Der boede en Mand ved Sundgården, han hed Rejmer. En Gang tog han til Kjøbenhavn, og så gik han på Kjøbenhavns Gader en Juleaften og ønskede, han var i Sundgården. Da stod der en bitte Mand ved ham og sagde, at når han vilde lade Færgen gå for ham hele Natten, når han kom hjem, så skulde han skaffe ham hjem den samme Aften. Det lovede han. Så tog han ham...
»Den, der kan æ Løggel i Hønmos' finnd, den kan hele Dawbjærre Bøj vinnd.« 1906. Otto Christensen Daugbjærg, Bramming Eftersk.
da.etk.DSnr_01_0_00471
Når én hikker, siges: No mangle di en ståwwpiig te å go fa bue få djæ swin.
Skrumsager, der ejer Toftlundgård i Langetved, har Husbestyrerinde der, og hun så en Nat en Skikkelse bøje sig over sin Seng. Hun havde ingen Anelse om, hvem det var, men da hun siden så et Fotografi af den forrige Bestyrerinde, blev hun slået af Ligheden. Niels Peter Lym, Kjøbenhoved. Skrave S., Haderslev Vester A.
Kom bos, kom bos, kom bejsend te bøj, wa hjoe han le^er i Elkjæ døj, di lowte ham åp mæ bvsmestang, di fore ham hjem mæ pivver å tromm. Kuttera! Silkeborg egnen. Marie Sandal.
Bas k, kom besend te bøj, wa hvwe han legger i Alken-løj, slæb ham ap mæ læsmestang, kyr ham bjæm mæ læjer å tromm, gi ham en g>to påt sood grød i hans læjelomm.
"Gå, når du bliver bøjet, og betal, nål du bliver krævet, det står du dig bedst ved." Sådan sagde de gamle. Peder A. Bjerregård, Braudstruji.
da.etk.JAH_02_0_00001
Træhandler Hans P. Pedersens Kone i Silkeborg vågnede en Nat og så en høj, stor Mand, som hun før i sit Liv aldrig havde set, stå bøjet over hendes Seng. Hun lå en Stund og så på ham, og da forsvandt han. I de Minutter, hun så ham, var hun ikke bange, men siden den Tid, når hun kommer ind i Stuen i Mørke, er hun ræd. Silkeborg. J. Jensen, Refshale.
Min Oldemoder fortalte også om en Høj, hvorpå der brændte Lys om Natten. Manden gik så ud og vilde grave i den. Han kom endelig til Kisten og var så ved at grave den op. Da kom der så meget sært for ham. Endelig, da han bøjer sig ned efter den, da kan han se, hans Gård står i lys Lue, og så falder det ham lige for Munden: »Oi Herre Jøsses da!« Men så var...
På Sneumgård var en Frue i Besøg med sit lille Barn, og Vuggen stod ved hendes Seng om Natten. Da så hun en Nat en hvidklædt Dame, der kom og bøjede sig over Vuggen, og det så hun tre Nætter i Træk. Nu blev hun bange for, at det havde noget at betyde, og flyttede Vuggen ud i en anden Stue. Men næste Nat faldt Gibsdækket ned der, hvor Vuggen havde stået....
På Frisenborg Mark nord for Gården efter Havrum til lå to Høje tæt ved hinanden. Den ene er bleven jævnet ud, og den anden er bleven kaldt Mogens' Høj, for det Grevens Søn en Gang spurgte, om det ikke måtte være hans. Min Bedstemoder kom en Aften fra Havrum til Norup og kom så forbi den Høj. Da kom der en høj gloende Stang op af Højen. De holdt stille og...
Ude i Hellevad er en Kro, de kalder Klør-Es Kro. En Aften sad nogle af Bymændene og spillede Kort og bandede. Så kommer der en fremmed ind og giver sig i Lag med dem, og han vandt hver Gang. Det tykte Bymændene jo ikke rigtig om. En af dem tabte et Kort og bøjede sig ned. Det var Klør Es. Så fik han at se, at den fremmede havde en Hestefod, og så blev de...
Om Knud Gyldcnstjærne, der boede på Gården Møgelkjær ved Horsens, fortælles her i Egnen, at han ikke var god ved hans Kone. En Gang hun var bleven syg og havde lagt sig til Sengs, forlangte hun af sin Mand, om han ikke vilde give hende to Hestesko. Så gik han og hentede to og kom med. Hun beholdt selv den ene og gav Knud den anden. Den, hun selv beholdt,...
En gammel Kone her i Byen, Mose-Else, hun fortalte, at der var en hellig Kilde i Tirsted, som Folk kunde blive helbredede ved. Det var til bestemte Tider, Nymåne eller Fuldmåne (jeg kan ikke huske hvilket), og man skulde vende sig imod Solens Opgang og bøje sig tre Gange i Øst, lige idet Solen stod op. De søgte særlig dertil for Feber. Samme gamle Kone...
Ved Agerskov Kirke skal der først komme en Hyld og gro så højt op, at den kan bøje sig ind ad Vinduerne. Derefter kommer en Røn, som skal stå norden Kirken, og den skal Krigsfolk have at binde deres Heste ved. Man siger, at Hylden har været der. Bovlund.
De gik og tiggede, de her Pludder-Madser. Men de var lige godt ikke så hårdt nødt, folk kunde ræde dem ud af byen med et stykke brød. Når en eller anden kone vilde komme med et stykke brød til dem, så sagde han og pludrede det jo over: A hår D-D-Dæwlen gol i mæ så møj brø, a ka tæk Ullis bøj mæj. Kristen Jensen.
Jeg boede her i Hulbæk, og en Aften var jeg ene hjemme, min Mand var rejst bort. Det var enten ved Påske- eller Pintsetid. Da jeg så var gået i Seng, gav det sig til at pusle nede under Sengen. Jeg troede, det var Bødkerens Hund, som var kommen derind og vilde tage efter den for at få den ud, men da jeg nu bøjede mig frem over Sengestokken, kom der noget...
En Mand fra Rostved, Svenning Jørgensen, havde været i Æbeltoft med sin Kone og kjørte hjem om Aftenen. Udenfor Byen kom der to Personer imod dem, den ene greb fat i Siden af Vognen, og den anden i Bagsmækken. Manden lod nu Konen tage Tømmerne, bøjede sig ned og greb den ene af Kjæltringerne i Skulderen og hvistede ham sådan op i Vognens Bagkurv til sig...
Klar op i Sky, la rææn i Ty, klar op for wos, læ rææn i Mås, læ Dogen dryww, læ Fowlen flyww, læ Suelen skinn, læ væær å rææn, læ fatte Mands Foer kom tøør te Bøj i Awten. Kristen Rasmussen, Egendal v. Silkeborg, ellers fra Mønsted. Marie Sanddal.
Om Gårdene Astrup og Eskjær fortælles, at den ene ligger på Hovedet og den anden på Halen af en mægtig Lindorm. Når en Gang med Tiden det lange Uhyre bliver uroligt og bøjer sig sammen, vil Gårdenes Tid være forbi, og Mogenstrup By, som ligger imellem de to Gårde, vil komme til at ligge højt på Lindormens Ryg. Ejnar Poulsen, Løvskal.
