En kone på Bjertrup mark var lidt svinsk af sig. En gang havde hun sypiger, og så skal de have vælling til deres uudenøffle. Så koger gryden over, og da konen i sin befippelse ikke kan få fat i noget at røre om i gryden med, griber hun ildklemmen og jager den i gryden. En anden gang var de ved at lave til til gilde, da en af døtrene skulde giftes, og så...
Der blev bagt (og bliver endnu) en hel del brod og kager til jul: Bugbrød, hvedebrød, æggekage, urtbrod o. s. v. Urtbrød blev lagt i urt af juleøllet og bagt i store, flade kager, omtrent to tommer tykke, æggekage blev lagt i æg og flode og var af samme tykkelse som urtbrod, og begge slags var så store, at de netop kunde gå gjennem ovnsmundingen. Da brød...
Næste års høstfolk var altid fæstede før jul, og de spiste da altid jule- nytårs- og helligtrekongersnadver (natowei i den gård. hvor de skulde hjælpe at høste, og hver af disse tre aftener, når de gik hjem, fik de skiver at tage med sig hjem. Disse bestod af en skive af hver slags lu-od. som var bagt til julen, og hver skive var på omtrent to tommers...
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
Op efter Han herred siger man: Di bager i djer vmen og kjører til mølle i djer Men.
da.etk.JAT_06_0_01265
Børnene mødte i skolen med meldmacler, der var så sorte som blodpolse. Kornet var fuldt af skråå, og derfor var det så sort, Skrå er en kapselfrugt med (lade frø, et slemt ukrudt. Jakob Kr. Jakobsen, Ø. Hassing.
En kone stod og bagte finbrød. Så kom der en anden kone til og spurgte om, hvordan det gik med bagningen. "Å, det blev kun til skidt," sagde hun, "men æ børn kan endda æde det." En anden fortalte om sit avlsvæsen. Til sidst sagde han: "Men min mødding blev til noget godt skidt." J. Jensen, Refshale.
Svaugre må ikke være de forste, der går overetdørtræ, hvorpå én har strøget sin kniv, med mindre han har spyttet derover forst, for ellers bliver barnet let hudløst på bagen. A. E. Jakobsen.
Næe vi fo fastelavn o bagen, ska vi te å go i seng ve dawen. J. A. Jensen, Balle.
En pige må godt være mild, når hun brygger, og vred, når hun bager. Ole Jensen. N. A. A.
Når gudmoderen går ned med barnet efter dåben, skal hun, hvis det er en pige, vende sig til kvindesiden, og er det en dreng, så til mandfolkene, ellers skal de, når de bliver voksne, komme til at holde meget af det andet kjøn. Skoleinspektor Miiller, N.-Sundby.
Den, som går ud ad på sine træsko, vil blive slem efter kvindfolk. P. K. M.
I fåret er der et ben, som kaldes brudebenet; den, der kan synke det helt, er giftefærdig, kan stå brud så snart det skal være. H. Th. Nybo, V. Assels.
Når man har skåret hul på et brød og kommer til at vende den ende, man har skåret af, mod døren eller vinduet, skal man en gang komme til at savne brød. M. Møller.
Når man vender et brød på ryggen (overringen), vender man lykken fra huset. M. Møller, J. M.
Med søndensol og nordenvind far hyrden bagt sit skind. F. D.
For 100 år siden var der i Vindblæs skole kun én stue både til skolestue og til lærerens brug. Sådan var det indtil 1780. Præsten anfører 1793, at der en dag ingen børn var i skolen, fordi de bagede. J. D. Jensen, Vindblæs.
Men om man så tit bager kager til Himmelens dronning, som man sætter månens billede på julekagerne, véd jeg ikke, om jeg tør sige. David Monrath.
I Orinderslev bagte de rognkager i asken, de fangede så mange fisk. E. T. Kristensen.
