Lige fra jul og til efter kongedag går det i Hammerum herred lystig til. Enhver bonde må hele tiden have kage, smør, kjød og ost tilligemed godt øl og brændevin stående på bordet, da der til enhver tid på dagen, ja, selv ud på natten kan ventes besøg. Alle unge går nemlig flokkevis omkring, imellem stunder 1012 i selskab. Ingen dør gåes da forbi, uden...
Op efter Han herred siger man: Di bager i djer vmen og kjører til mølle i djer Men.
da.etk.JAT_06_0_01265
Børnene mødte i skolen med meldmacler, der var så sorte som blodpolse. Kornet var fuldt af skråå, og derfor var det så sort, Skrå er en kapselfrugt med (lade frø, et slemt ukrudt. Jakob Kr. Jakobsen, Ø. Hassing.
En kone stod og bagte finbrød. Så kom der en anden kone til og spurgte om, hvordan det gik med bagningen. "Å, det blev kun til skidt," sagde hun, "men æ børn kan endda æde det." En anden fortalte om sit avlsvæsen. Til sidst sagde han: "Men min mødding blev til noget godt skidt." J. Jensen, Refshale.
Svaugre må ikke være de forste, der går overetdørtræ, hvorpå én har strøget sin kniv, med mindre han har spyttet derover forst, for ellers bliver barnet let hudløst på bagen. A. E. Jakobsen.
Næe vi fo fastelavn o bagen, ska vi te å go i seng ve dawen. J. A. Jensen, Balle.
En pige må godt være mild, når hun brygger, og vred, når hun bager. Ole Jensen. N. A. A.
Når gudmoderen går ned med barnet efter dåben, skal hun, hvis det er en pige, vende sig til kvindesiden, og er det en dreng, så til mandfolkene, ellers skal de, når de bliver voksne, komme til at holde meget af det andet kjøn. Skoleinspektor Miiller, N.-Sundby.
Den, som går ud ad på sine træsko, vil blive slem efter kvindfolk. P. K. M.
I fåret er der et ben, som kaldes brudebenet; den, der kan synke det helt, er giftefærdig, kan stå brud så snart det skal være. H. Th. Nybo, V. Assels.
Når man har skåret hul på et brød og kommer til at vende den ende, man har skåret af, mod døren eller vinduet, skal man en gang komme til at savne brød. M. Møller.
Når man vender et brød på ryggen (overringen), vender man lykken fra huset. M. Møller, J. M.
Med søndensol og nordenvind far hyrden bagt sit skind. F. D.
For 100 år siden var der i Vindblæs skole kun én stue både til skolestue og til lærerens brug. Sådan var det indtil 1780. Præsten anfører 1793, at der en dag ingen børn var i skolen, fordi de bagede. J. D. Jensen, Vindblæs.
Men om man så tit bager kager til Himmelens dronning, som man sætter månens billede på julekagerne, véd jeg ikke, om jeg tør sige. David Monrath.
I Orinderslev bagte de rognkager i asken, de fangede så mange fisk. E. T. Kristensen.
Den aften de slog brødene op, lavede de nogle sma kager og bagte dem i emmerne og spiste dem med det samme. De kaldtes skooldkager. Letbæk mølle.
Hr. Jens i As kjørte en Gang fra Klakring. Da han kom der forbi på Palsgård Mark, hvor de tre er nedmanede, kunde Hestene ikke trække Vognen længere. Nu bad han Kusken om at tage et af de bager Hjul af og lægge bag i Vognen. Da det var gjort, kunde de kjøre hjem, men Hestene var så svedige, at de var nær ved at styrte. Stine Kristensdatter, As. As S.,...
I en Gård i Låsby, der hedder Overgård, kunde de ikke bage en vis Dag i Ugen. Hvis de gjorde det, så vilde Gården brænde. En Gang bagte de den Dag, og da gik der Ild i den, men de fik den da reddet den Gang. Så kom der en Mand til, og han sagde, at dersom de bagte en Gang til den Dag, så kunde Gården ikke reddes. Siden bagte de aldrig mere på den Dag.
