Løbet fandtes ikke på de rigtig gamle plove. Hvor der nu er muldfjæl, fandtes en stryge. Skjæren var fæstet til lobet i visen ved en trækile. Der var nemlig svejtset en tap i skjæren, og den gik ind i hovedet (det nederste af lobet). Åsen lå helt oppe og hvilte på agslen, som hjulene bar hver på sin side. Der var nok en muldfjæl, som var fæstet på...
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Amtsprovst Bendix i Vestervig, fortalte en Gang følgende: A kjørte for Provsten til Tyholm, og da vi ved Aftenstid kom til Tybjærg, blev Hestene på en Gang stædige, så at det ikke var muligt at drive dem af Stedet, de stod, som om både de og Vognen var naglede til Pletten. Så siger Provsten til mig: »Gå foran den...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
Der er en plet her nede i en dal, de kalder Engedalcn, og der groede hverken lyng end græs. Der var mening om, at bjærgfolkene der havde deres dandseplads. A har set den plads, for min fader viste mig den, og den stod nagen i min tid. Min oldefader og en anden mand kom kjorende der forbi orn natten med træ, og det var en god og lige vej. Den forreste...
Udi en kjøbstad var 12 bjørnebuse, og ved hvert bjørnelms stod 12 kjadlinger, og havde hver kjælling 12 kjæppe, på hver kjæp var 12 knotter, og på hver kuot hang 12 poser, udi hver pose var 12 rummer, udi hver rum 12 brød. Nu spørges her, hvor mange penninge samme kjællinger får for deres brød, og hvad enhver kjælling tilkommer. Tilsammen får de...
For en 70 år siden boede der i Bjerge herred en præst ved navn Momme. Pin skjønue dag får han skrivelse fra biskoppen i Århus, at han onskede sig ud i Bjerge herred på visitats, om han vilde være så venlig at holde på Jørgensens hotel i Horsens den og den dag og det klokkeslæt og så der afvente hans ankomst og kjøre ham hjem. Pastor Momme moder med en...
Vi kjørte endog med fire heste, når vi vendte jorden boghvede. De to bageste var der ingen tomme på, men der var noget, de kaldte drætot, som de bar om halsen i en klavebøvl. Ved krogskien på hjulploven kunde vi flytte hjulene til at gå nær til landet eller fra, eftersom vi vilde have furen brod eller smal. Vi havde ottebols harver. Var det for strængt...
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
Vejen over Langøret og Fi var i gamle Dage yderst dårlig. Dresletterne skulde holde den vedlige, og det gjorde de ikke. Der var ofte Højvande på Langøret, og i Regelen var det således, at når Helnæsboerne skulde kjøre derover, måtte de ud at reparere og bedre på Vejen. Vejen over Fi kunde nu slet ikke bruges, og man kjørte da, hvor man bedst kunde, men...
En Gang mens vi boede i Gammelby Skole, var vi taget over til Norup i Besøg, men var så bleven sneet inde hos Lærer Jørgensens og kunde ikke komme videre. Det var nu et ualmindelig strængt Vejr. Så står jeg ude ved Fru Jørgensen i Spisekammeret og snakker med hende, og i det samme hører jeg Kirkeklokkerne ringe. »Hvad er det?« siger jeg, »kan du høre, de...
En aften var han fuld. Så sagde de til ham: »I aften kan du ikke sætte en kugle i centrum.« »Jo, død og pine kan aså, når I vil hente mig min bøsse.« Hvor de skulde sætte skiven? »I kan d. og p. sætte den der henne på det gab.« Det var så mørkt, at han kunde ingen ting se, og han var så fuld, at de måtte trække ham der ud. Så satte de gabet sønden om...
Du har nok hørt sige af den kloge mand i Søtowde (Søtofte, Merløse herred). - Ja, det kan jeg nok vide, for han var jo berøjted (berømt) i heie Sjællands land. Da jeg havde det dårlige ben, og der ikke var nogen ting, der kunde hjælpe, hverken doktoren i Holbæk eller apotekeren i Ringsted, så var der nogen, der rådte, at vi skulde søge den kloge mand i...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
