Aftenen før skjærtorsdag drager heksene til Ølsemose (i Ølsemagle), hvor de holder gilde om natten ved en stor skov, og der er skaderne med. Skjærtorsdag går alle heksene i kirke og sidder oppe omkring alteret, men det er ikke alle, som kan se dem. Drengen med hønnekeæg i lommen råber: »Pa'r, der sidder én med en strippe på hovedet, og der sidder én...
Hans Olsen var en gang sejlet med fisk til Kjøge. Da de skulde sejle hjem, var vinden ganske kontrari, men i det god lag kl. 12 kom der én ind over rælingen til dem i båden, og så snart de havde fået ham om bord, blev vinden god. Da det nu var hen imod morgenstunden, vilde de ikke have ham længere hos sig, men de kunde ikke få ham bort. Til sidst måtte...
Ude ved klinten var der før nogen kratskov, og der gik en gang to mænd. Som de gik, så de en bunke snoge. De tænkte nok, at det ikke var rigtige snoge, og derfor tog den ene stiltiende sin kniv op af lommen og lukkede den op og kastede den hen imellem dem, "ti", tilføjede konen, "når man gjør det, så bliver det altid til, hvad det er." De blev til nogle...
Hans Olsen i Skomagerhuset ved Mollesoen har fortalt, at han året for 1801 havde hørt en megeot stærk skyden, der lød, som den kom fra SoJiolm skov. Året for 1807 tjente en pige i Magleby, og da hørte hun selv en meget stærk skyden, der lød, som den kom fra samme skov. Emilie Maribo.
da.etk.DS_02_J_00362
Skovfogedkonen Trine gik en morgen ned til os for at vaske, og det var endnu mørkt. Da så hun, at der lå noget på vejen tæt ved Porsehuset. Hun troede først, det var en kaskjet, men da hun gik nærmere til for at se, hvad det var, så gabede det op på hende med et glorodt gab. Kort efter døde konen der i huset. I de sidste underrækker (heste, køer, hunde)...
Skovfogedkonen gik her ned en morgen tidlig. Da hun kom tæt ved tømmermandens hus, kom der løbende helt tyst to hunde, som var lænkede sammen. De havde glorode tunger og gabede. Kort efter døde konen der i huset. E. Mariboe.
da.etk.DS_02_H_00189
Nede i Bøgeskoven boede to fattige folk. Som de en nat ikke kunde sove, talte de om, at det var dog rart, hvis der vilde komme en nisse og hjælpe dem. Aldrig så snart havde de sagt det, for de hørte en buldren på loftet som af én, der målte korn. «Nå,» sagde manden, «der har vi ham allerede.* «Herre Jesus, hvad siger du, mand!» sagde konen, og så snart...
Skovfoged-konen Trine hørte kort for sidste jul en aften omtrent klokken 11 et stærkt hestetrav op og ned ad Holtug gade og tænkte: «Hvem mon der dog rider her så silde ?» Næste morgen spurgte hun sine naboer, hvem det kunde være. De sagde: «Véd du da ikke, at det er ellekongen ?» Flere har også set ham slå ild på vejen mellem Holtug og Gjorsler. E....
En julekvæld væddede nogle karle om, hvem af dem der turde ride til Firhøjene ved Karlslunde. Eu af dem sagde ja, når de andre vilde lade kirkegårdsporten stå åben. Den enbenede trold løb nu efter ham, og karlen slap ind på kirkegården med bægeret, men trolden nåede blot at hugge med sin økse i porten. Bægeret er i Karlslunde kirke.
En mand var så meget kjed af nissen. Den gik ind om nætterne og tog mælk, og hvad den fandt for godt. Den vilde også gjærne have grød. Så sælger manden gården, for han vilde være fri for den nisse. Den dag de flyttede og havde al ting pakket op, tønder og bøtter o. s. v., og de kommer ud på vejen, giver han sig til at skrannie, han sad i en bøtte og...
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
Den gang der var molletvang, da kunde molleren ordre alle dem, der stod under hans mølle, til at kjøre til Åbentå, eller hvor som helst han vilde, med hans korn, og de skulde også kjøre til hans mølle og få møllet. Siden blev det ordnet sådan, at når de vilde ikke det, så kunde de betale. De skulde også rense mølledammen. Folkene her bøtte under Hellevad...
Mathias Stumpentå var gift med Maren Marie, der skal have været en præstedatter. Han var den villeste til at fiske, a har set, især til at fange ørreder. Han havde en medegaj at fange dem med, kastede den ud, hvor der var et hol, og kunde der trække dem op. Hans kone var så god til at spå, især i kaffegrums, for kaffe vilde hun så gjære have, men også i...
Mens jeg tjente på Søgård og havde en Aften været henne i Kroen at hente Posten, var jeg bleven så tørstig, og idet jeg nu kommer ind i Gården på Tilbagevejen og hen til Mejeriet, som den Gang var sammenbygget med Hovedbygningen, kom jeg i Tanker om, at jeg nok kunde få lidt Mælk at drikke der nede i Mejeriet, for jeg kjendte godt Hovedmejersken, som var...
I Størtum var der en gang en gammel kone, som døde, hun havde boet sammen med hendes søn og hans kone. Da hun så var begravet, gik hun igjen og var helt hvidklædt, hun gik og rodede inde i sengen ved børnene og ude i loen. Så så de efter i sengen og fandt der nogle nøgler garn, og i loen hang der et rødt skjørt, som havde tilhørt den døde. Det tog de da...
To karle fra Kæmdrup var på hove til Nørlund. Den ene, som de kaldte Fineper, var noget fjollet, men kunde nok bestille noget, nar en anden forte ham an. De var begge kjede af det og tarsk ikke nok, hvorfor de altid fik ubehagelighed. En gang skulde de tærske byg, og for at blive fri for at kjørne og rense det bandt de et par skjæpper byg ind i en...
Aksisen for kvæg, som blev ført fra landet ind til byerne, var usædvanlig høj. Som følge deraf forsøgte slagterne stadig at smugle kvæg ind om natten. Enhver, som kom forbi boden ved nattetid, havde ordre til at kalde på betjenten, som for det meste sov. Kunde han ikke få betjenten kaldt op, skulde han skrive på porten, hvad han havde at fortolde, og så...
Forpagteren af Braband præstegård, siger til en gårdmand, der kom ridende forbi på en brun hoppe: Hvad vil du have for den, Peder Loft? Ja, han vilde ikke sælge den. Da kan den vel loses for penge, a vil give 3000 daler for den. Nej, han var ikke til sinds, og så rider han lige til Århus med en bøtte smør. Kjøbmanden vilde ikke give ham det for...
Herremændene på Vedbygård i Løve Herred, Sælland, har i gamle Dage været nogle hårde Hunde mod Bønderne. Sådan var der en Gang en Kammerjunker Barner, som havde fæstet det halve af Dravensø, en stor Eng, der ligger bag ved Gården, til en Mand, som hed Ole Måholm, på den Måde, at de skulde slå til Hælvten, idet når Slåtiden kom, så skulde de skaffe lige...
Der var en gårdmandsenke, som havde afstået gården til sin søn, og som nu levede i en aftægtsstue i en af gårdens længer. Gårdmanden skulde jo svare hende aftægt og desuden holde en lillepige til hendes opvartning, men der var altid kjævleri imellem enken og sønnen om, hvad han skulde svare til hende. Samme enke havde ellers ord for, at hun havde mange...
