Hans Simonsen var brøndgraver, han boede ude på Hesselholmen og kaldtes derfor Hesselholmsmanden, og han kunde vise vand med en pilegren. Så var han også her i byen og skulde vise vand, for han skulde til at grave en brønd ude i marken. Mon folk vilde ikke tro, at han kunde vise vand. Der er en brøud her nede i byen, så skulde han forestille at gjøre en...
Når man kjører til kirke med liget, får drengen halmen, hvorpå det har ligget på strå, bringer det ud på en høj uden for byen og opbrænder det der. I asken kan de da se, om den næste, der skal dø, bliver kvinde eller mand. I første tilfælde bliver der en stærkt bøjet hesteskoformet figur i asken, i andet fald en lige eller mindre sammenbojet. j. m.
Eu frue på Glorup, formodentlig Anna Rumohr, gav sine folk en lille-juleaften en fortrinlig god aftensmad. Selve juleaften gav hun sin kusk ordre til at kjøre for sig. Han skulde kjøre lige ud, til der gjordes holdt, og uden at vide hvorhen. Endelig skete dette, og fruen stod af og gik ind et sted. Der blev hun kjæmmet, så gnisterne fløj fra kammen, og...
En præst i Flade, der var ugift, var ude på besøg en gang, og det blev sildigt. Husjomfruen sad og ventede på ham, og hun var ved at falde i søvn. Så knurrer hunden, og hun lurer én gå inde i præstens stue. Nu troede hun jo, det var ham, og råbte ; »Vil De have lys?« Ingen svarer. Såtænder hun lys. Da lå præsten på sofaen med hånd under kind. Hun taler...
Jakob Klat tjente i Klitgård. En julemorgen vilde han op at kaste korn, og som han nu sidder og kaster, bliver der sådant spektakel inde i gulvet - der lå tre gulve lige indenfor hinanden - og der stod tre lys på en bjælke lige tæt ved ham, de havde et mat rødligt skjær og kom lige med ét. Han vilde støde dem ned med riven, men måtte opgive det. Som han...
Der var et kammer i Jens Svanborgs gård i BUrgby, der spøgte det, og ingen turde ligge der. Når én kom der, så tarsk det ham fra den ene side til den anden, og det var, ligesom de slog til side med nogle flasker, og de klingrede ned. Det var mest om højtidsaftener. Der lå to store sten ved en rende, som gik ude osten gården, og der tykte folk al tid om...
Det spøgte slemt i Nnndrup, det slog dørene op og i, og der kom en karet kjørende en vis tid hvert år (juleaften?) og slog portene op. Så kom Jørgen UJødt. Han indgik et væddemål med gjengangeren, der kaldtes fru Rige. Huu skulde kjøre underneden jorden, og Jørgen Ufødt ovenpå jorden, og den, som kom først på færgen ved Velsund, havde vundet. Han kom...
Der skulde også gå en gjenganger, Povl Tøttrup, oppe ved Falbæk rende i Gullerup ved Handklit. Så skulde præsten fra Tisted, Revelius, over at mane ham. De så en ildflamme på vandet, men den kan a ikke fortælle videre om. Da præsten kom i land ved Gullerup land, kom han ved sengetid om ved et sted, hvor der stod et par gamle folk ude. Det var der, hvor...
Svenskerne foer her nede og vilde tage, hvor de kom. I en gård i Solbjærff var der ingen folk, da de kom, og konen var alene hjemme, for de andre var gåede til kirke. Så kommer en Svensker ind og vilde lære hende til at finde alle deres gode sager og deres solvtøj, og han gjorde sig myndig. Hun skulde også lukke.ham en stor jærubeslagen ork op, men det...
Når hyrderne vogtede deres kreaturer der ude ved Kylbjærg lige her øst for vor gård, så gik der nogle bitte børn ved dem, og der fik bjærgfolkene i Kylbjærg en bitte pige ind til dem og vilde give hende nogen mad. Men hun vilde ikke spise ved dem. Det var en gammel tro, at når nogen spiste ved dem, så kunde de beholde dem. Så kunde de altså ikke beholde...
