En mand var så meget kjed af nissen. Den gik ind om nætterne og tog mælk, og hvad den fandt for godt. Den vilde også gjærne have grød. Så sælger manden gården, for han vilde være fri for den nisse. Den dag de flyttede og havde al ting pakket op, tønder og bøtter o. s. v., og de kommer ud på vejen, giver han sig til at skrannie, han sad i en bøtte og...
Aftenen før skjærtorsdag drager heksene til Ølsemose (i Ølsemagle), hvor de holder gilde om natten ved en stor skov, og der er skaderne med. Skjærtorsdag går alle heksene i kirke og sidder oppe omkring alteret, men det er ikke alle, som kan se dem. Drengen med hønnekeæg i lommen råber: »Pa'r, der sidder én med en strippe på hovedet, og der sidder én...
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
Den gang der var molletvang, da kunde molleren ordre alle dem, der stod under hans mølle, til at kjøre til Åbentå, eller hvor som helst han vilde, med hans korn, og de skulde også kjøre til hans mølle og få møllet. Siden blev det ordnet sådan, at når de vilde ikke det, så kunde de betale. De skulde også rense mølledammen. Folkene her bøtte under Hellevad...
Mathias Stumpentå var gift med Maren Marie, der skal have været en præstedatter. Han var den villeste til at fiske, a har set, især til at fange ørreder. Han havde en medegaj at fange dem med, kastede den ud, hvor der var et hol, og kunde der trække dem op. Hans kone var så god til at spå, især i kaffegrums, for kaffe vilde hun så gjære have, men også i...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
Liget skal have en korslagt saks på brystet, og nar det kommer i kisten, et korslagt halmstrå. Jørg. IL
Når man drømmer om en hængt mand eller en snog eller også om at hænge sig selv, betvder det stor lykke. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01419
