Henning skytte skod en gang en lindorm på Lindhjær mellem Sandager og Ryslinge. Straks, da han så ormen, blev han bange og gik baglænds, men gled da i noget kogjødningog faldt. Ormen, som med oprejst hoved havde fulgt ham, lagde sig også stille. Henning gjorde igjen mine til at rejse sig, men nu begyndte også ormen at krybe. Langt om længe fik han bøssen...
Henning Skytte, der er død for en 60 År siden, gik på Jagt på Lindkjær, en stor Torvemose ved Ravnholt i Vinding Herred, og der stødte han på en Lindorm. Strags da han fik Ormen at se, blev han bange og gik baglænds fra den, men Ormen fulgte efter ham med oprejst Hoved. Under denne baglænds Gang kom Henning til at træde i en Komugge (en Klat Kogjødning)...
da.etk.DSnr_02_E_00016
Skovfoged Skjellerup, der døde 1886, har fortalt, at da han omkring ved 1850 var skytte på Vejrupgård, Mårslet) sogn, gik han tit om aftenen ud på et engdrag, der var ved haven, for at skyde ænder, og han så da flere gange en sortbroget kalv ligge tiet ind under hegnet ud til haven, men tænkte, at det var mollerens ved siden af, kuu undrede det ham, at...
Er en bøsse bunden, skal man komme saltkjærner i den, så skal den nok gå af. p. K. M.
da.etk.DS_06_0_00751
En gammel mand fortalte, at mens han var dreng, da kom der en gang en mand til bam og vilde have ham til at følge med sig til kirken en aften. Denher dreng blev stående uden til kirkeporten, men den anden gik ind på kirkegården, og det så ud til for drengen, som den var fuld af folk. Det var de døde, der stod op. Så skod den anden imod kirken, og det var...
Ved en gård i Vantinge er der et sted, som kaldes Eliehaven, hvor det ikke skal være rigtig fat, ti gårdens folk tør aldrig komme der om natten, og man har ofte set lys brænde der om natten. Når der er kartegilde i gården, tør karlene heller ikke komme og skyde for sovekammervinduerne, der vender ud til Ellehaven, og de har aldrig fået bøssen til at gå...
To mænd gik med deres bøsse ud i skoven her vesten for for at skyde, og så havde de den aften fået en sav med dem, for de havde i flere dage set på et træ, de vilde knibe dem. Som de nu står og saver, så er der noget ved siden af dem, der slår et skogger op så forskrækkeligt. De kom ned af træet i en fart og fik intet træ bjærget den alten, johanne...
da.etk.DS_05_0_00010
Nede i Tarp gik der en hare, de kunde ikke skyde, og så lagde de en sølvknap for bøssen, og så sprang den ind over en nedredør i en gård. Dér blev konen så ringe i hendes ene lår, og så vidste de da, hvem heksen var. Simon Bojsen, Billum.
En mand fortæller, at ude på en hoj, ban havde, hørte han tit som en jæger komme ridende med bunde, der gjøede, og han gav skud. En fremmed mand vilde overbevise ham om, hvad det var, og tager en bøsse med og går med manden ud på hojen. Så lægger han an på det oppe i luften, og da falder der en natugle ned. j. Jakobsen, N.-Vissing.
Skovfoged Bærteisen i Ballerup skovhus var sa ræd for skovtyvene. at de kunde jage ham væk ved at slå efter ham med deres lådne lue. Han lob hans vej med bøssen så stærkt han kunde ad hjemmet til. Se så brøsige var de. og de stjal, hvad de havde lyst til, og byggede hele huse af det stjålne træ. Lærer Larsens enke, Stenderup.
En præst i Løsning var så ivrig efter jagt. Han gik ud af kirken, mens menigheden sang en salme, og skød efter en hare. Bøssen klikkede, og der sprang et stykke op i øjet på ham, så det gik ud. Han kom nu ind med lommetørklædet for øjet og gik sådan og uddelte nadverens sakramente. Samme præst red til sogne. Han beholdt ridepisken i hånden ind i kirken...
I Vesterskoven har der også været vildbassier, og der var mange grave, som de har sagt vildsvinene har kastet op. Der ovre i Firgårde skov skod Sorte-SØren en dag en basse og ladede bøssen igjen. Da kom der en i det samme, der hed Jakob Sørensen, han var fra Firgårde. Så pegte Sorte-Søren ad ham og sagde: Vil du tie med mig, ellers skal du F. tage mig...
Lille Lars Jenn i Stubberup havde Cyprianus. Alle Skytter var bange for ham, for når han fik fat i deres Bøsser og blæste på dem, så kunde de ikke skyde mere. Han kunde skyde så sikkert, og i 1814 skød han en Engelskmand, der lå og loddede. Så sendte de ham et Kanonskud, men ramte ham ikke, da han lå bag en stor Sten. Stubberup S., Bjærgs H. Peder...
I et Sted på Præstens Mark, de kalder Højmark, hørte de Uglen så næsten hver Aften eller Nat, den sad på Laden lige over en Sule eller Bjælke. Folkene var kjede af det, og Manden vilde have skudt Uglen, havde Bøssen i Hånden, især en Aften, men kom fra det igjen. Så flyttede de Folk derfra, for de var kun Bestyrere, og Huset blev solgt. Den unge Mand,...
I Nedenskov Skov er en stor Dal, og to Mænd, der gik på Jagt, så en stor Lindorm, der hængte i nogle Træer tværs over Dalen. De blev jo bange for den, og så tog den ene den Beslutning at bede til Vorherre, og han lovede ham, at hvis han måtte have Held til at skyde den, skulde han aldrig løsne en Bøsse mere. Han skød så og ramte, så den faldt død ned i...
Når kvæget bliver jordskudt (falderom i en dodlignende tilstand, hvilket undertiden hændes, når dot går på enge og side marker), da kan det helbredes ved at affyre en bøsse over dem, idet mau holder den langs ryggen på dem, med pibens munding ud mellem deres øren. N. L.
I Krogsgård jorte løb en hovedløs hare hver aften kl. 12. Der var mange, som prøvede på afskyde, men de kunde ikke. En gang, da det blev fortalt til den gamle Eas Kræmmer, sagde han: »Da skal a minsæl nok skyde den.« Han tog da en sølvknap og lagde i bøssen og skød på haren. Så forsvandt den, og ingen har set den siden. Efter Ane Joens. N. P. O.
På en gård her i nærheden var der for en ti år siden en hare, som lob der om aftenen i længere tid. Det var især konen, den løb efter, når hun kom ud, hun kunde næsten ikke vise sig, uden at haren var der. Så vilde folkene prøve at fange den; men det kunde de ikke. En gang havde de nær fået fat i halen af den, en anden gang skød de efter den, men havde...
Der var også en mand, som havde fået sig en ny bøsse. En dag kom han så i skoven, og da gik der en hare, som var meget tam. Så løb han i hast hjem og hentede bøssen, og haren varder også endnu, da han kom tilbage. Nu fyrede han på den, men bøssen sprang i mange stumper og stykker, og så satte haren sig foran ham på rumpen og skrannegrinnede. J. M.
En gang gik en karl i Bissinge ud i marken for at skyde agerbons. På vejen kom han forbi en mand, der spurgte, hvor han skulde hen. Da han fik det at vide, sagde han: »Det kan du så mænd lige så godt lade være, for du kan ikke skyde med den bøsse.« Det mente karlen, han skulde nok vise ham. Men da ban kom til agerhønsene, klikkede bøssen og blev ved...
