Der boede en på Hvilsbjærggård, der hed Munk. Så var der et lille Hus tæt ved, og Folkene der skyldte ham nogle Penge. Han går da derind en Dag og vil have disse Penge, men så var der ingen andre hjemme end to Drenge, der sad og spiste Vælling af en Jærngryde. Der var Lergulv der inde, og et stort Hul var der i Gulvet, så tager han Gryden og smider...
I Slutningen af forrige Århundrede var der på Frisenborg en Skovrider Ulrik Thomsen. Den daværende Greve var en ivrig Kortspiller og spillede meget med Herremanden fra Lyngballegård og en tredje Herremand (hvorfra kan jeg ikke mindes). De to andre lavede det sådan, ved at få Greven sat forved et stort Spejl, at de kunde se hans Kort, og derved have nogen...
De gamle Grever på Gram har altid haft Titel af Marskal og boet her, men for det meste ligget ved de danske Armeer. I Grev Skaks Tid havde han Soldater her. De har diget Markerne og Skovene ind. Når de var færdige med sådant noget, så drog de af igjen. Grevinden blev her derimod, og hun regjerede. Hun var så hård ved Bønderne og befalte dem at møde der...
Feltmarskalk Hans Schack, der 1664 fik Skjoldager m. m. ind under Gram Gods, skal have været en vældig Jæger. Der fortælles, at han ofte red på Jagt uden Bøsse, og når så Hundene rejste en Hare, satte han Hesten i Fart efter den, og sad på Hesten og slog den ihjel med Hundepisken. En Dag red han på Jagt på Skjoldager, og Hundene rejste en Bæv ned ad imod...
Ridder Kalv boede på en stor Herregård her i Ty, og han var i en ung Alder bleven Enkemand. På samme Tid boede en ung Frue på en anden Herregård, hun hed Anna og var ligeledes Enke. Hun elskede Ridder Kalv og gjorde sig Umage for at vinde ham, men alle hendes Bestræbelser var frugtesløse, da han havde lovet sin afdøde Hustru aldrig at ville gifte sig...
da.etk.DSnr_04_0_00201
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
I Funder by levede der en gammel kono ved navn Gjertrud i en lille hytte, sammen med bendes barnebarn, en lille dreng. Hun havde flere gange ladet sig forstå med, at hun kunde hekse, og til Kristen Pedersen, der har fortalt dette, har hun en gang sagt, at det var så rart at omskabe sig til en hare, for få kunde man så prægtig narre skytterne. En dag var...
En bondemand, der havde et par heste og en 6, 7 køer, havde sådan lyst til at handle, og så var han en gang draget til marked. Da sidder pigen og malker ved aftenstid, og så kommer der én ved nødsdøren, og han går ind i rollingen. Nå, hun malker og gjør sig færdig, og så kommer hun ind og sier mælken. »Hvem var det, der kom ind?« siger hun til konen....
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
En gård i Sønder-Kongerslev blev bygget af en mand, ved navn Peder, hans hustru hed Bodil. Stalden blev bygget således, at halvdelen efter folks mening stod på naboens, Niels Baks, gård og grund, og der opstod i den anledning uenighed mellem naboerne, da bygningerne skulde påbegyndes. Men da grænsen ikke nøjagtig kunde bestemmes, og Bodil sagde, at hun...
En nytårsmorgen kommer to gamle mennesker, en mand og en kone, til Toftgård. Folkene der vilde til kirke i Jetsmark allesammen, så nær som konen i gården. Så vilde den fremmede mand med dem til kirke, og denher gamle kone blev ved konen i gården. Siden kirkefolkene var komne over åen den skulde de jo sejle over så vilde røverkouen der hjemme se alt...
Pastor Kattrup i Skjødstrup spurgte hans kone, om hendes lærred, der lå på bleg, var ikke henne. Hun gik ud og spurgte pigerne om det. De nægtede det første gang, for de mente, at karlene havde fjæld det for dem. Så gik de ud og spurgte karlene om det, men de sagde nej, de havde ikke fjæld noget. Så måtte pigerne til at bekjende, at det også var henne,...
Sofie Amalie Lindenoiv var en datterdatter af Kristian IV. og blev gift med friherre Klavs Då til Dåsholm, som blev ombygget og efter hende fik navnet Lindenborg. Dette ægteskab blev ikke lykkeligt, ti fruen var af en meget slet og udsvævende karakter, og hun lagde sig efter fremmede mandfolk, navnlig en kapellan i Blendstrup, og Klavs Då var måske i...
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...