I Ljørslev er en høj, der kaldes Svanholmshøj. Når man gjorde spektakel på den, kunde det give dump igjen der nede. Jens Peter har passet kreaturer der og hørt dem. Det var, ligesom det sagde der nede : "Vil du?" Johanne Jensdatter, Bjærgby.
An Kjæstin Udstruppes var i sin tid stodderkonge i Lading. Hun boede på noget, de kalder Stentrappen, i Lading by. Hun kom gående med en kølle pa ryggen, der var besat med pigge, og så var der et skaft på en halvtredje alens længde. Når hun så tiggerne, sagde hun: Da skal a Sæten piske mæ lææt jer aw bøjen! Nu løb de jo, men det var ikke langt, for de...
En Efterårsaften omkring ved Midten af dette Århundrede sad 3 Mænd og spillede Kort i en Gård tæt ved Avlum Kirke. Spillet gik i en alvorlig Stemning til langt ud på Natten. Da mærkede en af de spillende at Kløver Es idelig faldt under Bordet. Han sagde det til de andre, og de blev snart alvorlige. Som en vilde bøje sig ned og tage Kortet op, blev han...
Jæns Smes Fåer han hi Wålle Sme, å han håj Cepriånus. Me Fåer han hååj en åsse, å jen Gang så håj en Kuen, hon bowe dæær som Wålle Påld no bower, fåt fat i en, å så ga hon sæ te å løøs i en. Mæn hon løøst så lænng, te Ståwen bløw fuld aw Kywwlenger. De wa, få de hon håj løst få låndt å kund it løs tebååg ijæn. Får a ska sæjj wås, de æ mæ dænd Bog lissem...
Jeg tjente på Gården Eskholt i Vinding Sogn hos Proprietær Clausen, som var kommen der til fra Aldebertsminde i Højen Sogn. Han gik ind til Vejle hver Dag og kom aldrig hjem igjen inden langt ud på Aftenen sådan hen ved Klokken 12. Jeg var jo gået i Seng, men så en Aften blev jeg vågen ved, at der kom ligesom et koldt Pust hen over mig, og det faldt mig...
Maren Gjaldbæk i Borris, hun lovede hendes Børn, at når hun var død, hvis hun kunde komme tilbage og sige dem, hvordan hun havde det, så skulde hun. Efter at hun så var begravet, kom hun en Aften ind i Sovekammeret og gik hen til hendes Mand, der lå der inde, og bøjede sig ned over ham, og derefter hen til begge Døtrene, som lå i en anden Seng. Grete var...
Der var en Præst i Egtved, der hed Hr. Pæjer, og Degnen kaldtes Svarredegnen, han boede i en Toft, der i min Faders Tid endnu kaldtes æ Svarretoft. Præsten forbød, at Degnen måtte komme med til hans Begravelse, og af den Årsag blev han da ikke bøjen. Men lav de så havde begravet Præsten og kom hjem, da sad Pæjer for Bordenden. Så skikkede de Bud efter...
Som Dreng drømte jeg en Nat, at jeg sad ved Bordenden inde i Stuen og læste. Med ét så' jeg ud af Vinduet og så' da et Par Får, der var koblede sammen, løbe hen over Hegnet ude på Marken og så over på Naboens Mark. Jeg løb da ud for at gribe dem, men da jeg kom hen til dem, så' jeg, at de havde rykket Rebet over ved Lægindet. Det gav et Sæt i mig, og jeg...
Min Fader havde taget sin Afsked efter at have været Præst i Stege, og boede nu i Kjøbenhavn. Så havde han været hos os i Besøg i Marvede Præstegård, hvor vi den Gang boede, og var rejst tilbage til Kjøbenhavn for en 14 Dage siden. En Aften kom min Mand og jeg hjem fra et Besøg, og jeg var allerede kommen i Seng, men havde ikke slukket Lampen endnu. Jeg...
Marri å Malén sad å grå Sten, di bygt' dem et Hus a Høvlspån, di bøj te Vorherr, te æ Sol skuld skenn; så skennd æ Sol øwer æ By, te all æ Køer kom besend te By; ålld så haj di Klokker å så nær som Peders den lille grå, den kund værken støj hæ stå, så tow di en Stol å såt en å. Bramming Efterskole. Kristian N. Jepsen, Kjærgård, Emmerlev.
