Plovtøjet var ikke andet end et stykke kroget træ, der gik hen i jorden, og hvorpå blev sat en trekantet jærnhytte til skjæro. Så var der et langjærn og en plovås, og den lå hen imellem hjulene. På den var dravtisten fæstet, og i denne valbakker, så forstillingen kunde Hyttes freni og tilbage. Asen hvilede på akselen imellem hjulene, og i denne var...
Vi har haft mange stærke folk i Jylland. Så var der en, der hed Store-Søren, han boede i Vissing, og han var så stærk, at han kunde bære en bøg, som der var 4 eller 5 læs i. Så var han gået i skoven for at stjæle, som ikke var så sjældent i de tider. Men det blev opdaget, og de kom så for at ville pante ham. Så siger han: "Da er det strængt, en skal...
A tjente i Gredstedbro i 8 År og hjalp Sjoverne med at udlevere dem deres Pakker. En Nat, a lå i min Seng i Staldkammeret, hørte a Stalddøren gå op, og der blev nogen Trampen og Spektakel. A kikkede om og så' ud af Vinduet og fik da Øje på et Menneske udenfor, a kunde lige se Skuldrene af ham. Dernæst så' a Også et Lys ude i Porten, som var lige overfor....
Der var to brødre fra Linderum by, der var ved at slå græs i nærheden af Linderumsgård. Så gik den bageste den a n en så nær, at han hug holeen i vristen af ham. Nu sluste blode jo ud af såret lige med det samme, men ham, der havde hugget, Wian tager hans hole og hugger ned i jorden, og straks så lader det være med at bløde. Nu bliver høleen jo siddende...
På Vejløgård levede for en 50 år siden en birkedommer Liitken, som kunde mere end sit Fadeivor. Han havde en gammel kusk, som kaldtes Kusk-Rasmus, og han kom en gang kjørende fra Næstved gjennem Vejlø b}7 ud efter Vejlø-gården. Omtrent midt vejs derimellem standsede imidlertid vognen, uagtet der var kraftige sorte heste for, og de var ikke i stand til at...
Ved Vejringe på Falster er en høj med troldfolk. En mand, som boede ikke langt derfra, havde den ulykke, at alle hans koner blev røvede fra ham, og han havde endda haft syv. Han kom forbi højen en st. Hans aften og så til sin store skræk, at den ene række af de dandsende bestod af hans syv koner med en gammel trold i spidsen. Just som nu trolden løb til...
Lærer Henriksen i Stokkemarke var noget fordrukken, og han blev også omsider afsat. Den gamle Ole Hansen Kæp i Birket gik i skole til barn som dreng, og han har selv fortalt, hvordan det gik til en dag i skolen. Henriksens ænder havde deres plads i et hul inde i skolegangen, og da Ole Kæp kommer om morgenen og vil i skole, så fanger han andrikken og...
Pastor Møller i Nykirke var sådan en morsom mand. En gang var han henne at handle med stude, og så glemte han, at det var søndag. Han var jo med til gilderne, og så dandsede han nok så frit. Der var en gammel mand, der hed Movst, han var også ret en pudsig én og fuld af spilopper. Til en begravelse vilde han kjøre for præsten der hjemme i gildegården, og...
Det vedkommer enhver efter pligt og standsgebyrd flittig at opvarte sine hunde og katte og bese dem nøje, når de slikker deres bageste kompas, saml rakker riet ene bagben i vejret; ban da straks lader sine piger og drenge, enhver efter stand rengjnie" kjedler, gryder, potter, kander og andet, som kan være tjenlig, sá ingen skal have noget derpå at...
Løbet fandtes ikke på de rigtig gamle plove. Hvor der nu er muldfjæl, fandtes en stryge. Skjæren var fæstet til lobet i visen ved en trækile. Der var nemlig svejtset en tap i skjæren, og den gik ind i hovedet (det nederste af lobet). Åsen lå helt oppe og hvilte på agslen, som hjulene bar hver på sin side. Der var nok en muldfjæl, som var fæstet på...
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Amtsprovst Bendix i Vestervig, fortalte en Gang følgende: A kjørte for Provsten til Tyholm, og da vi ved Aftenstid kom til Tybjærg, blev Hestene på en Gang stædige, så at det ikke var muligt at drive dem af Stedet, de stod, som om både de og Vognen var naglede til Pletten. Så siger Provsten til mig: »Gå foran den...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
Der er en plet her nede i en dal, de kalder Engedalcn, og der groede hverken lyng end græs. Der var mening om, at bjærgfolkene der havde deres dandseplads. A har set den plads, for min fader viste mig den, og den stod nagen i min tid. Min oldefader og en anden mand kom kjorende der forbi orn natten med træ, og det var en god og lige vej. Den forreste...
Udi en kjøbstad var 12 bjørnebuse, og ved hvert bjørnelms stod 12 kjadlinger, og havde hver kjælling 12 kjæppe, på hver kjæp var 12 knotter, og på hver kuot hang 12 poser, udi hver pose var 12 rummer, udi hver rum 12 brød. Nu spørges her, hvor mange penninge samme kjællinger får for deres brød, og hvad enhver kjælling tilkommer. Tilsammen får de...
For en 70 år siden boede der i Bjerge herred en præst ved navn Momme. Pin skjønue dag får han skrivelse fra biskoppen i Århus, at han onskede sig ud i Bjerge herred på visitats, om han vilde være så venlig at holde på Jørgensens hotel i Horsens den og den dag og det klokkeslæt og så der afvente hans ankomst og kjøre ham hjem. Pastor Momme moder med en...
Vi kjørte endog med fire heste, når vi vendte jorden boghvede. De to bageste var der ingen tomme på, men der var noget, de kaldte drætot, som de bar om halsen i en klavebøvl. Ved krogskien på hjulploven kunde vi flytte hjulene til at gå nær til landet eller fra, eftersom vi vilde have furen brod eller smal. Vi havde ottebols harver. Var det for strængt...
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
Vejen over Langøret og Fi var i gamle Dage yderst dårlig. Dresletterne skulde holde den vedlige, og det gjorde de ikke. Der var ofte Højvande på Langøret, og i Regelen var det således, at når Helnæsboerne skulde kjøre derover, måtte de ud at reparere og bedre på Vejen. Vejen over Fi kunde nu slet ikke bruges, og man kjørte da, hvor man bedst kunde, men...
En Gang mens vi boede i Gammelby Skole, var vi taget over til Norup i Besøg, men var så bleven sneet inde hos Lærer Jørgensens og kunde ikke komme videre. Det var nu et ualmindelig strængt Vejr. Så står jeg ude ved Fru Jørgensen i Spisekammeret og snakker med hende, og i det samme hører jeg Kirkeklokkerne ringe. »Hvad er det?« siger jeg, »kan du høre, de...
En aften var han fuld. Så sagde de til ham: »I aften kan du ikke sætte en kugle i centrum.« »Jo, død og pine kan aså, når I vil hente mig min bøsse.« Hvor de skulde sætte skiven? »I kan d. og p. sætte den der henne på det gab.« Det var så mørkt, at han kunde ingen ting se, og han var så fuld, at de måtte trække ham der ud. Så satte de gabet sønden om...
