Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Man må ikke skjære i en varm skoldkage, for så bliver brødet ikke bagt godt. K. M. R.
Min moder fik et pund hamborgermel til tærte til jul. Det kostede 6 skilling, men min fader måtte ikke vide det, for det var nok indsmuglet. Vi bagte klejner til jul, der var lavet af fløde og bygmel og ellers i form som vore klejner. De kaldtes roggeler og bagtes i ovnen på en plade. Letbæk mølle.
Nar vi bagede og kunde få plads i ovnen, så bagede vi blååkager. Mælk og en lille klat bygmel var rørt sammen, og hver i huset fik så en lille kage af det. som var bleven lagt på et kålsblad og sat ind på den bare arne. De smagte udmærket godt. Letbæk mølle.
For Svindsot brugte man i gammel Tid at tage almindeligt Rugmel, som de ellers bagte Brød af, og brunede det i en Pande, ligesom når de brændte Kaffebønner, og kogte det så som Grød, der da spistes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Min Broder tjente som Møllersvend i Humle Mølle ved Viborg, og han havde sit Kammer oppe i Møllen og lå der om Natten. Flere Gange vågnede han så om Natten ved at høre Mølleværket gå og Hjulene snurre og klapre. Men når han stod op for at se efter, var alt roligt. Hver Gang han sådan havde hørt Mølleværket gå om Natten, kom der Dagen efter Rug til...
Her fortælles om en kone, der var så slem til at gjore fortræd. Hun kom en dag et sted ind og gik hen til sengen, lettede dynen op og så ned i den. Imidlertid kom der én af folkene ind og så, at hun gjorde det. Så turde der ingen ligge i sengen, men de fandt da på at tage en kat og lægge i sengen først. Denue kat blev siden så elendig, at den na^ppe...
Detvar her nør i Trudslev i Ingstrup der kom en Finlap ind, han gik her i mange år, a tror, de kaldte ham Niels Ebbesen. »Å, lille mutter«, siger han, »und mig et bitte æg.« Konen var ved at bage og havde travlt. Så siger hun nej, han fik at gå igjen, for hun havde ikke stunder. »Å, lille mutter, det kan ikke tøde jer længe at give mig det « Men han...
Man kan ikke brænde Cyprianus på anden måde, end ved at man, når man bager, lader noget pussel blive liggende i det øverste af ovnen og skyder det sammen, og så sætter brødene ind og smider den op på pusselet oven over brødene. Ellers kommer den altid flyvende ud af ilden igjen. E. T. K.
På en gård gik en afdød frue slemt igjen, dog var der kun en pige, der kunde se hende, men hun så hende også tit. Gjengangersken gik al tid i en stue, hvor der var et skab med sølvtøj i, og det stod hun og ramlede i. En gang pigerne bagte, så den pige igjen fruen og råbte til en anden pige, som med en potte i hånden stod i vejen for fruen, at hun skulde...
Når man bager, så skal man, mens den sorte mand endnu er i ovnen, tage et halmbånd og løse det op, vikle det i en vreje og stryge med den tre gange avet om på vorterne stiltiende, Og så kaste den itld i ovnen. Udbynedre. Karen M. Rasmussen.
Fru Ingeborg kom i træde med bendes teglbrænder, og derfor bagte han hende en kage, som aldrig .skulde forgå. Der er rester af bagningen til endnu. Oster Hornum
Når man går nord ud fra Trunderup, kommer man forbi en stor gammel hvidtjørn, og når man er udenfor den, er man uden for selve byen. Lidt længere frem kommer man over Rasbjærg og nede til venstre ligger Rasbjærg hule. Længere ude ved Nørremosc tæt ved Sirupsrenden og Dejtruget (to mosehuller) er Bendts dam. Her var det skik i gamle dage, at når man...
Der var en kone, der syntes, at det var skammeligt, så meget hun gav hen mellem år og dag. Så kom hun i tanker om at lade det være, og vilde se, hvor meget det kunde blive til, hun nu sparede. Altså lagde hun alt til side, hun ellers vilde have givet hen. Da året var omme, havde hun så meget mel, at hun kunde bage en hel bægt brod af det. Men den dag,...
I Salling har hyrdedrengene det råd, så snart en angermus har bidt ens hånd el'er er løbet over den, straks at slå musen ihjel med bagen af den befængte hånd og dernæst stryge denne hen ad et kreaturs ryg. p. k. Madsen.
En mand i Hesselager tæt ved Nyborg havde en mose, hvori der var ellefolk. En dag bagede hans kone og lagde brødene uden for huset i et dejtrug; men ellefolkene fik lyst til dem og tog dem alle sammen. En lille pige, som så dette, fortalte det til konen, og hun fortalte det igjen til manden, da han kom hjem. Så blev han meget vred og gav sig til at grave...
Der var bakkefolk i Jakobs bakke i Udby, men de kunde ikke være der for ringlen og kringlen i Judi by. Så flyttede de ned i Trindelbjærg bakke, for de folk i skovhuset ved Trindelbjærg var de gode venner med. Når de bagte, lånte de en skade ved dem, og når de så bar den hjem, lagde de en kage ved siden af til folkene. A er født i det hus. Da bjærgmanden...
Der var to karle, der pløjede op til en høj. Da siger den ene til den anden: < Bjærgmanden bager i dag." Da havde han lagt hans skydsel ud, den var i stykker. "Dersom vi nu danner skydselen, så får vi et stykke kage i eftermiddag.* Så lå der også to stykker på en hvid lerken, og den ene tog hans stykke, men den anden tog ikke hans. Ham der ikke tog...
I Gudhjem var der et sted, at konen lagde dej om aftenen, og om morgenen, da hun stod op for at slå det op, stod brødet bagt i ovnen. Folkene troede naturligvis, at de underjordiske havde gjort det, mens de sov. G. J.
Hver gang der bages, laver man også en klesterkage til børnene. Den er hård og flad, og der er lavet riller i deu øverste flade både på kryds og tværs. Den bliver så halveret på langs og der smøres smør på de indre sider. Lorents Peteisen. Gram.
