne her gård lå forhen inde i byen (Hårup). Da kom manden hjem en aften, han havde været i Linå, og fortalte konen, at på vejen var der kommen noget til ham ude ved KjællingJwj og havde råbt, at han skulde sige Biddter, te Båldter var død. Så farer Buldter ud af arneskjodet og hen og ud af døren, idet han råber: Æ, er Båldter død, er Båldter død !"...
Der var et bryllup her inde i Hårup, og så var der to mænd, der var udflyt fra byen, de gik hjem sådan i dagningen, og da kom der tre bitte nogle med små røde luer på og fulgtes et stykke med dem hen til en skovabild, hvor de forsvandt. Den ene var min kones farbroder, og de bevidnede, at det var sandt. A har været ved skovabilden og færdedes tit om ved...
