P;i6tor Knudsm i Beder levede ugift og var meget rig. En præst i StorcRing sagde en gang til ham: De har ikke mere end 3 mark 12 skilling i udgift om året, det har jeg regnet ud. De tager til Århus 6 gange om året, det er 8 sk. i drikkepenge hver gang. Så skal de have 12 skilling til tobak. Dertil svarede Knudsen blot: Hm, nå sådan, jaja*. Han prækede...
Pastor Knudsen i Beder-Malling, der tog sin afsked 1887, skuldo en gang holde en ligtale over en mand, der var død, som hed Vad-Povl. Men da der nu også var én, som hed Vad-Jens, og som gik ved to kjæppo, så havde han taget fejl og talte over denne sidste, som han syntes meget godt om, fordi han gik flittig til kirke, hvorimod han ikke syntes om...
Der har været en kro i Skjæring, og der er endnu et hus, de kalder Krohuset. En gang havde der været marked ved Gammel-Løgten, og så kom der mange folk ind i kroen, der iblandt Klemen. Så var der én, der havde et dækken, der var bleven henne, og han kommer og vil have Klemen til at vise det igjen for en bestemt sum. Han får så alle dem, der var, stilt an...
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
I gammel tid kunde de ikke kjøre i skoven her for spøgeri. Nar det var allergalest, så gik de hen og gjorde kors for bæsterne, så hjalp det. ane marie jensdatter, hårby.
Thomas Nedergård var en dag til hove. Så siger jægermesteren til ham: Jeg synes, dine heste bliver så slage, Thomas. - Ja, a tager moden op efter de store, nu ser a jo, frøkenerne de begynder at knappe kjolerne på ryggen, og sådan er det også med mine bæster. p. Hjulmand, Tåstrup.
Min bedstefader havde en ridehest, og det var det eneste bæst, der var på foder om vinteren, ellers gik de ude allesammen. Han hed Store-Knud og boede i Mollerup ved siden af Jens Bærteisen. De brugte at strø på broen med lyngstrøelse, for at den ene gård ikke skulde mærke, at den anden drog i marken. Enhver vilde være først færdig med sit arbejde. Søren...
Horsdal har navn efter Horshuse. Der gik nogle vilde bæster der ude i skoven, og sa blev der kjort noget ho sammen om sommeren og sat i nogle horshuse, som stod der i Horsdal, det havde de at ty til, nar vinteren blev altfor S træng. Movst Jensen, Vinkel.
Rude Kirke skulde have været bygget på Broagers-Knolden, imellem hvor den nu er og Alstrup. Der blev to Bæster spændt for en Sten, og hvor de lå om Morgenen, skulde Kirken bygges. De lå så der, hvor den nu er. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet. Rud S., Galten H.
De gik og ledte efter deres Bæster og fandt så ét; men da de skulde til at lægge Grimen på den, var der intet Hoved. Den går på Kirkebakken. Brandstrup.
da.etk.DSnr_02_H_00047
Søren Dal han fortalte, at når han lå nede i Engen ved Bæsterne, så kom der en fremmed Pige og kyste ham, og når hun gik igjen, så gik hun baglænds fra ham. Det var altså en Ellepige. Anton Pedersen, Lemming.
A gik og passede Høvderne ved Møgelgårdsbakken i Udby. Da kom der en bitte Dreng ud af Bakken og rædd mine Høvder, så de løb af Sted som løbske Bæster. Derefter gav han et bitte Skvalder og sagde: »Håhåhå!« og så put han sig igjen ind i Højen. A så ham ikke svar længe, men han fik da det Spil gjort. Mariane Olesdatter, Tårup.
I Skovhøj lige her vesten for min Gård var der Bjærgfolk. En Mand her nede i Byen, de kaldte Kræn Gamborg, han gik og pløjede, og så var Bjærgmanden ved at bage. Deres Ovntræer lå i Furerne og var i Stykker. Han fæstede det sammen. Kom tilbage igjen, og da lå et stort Stykke Brød. Gav Bæsterne det, og efter den Dag blev de så fede. Så blev der et stort...
A havde en aften været ude i skoven med bæster og kommer og går hjem til Trige sådan ved lag klokken 12. Der på kirkevejen kom et lam om ved siden af mig, det humpede på tre ben. Da a kom hjem, fortalte a det til min moder, og hun sagde: «Det har været et liglam.> Andeu dagen hørte vi, Ma Vistis var død. Det var en kone fra et småsted vesterst i byen....
I Hans Bødkers eng i Herskind går hver hojtidsnat et hovedløst bæst. Ras Kræmmers folk har tit set det, og det trådte i vejen for dem, så de kunde ingen steds komme. K. P. D.
En gammel kone her oppe i byen gik og vilde bilde folk ind, at hun var en heks og kunde stille bæster og gjøre dem løbsk o. s. fr. Så siger min alde til hende: Hvordan kan du gå og bilde folk det ind, du kan jo slet ikke hekse. Hun svarte: Jammen så giver de mig noget. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
Da Anders Jensens moder i Kar* blev begravet, og de havde fået deres undenower og kafferet, så skulde mæ^'en ud i gården og slå vindtojet fra dem. Så gav de dem til at trave hinanden, det kaldte de at trave bæster. Så var der én af mæ;'en, der slav ud og slav til en husmand, så han trimlede om i møddingstedet, Mæ/en: mændene. J. Kornerup, Egå.
Smeden i Vadsted, der hed Hans, havde i sin tid lært ved en, der hed Smed-Povl i Vejersier. Han brugte meget den gang at gå i by om aftenen. En aften det var regnvejr, var han omme i en gård på den anden side af kirken at sidde hans aftensæde. Da han gik hjem, slog han skjodskindet om hans hoved og gik over kirkegården. Nu kunde han jo ikke se, og så løb...
Søren Bodker havde været inde i Salling at hente 4 tønder havre, og da han kom til Sønder-molle med det, klagede han sig, at det var et strængt læs for bæsterne. Er det noget at tale om," sagde en mand (måske Just i Vistrup), a kan bære det hele og vil sætte dobbelt derimod," men det kunde Søren Bødker ikke indlade sig på. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
Min bedstemoder fortalte følgende: En vinter var det så knapt i Almtoft med rug, at de måtte kjobe. Så tog de det villeste par bæster, der var i byen, og den bedste beslagne vogn og kjorte ind ad Salling efter det, for der var ikke rug at opspørge i omegnen. Men der var heller ikke at få. Så måtte de atter kjore tilbage, tog igjen de bedste heste og...
