Sorte-Søren her i byen kunde se nytårsaften, hvem der skulde dø. Han gik ud der, som farten er med dem, der døer her i byen. En aften havde han fået en bitte knægt med, som også vilde ud at se, og han skulde da stå og se op over Sorens aksel, for ellers kunde han ikke. Så kommer hans moder, hende kunde knægten kjende, og så blev han forknyt, og Soren...
De har også snakket om ellefolk på denher bymark her ude ved skoven. Det er i noget, de kalder de dojer eller, og har al tid kaldt dem sådan. De skal have været efter en hjordedreng og vilde have ham med dem, og havde en grumme tummel med ham. Men så kom moderen og fik ham reddet. Ole Povlsen, Jævngyde.
En ung karl, Jens Bovens, der var hjorde ude i skoven, kom om ved et sted, de kalder de døde eller. Så kom han ikke hjem om middagen med koerne, og de skulde ud og lede om ham, og da de fandt ham, var han helt vanvittig. Ellefolkene havde dandst med ham, og siden den tid vokste han ikke. Han blev ikke storre end en lille dreng nogen sinde. jens Pedersen,...
I Alling var der en pige, der gik og passede en ko, og så kom der nogle ellefolk til hende og dandste med hende, og hun kunde ikke blive skilt ved dem. Hun var snart helt fra sandsen, da de kom til hende. Jens Pedersen, Jævngyde.
Der er en høj, de kalder Rebshøj, på Firgårde mark, den har stået på fire pæle, og så drillede de bjærgmanden og var ved at kaste hans kiste op. Han blev så fornærmet, at han vilde flytte. Så var der eu mand i Østergård i Svejstrup, han var studekjoreude, og der gik bjærgmanden ind og tog hans stude og kjorte med om natten. Så flyttede han ind ad Jegsen...
Skyttehøj øst for Jævngyde har det givet skud i. Det hørte Smed-Johan fra Jævngyde. Kloonshøj lige norden for skolen har stået på fire pæle, og der dandste de. Jens Pedersen, Jævngyde.
En Mand i Slææt, der hed Mikkel Sørensen, var født en Højtidsaften og kunde se Spøgeri og Varsel. En Aften kjørte han sammen med to andre Mænd fra Århus og vilde hjem, og han sad ved den ene Mand på den bageste Stol. Da kom der en Ligskare i Møde med dem, og han kunde se den, men de andre kunde ikke. Det slog ham af Vognen, for han skulde jo have mældt...
Der er en Bro over Skallebæk ikke langt fra Fiskholm, og her går en Hund uden Hoved hver Aften henved Midnatstid. En Mand kom gående over Broen, og så var Hunden der og blev ved at følge ham. Han vendte sig om og slog til Hunden med sin Kjæp, men så stod den op på de bageste Ben og grinede ad ham. Så gik han stille hjem og var helt forskrækket, men...
da.etk.DSnr_05_0_00057
Der er to Lovringveje gjennem Haderup, og de kommer begge to fra Kragelund. Den ene går over Grove og Gindeskov, så over Nedre-Feldborg Hede og Haderup Hede og kommer til Viborg-Holstebro-Landevejen mellem Hærrup og Skave. Den anden går over Hestlund Hede, så over Gjedhus Hede, Egelund, Fårbæk, Høstrup og så over Haderis Å til Hagsbro. Lovringerne kom...
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Hr. Lavrs i Voldum kjørte en aften fra Randers. Så sagde han til kusken, at han skulde kjøre til Ødum. Der var kirken oplyst, og præsten gik derind. Hans gjerning der bestod i at døbe børn, der var døde uden dåb. Da han endelig kom ud til Y°gnen, sad en af dem, der vilde agere stedfortræder for ham, allerede i vognen, men han satte sig op og befol kusken...
Da biskop Koefod en gang havde været på Vosborg og kjørte tilbage til Ribe, tog han et par gjæs med sig fra gården for at gjøre sig til gode med dem, indtil han atter drog derop. Men nu vilde han nodig betale aksise af dem, og derfor lagde han dem ind under den bageste agestol, hvor hans to døtre sad. Da nu betjenten kom og spurgte, om han havde...
Der var en gammel Mand i Borum, ham skyldte de for, han kunde mere end hans Fadervor. Han var en Gang i Århus, og det var lige op til Jul. Så havde de brygget deres Juleøl, og nu havde han sagt til Folkene der hjemme, de måtte ikke tappe af det, inden han kom hjem. Men så om Aftenen listede Karlene lige godt Pigerne til at gå ned og tappe et Krus øl. Da...
Nogle Folk fra Davding og Egnen der omkring ved vilde gå til en Legestue, og så ved de bliver mange samlede, kommer de til en Bæk, Krabæk, der løber mellem Davding og Nimdrup, den skulde de over. Så siger de til hverandre: »Havde vi nu haft en Hest at ride over på.« Da står der en Hest nede ved Bækken, og de sidder op at ride. Ved de kommer op, var det...
Enkefru Kofods Fader fra Lindesgård havde en Aften silde kjørt ad Vejen til Rø med to Vogne. Han selv var Kusk på den forreste Vogn, og hans Karl på den bageste. Karlen så da Underjordsfolkene holde Begravelse. De kom kjørende som et Ligtog og drejede pænt til Siden for de to Mænds Vogne. Men da Karlen opdagede dem, kjørte han også til Siden. Det skulde...
Det var i Ord til musikanteren Kræn Grà's, der var de unge altid samlede de hellige aftener, ved det han var musikanter, og så var vi der også til brååndæjst. Det var den sidste aften, de havde bindestue. Hans kones navn var Mette Grå. Det var hende, der kom med en granskjæld, der var ild i, og så kom vi ud på ryggen af hinanden, for vi vidste jo, at den...
Mine Bedsteforældre boede i Nordlunde, og min Moder i Veslerborg. Mine Forældre havde så været til Gilde der ovre i Nordlunde hos Bedsteforældrene, og da de så kjørte hjem om Natten, sad Fader i den forreste Agestol, og Moder bagi med et Par af Børnene. Som de så kjørte, begyndte Hestene med ét at fnyse, og Moder blev først opmærksom på det. Så drejede...
Marken her har været helt overgroet med Skov og Krat. Mange af Navnene på de forskjellige Marker tyder derpå. Her til Gården er der f. Ex.: Forreste Bøgehave, Bageste Bøgehave, Bøgehullet o. S. V. P. Runge, Bogården. Helnæs S., Båg H.
I Roskilde Domkirke var der i min Drengetid en flad Sten i Koret i den bageste Omgang uden nogen Indskrift. Den ligger omtrent midt på Pladsen, og der siges, at Helhesten ligger begravet under den. Den Sten skulde man spytte på, for at Helhesten ikke skulde gå igjen. Jeg har mangfoldige Gange gået forbi den Sten og spyttet på den, og jeg har set...
Min Fader har fortalt, at han har set en Varulv. En Aften gik han ud for at sørge for sin egen Ting (i sit eget Ærende) og satte sig ude på Møddingen. Da så han på én Gang sådan en fæl én ligesom en grim stor Hund, der kom og bed efter ham. Den havde kun tre Ben. Min Fader tog da en Gjærdestav og smak til det, man nu må kalde den bageste Ende, og da løb...
