På den tørre knop på hesteus bagben har Fauden sat sin finger. Derfor er hestekjod uspiseligt. F. D.
Manden og karlen i en gård i Levring gik med en kalv, der nylig var født, og vilde bære den hen i få restien. Karlen havde i bagbenene og gik forst ud. Det er jo egentlig galte, siger manden. Å, den skal jo ikke lægges til, siger karlen, så gjør det vel ikke noget. Past. H.Pedersen, Elling.
Ole-smedens søn Jens Olesen i Kare fortæller: A kunde i lange tider ikke forstå, hvordan det kunde være, te hver morgen, når a trak køerne i marken, så kom der en hare og dandste på bagbenene for ved køerne. JVlen nu er a ligevelle bleven klog på, te det var ingen rigtig hare. A er vis på, det var Floos-Mett Marri. J. Kornerup, Egå.
Min moder var fra Balle ved Hornslet, og hun gik og vogtede kreaturer, da hun var en ti år. Hver morgen, når hun var kommen ud med dem, så hun en hare, der ganske rolig satte sig på bagbenene cg gloede på hende med sine store øjne. Det gjentoges i lang tid og forskrækkede hende meget, da hun jo troede, det var en eller anden heks. Lærer Solgård, Satrup.
da.etk.DS_07_0_00040
Høwe høwe høwelårl kan du vise mig, hvor min kjæreste bor, hellers skal du miste dit høwe lår. Man holder under remsen i dyrets højre bagben. N. P. Pedersen, Mollerup.
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Markedet i oktober på Samsø er tidligere bleven kaldt høns-føns marked. Marie Povlsen.
Når et lig ligger søndagen over, da bliver der lig
da.etk.JAT_03_0_01541
Når kattene river i træernes stamme, bliver det blæsevejr, Marie Povlsen.
Når bundene tuder slemt lige i luften, da siger man, at der snart bliver ildebrand (eller dødsfald). Marie P.
Når katten vasker sig bag oret, da kommer der fremmede Jfra den'kant, den trækker poten. Mane Poulsen.
Når man kastedo en hvid pind efter et tyende, når det flyttede, var det godt; kastede man en pind med barken >à, var det et dårligt tyende. 923 og 2-1. Pr. Poulsen.
Når man flyttede ud af en gård, skrabte de ny folk en pind hvid og slængte efter dem, deraf kommer talemåden: at skyde en hvid pind efter én.
da.etk.JAT_03_0_00923
Når man spejler sig ofte, vil ens kjæreste drukne. Fr. Povlsen. Skilsmisse m. ni.
Hvis en piges tørklrode hænger skjævt på ryggen, og det hænger til den højre side, vil hun få kjærestesorg. Fr. P.
da.etk.JAT_03_0_00671
Når pigen klapper og jævner dejen glat i bagetruget efter æltningen, far hun en glat mand. Fr. Poulsen.
da.etk.JAT_03_0_00659
Nationale retter på Samso er: urt-brod, æggekage, æggesubo med ost. Kvindfolkenes hovedtøj: lue, lin, pándeklæde, luebånd, mundklæde, hovedkla-de. Owbvskleni: .>: afbyeø-kla^dning. Marie Poulsen, Nrundliy.
Når de kom mod det sidste la-s korn. ldov porten lakket for dom, så de holdt udenfor lidt. Hvis dette ikke ldov gjort, fik man ingen lam om vinteren, ellers mange. pr p,
da.etk.JAT_01_0_01098
Når kornet var ophøstet, skulde der altid stryges for kålen. Når folkene kom hjem om aftenen, fik do en pot varmt øl og et stykke smørrebrod. Frederik Poulsen.
Når en mand skulde have sin gård klinet, så samledes forud alle byens karle og begyndte at kjore ler sammen, for at tilberede det til kliningen. Kl. 2 til 3 om morgenen mødte pigerne i deres klinedragt med en strippe og en sæk; strippen til at tage leret i og sækken til at gjøre det vådt med. Pigerne blev nu løftede op på et lad (stillads), og så...
