Når et brød, ligesom det skydes ind, trimler i æ ovn, så vil en barselkone trimle om, inden de bager igjen. M. J. Skov, Oster-Abølling.
da.etk.JAT_03_0_01829
Når en doktor hentes til en barselkone, og barnet er dødfødt, tager han det med sig for at brænde pulver af det. Anton Nielsen.
En skuffe (hulskovl), som vi bruger på loftet eller i laden at ose korn eller hakkelse med, skal vi. Når vi setter den fra os. vende således, at bagen vender ud fra væggen. P. .1.
Kvinderne er arrige den dag, de vasker tøj, brygger og bager. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAH_03_0_00426
Min fader fortæller, at nar der var blevet bagt sigtebrod til jul, mens han var dreng, fik enhver en kage, og så kunde han holde hus med den, som han selv vilde, juleaften og nytårsaften undtagen, for da fik de kage, men ellers fik de ikke anden kage udleveret til jul. J. J., Refsh.
da.etk.JAH_03_0_00235
For Modsot skal en have tre levende Lus bagt ind i en Pandekage, som en så spiser. Ane Johanne Nielsen, Skovby. Gjellerup S., Hammerum H.
En Dag så jeg en Stork stå og kige ned i Skorstenen på Politistationen i Vejle. Kort efter døde en Politibetjent Skov. Nu i Foråret så' jeg en Stork stå og kige ned i Skorstenen på det Hus på Kirketorvet, som Bager Larsen boer i, men der er da ingen død endnu af Beboerne der. Det skal dog nok ske, da Storken har været der. Min Hustru.
da.etk.DSnr_02_H_00054
Min fader, som var bager i Præstø, gjorde kors i dejen om aftenen, når den rar lagt, men talte ikke om grunden hertil. Chr. Weiss.
Mærker vi, at der kommer noget snavs i øjet, må vi ikke straks slå hånden for det, men skal først gribe os om til bagen. Dersom vi nemlig havde en uven, som vilde slå os et søm i øjet, så slog vi netop sømmet ind i det samme, og det måtte dog hellere gå ind i bagen. P. Jensen.
Der \ar en mand på Kálvø, der hed Værum, han gik igjen på gården, og blev så manet sif hr. Clausen i Mørke. Han var kjørende et stykke af vejen, men så var der et sted, kusken skulde holde, for han måtte ikke med helt derhen, og så flyede han ham en bog, den skulde han beholde, til han kom og tog den igjen. Der vilde komme to og forlange ham til at...
I Bjærggård i Nederby på Fur kom i gamle dage undertiden en ellekoce ind, når de bagede, for at varme sig ved ovnen. Hun havde gjærne et barn på ryggen, og hendes bryster var så lange, at hun kunde slå dem over skuldrene og give barnet på ryggen die. R. H. K.
Et sted syntes de al tid hver gang de bagede, at der var en kage mindre, når de blev bårne på loftet, end når de blev tague ud af ovnen. Deher dværge havde deres gang ned under kværnen til deres bolig. Nik. Chr.
En gang da en gammel kone i Broby sad i s in stue, kom der en trold fra højen på hendes mark ind og bad, om hun vilde låne ham noget brød, da de skulde have stort gilde i højen. "Jo," sagde konen, "men hvornår kan jeg få det igjen ?" - "På søndag," svarede trolden. "Ja, men hvor får I det fra?" spurgte konen. "Vi får det fra Næsbyholm, for på løverdag så...
Der kom en bjærgmandskone springende med hendes dejede hænder ud af Bavnhøj her på Årestrup mark og med en skade, der var i stykker, til en mand, der gik og pløjede der. Han gjorde den også i stand med et søm, han tog af sin plovås, og fik nu et stykke skoldkage, da hun havde bagt, med øl til. Han gjorde kors over det og læste hans Herrens bøn, inden han...
I en høj mellem Voldwn og Hvalløs, der kaldes Besehøj, har der været bjærgfolk. Når de bagte, hentede de rage i en af de to nedre gårde i Voldum, der kaldes Vestergårdene. Så gik skaden i stykker en gang, og i det samme gik der en karl og pløjede ved siden af. Nu kom den i land, og karlen så det og slog et søm i. Da de fik baget, kom den i land igjen, og...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
