357 datasets found
Danish Keywords: bæst Place of Narration: Haraldsted
En Karl og en Pige havde forsvoret sig til hinanden. Så blev han indkaldt, kom i Krig og måtte med langt bort i fremmed Land og store Slag. Pigen blev imens ved at tjene på samme Gård, hvor de var bleven kjendte. Han skrev ikke, og i lang Tid havde hun ikke hort noget fra ham. Så en Aften, de sidder inde i Stuen, hører de et stærkt Bulder på Porten og...
da.etk.DSnr_02_G_00135
Et Par Kjærestefolk havde lovet hinanden Troskab både i Liv og Død, så når den første døde, skulde denne hente den levende. Han faldt og blev skudt i Krigen i fremmed Land, men uden hendes Vidende. Så en Aften sent, som de havde slagtet og haft travlt hele Dagen i Kjøkkenet, bankede han på Bagdøren og bød Godaften og sagde: »Vil du følge med, som du har...
da.etk.DSnr_02_G_00133
I gammel tid kunde de ikke kjøre i skoven her for spøgeri. Nar det var allergalest, så gik de hen og gjorde kors for bæsterne, så hjalp det. ane marie jensdatter, hårby.
da.etk.DS_05_0_02117
Thomas Nedergård var en dag til hove. Så siger jægermesteren til ham: “Jeg synes, dine heste bliver så slage, Thomas.” —- “Ja, a tager moden op efter de store, nu ser a jo, frøkenerne de begynder at knappe kjolerne på ryggen, og sådan er det også med mine bæster. p. Hjulmand, Tåstrup.
da.etk.JAT_02_0_00061
Min bedstefader havde en ridehest, og det var det eneste bæst, der var på foder om vinteren, ellers gik de ude allesammen. Han hed Store-Knud og boede i Mollerup ved siden af Jens Bærteisen. De brugte at strø på broen med lyngstrøelse, for at den ene gård ikke skulde mærke, at den anden drog i marken. Enhver vilde være først færdig med sit arbejde. Søren...
da.etk.JAT_01_0_00096
Horsdal har navn efter Horshuse. Der gik nogle vilde bæster der ude i skoven, og sa blev der kjort noget ho sammen om sommeren og sat i nogle horshuse, som stod der i Horsdal, det havde de at ty til, nar vinteren blev altfor S træng. Movst Jensen, Vinkel.
da.etk.JAH_01_0_00398
Rude Kirke skulde have været bygget på Broagers-Knolden, imellem hvor den nu er og Alstrup. Der blev to Bæster spændt for en Sten, og hvor de lå om Morgenen, skulde Kirken bygges. De lå så der, hvor den nu er. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet. Rud S., Galten H.
da.etk.DSnr_03_0_00477
De gik og ledte efter deres Bæster og fandt så ét; men da de skulde til at lægge Grimen på den, var der intet Hoved. Den går på Kirkebakken. Brandstrup.
da.etk.DSnr_02_H_00047
Søren Dal han fortalte, at når han lå nede i Engen ved Bæsterne, så kom der en fremmed Pige og kyste ham, og når hun gik igjen, så gik hun baglænds fra ham. Det var altså en Ellepige. Anton Pedersen, Lemming.
da.etk.DSnr_02_A_00038
A gik og passede Høvderne ved Møgelgårdsbakken i Udby. Da kom der en bitte Dreng ud af Bakken og rædd mine Høvder, så de løb af Sted som løbske Bæster. Derefter gav han et bitte Skvalder og sagde: »Håhåhå!« og så put han sig igjen ind i Højen. A så ham ikke svar længe, men han fik da det Spil gjort. Mariane Olesdatter, Tårup.
da.etk.DSnr_01_0_00876
I Skovhøj lige her vesten for min Gård var der Bjærgfolk. En Mand her nede i Byen, de kaldte Kræn Gamborg, han gik og pløjede, og så var Bjærgmanden ved at bage. Deres Ovntræer lå i Furerne og var i Stykker. Han fæstede det sammen. Kom tilbage igjen, og da lå et stort Stykke Brød. Gav Bæsterne det, og efter den Dag blev de så fede. Så blev der et stort...
da.etk.DSnr_01_0_00330
A havde en aften været ude i skoven med bæster og kommer og går hjem til Trige sådan ved lag klokken 12. Der på kirkevejen kom et lam om ved siden af mig, det humpede på tre ben. Da a kom hjem, fortalte a det til min moder, og hun sagde: «Det har været et liglam.> Andeu dagen hørte vi, Ma Vistis var død. Det var en kone fra et småsted vesterst i byen....
da.etk.DS_02_H_00056
I Hans Bødkers eng i Herskind går hver hojtidsnat et hovedløst bæst. Ras Kræmmers folk har tit set det, og det trådte i vejen for dem, så de kunde ingen steds komme. K. P. D.
da.etk.DS_02_D_00120
En gammel kone her oppe i byen gik og vilde bilde folk ind, at hun var en heks og kunde stille bæster og gjøre dem løbsk o. s. fr. Så siger min alde til hende: “Hvordan kan du gå og bilde folk det ind, du kan jo slet ikke hekse”. Hun svarte: “Jammen så giver de mig noget”. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
da.etk.JAT_06_0_00046
Da Anders Jensens moder i Kar* blev begravet, og de havde fået deres undenower og kafferet, så skulde mæ^'en ud i gården og slå vindtojet fra dem. Så gav de dem til at trave hinanden, det kaldte de at trave bæster. Så var der én af mæ;'en, der slav ud og slav til en husmand, så han trimlede om i møddingstedet, Mæ/en: mændene. J. Kornerup, Egå.
da.etk.JAT_04_0_00237
Smeden i Vadsted, der hed Hans, havde i sin tid lært ved en, der hed Smed-Povl i Vejersier. Han brugte meget den gang at gå i by om aftenen. En aften det var regnvejr, var han omme i en gård på den anden side af kirken at sidde hans aftensæde. Da han gik hjem, slog han skjodskindet om hans hoved og gik over kirkegården. Nu kunde han jo ikke se, og så løb...
Søren Bodker havde været inde i Salling at hente 4 tønder havre, og da han kom til Sønder-molle med det, klagede han sig, at det var et strængt læs for bæsterne. „Er det noget at tale om," sagde en mand (måske Just i Vistrup), „a kan bære det hele og vil sætte dobbelt derimod," men det kunde Søren Bødker ikke indlade sig på. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
Min bedstemoder fortalte følgende: En vinter var det så knapt i Almtoft med rug, at de måtte kjobe. Så tog de det villeste par bæster, der var i byen, og den bedste beslagne vogn og kjorte ind ad Salling efter det, for der var ikke rug at opspørge i omegnen. Men der var heller ikke at få. Så måtte de atter kjore tilbage, tog igjen de bedste heste og...
da.etk.JAH_01_0_00118
Mens min Moder gik i Ajt Skov og paste Bæsterne, så hun tit Ellekj ællingerne, de havde Bryster så lange, at de kunde slå dem over Agslerne. En Pige fra Ajt var kommen i med dem og skulde ud til dem til visse Tider hver Uge, ihvordan Vejret var. Mette Marie Kristensdatter, Grønbæk.
da.etk.DSnr_02_A_00052
De har set en bitte én komme rendende ud fra en bitte trind Høj, der ligger i Eldrup Sige, og løbe hen imod de kj ørendes Vognkurve og slå et Skrald på dem, så Bæsterne tog selv og satte af Sted. Jens Larsen, Strandbygårde.
da.etk.DSnr_01_0_00875