Min Mands Fader han kunde se alting, og han var fød en Søndag Aften. Der var en Præst, der havde draget ham op, og så kom han til at tjene på en Herregård, hvor Herremandens Broder var der som Forvalter. Så døde Herremanden, og dengangsenstid han nu var begravet, så blev det galt om Aftenen, Bæsterne de snorkede og pust og vilde ud af Stalden. Så siger...
Min Mand tjente en Gang på Lindenborg som Staldkarl. Så en Nat vilde han gå ud og flytte Bæsterne, før de skulde på Arbejde, og han tager så et Dækken over sig og tager Bindhunden med sig. Da han så havde flyt Bæsterne, lagde han sig ned der ude, til de skulde flyttes igjen, for at de kunde få noget til Livs. Da gav Hunden sig til at mysle og pibe og...
Der var Krybskytter i Velling Skov og i Salten Skov. Den ene af dem blev skudt af Bønderne i Salten Skov, og så lavede de et Bål Ild og lagde Liget ved, for de tænkte jo, de andre Skytter vilde nok komme og tage det. Imens sad de rundt omkring Ilden og varmede sig. Så kommer den ene af Krybskytterne ridende, det var vist en Broder til den døde, og han...
Frederik Kjær på Børglum havde split Kjærregården ad og lavet om til en Podehave, der vilde han have hans Frugttræer. Da de så kjørte Fyldingen fra Kirkegården og ned i Dammen, sagde han: »Kjør dem i Pølen, de Bæster.« De døde blev gravet op, og Tarmene af dem slæbte bag efter Vognene. Men siden kunde han ikke være i Fred for Dødninger, de nappede ham,...
For mange År siden ejedes Skårupgården af en Greve. Da han og hans Brud kjørte til Kirken i en Karet med 4 for og skulde vies, og de kom ud på Brudesobakke, hvor Vejen til Feldballe gik over, blev Bæsterne sky og løb ned ad en stejl Pold, hvor der var et stort Vandhul nedenfor, der mentes at være bundlos. Der blev det hele væk, og så blev det Vandhul...
To Mand. der boede i Hatte, kom en Aften kjørende fra Horsens. Da de kommer ned til Hoved Skov, så siger den ene til den anden: »Hvordan er det, det Bæst går og skræver?« »Ja,« siger den anden, »så er den vel kommen over Rebet.« De gik nu af og så' efter, nej, den fejlede ikke noget. De kjører lidt længere, da gjør den anden lige sådan, det var,...
Nytårsdag var Jens Kristian Overgård i Gullestrup gået til Herning Kirke, og udenfor den træffer han en Mand, der siger til ham: »Du var endda tit ved Kirken i Aftes.« Nej, siger Jens Kristian, han havde slet ikke været der. »Jo, du var der tolv Gange, a kjendte dine Bæster.« Den Gang var de fleste Mænd i Gullestrup studekj ørende, men Jens Kristian...
Ovre har sin Kirkehest, der har sit Tilhold oppe over Hvælvingerne. Hullet, den går igjennem, er dog så smalt, at det er tydeligt, den må trykke sig igjennem, hvorfor det er fedtet på begge Sider. En Mand, der endnu lever, fortæller, at hans Moder havde en Gang været i Kartelag, og som hun så gik hjem om Natten i Mørke og dårligt Føre, ønskede hun at...
Min Fader var som Hjordedreng ude at flytte Bæsterne på Ringelbjærg i Tyrskind, og da hørte han et Skrald i Bjærget, som en Kiste blev slået i Låse derinde, og Bæsterne sprang op og tog hver til sin Side. Vi var en Gang ved at arbejde Mergel ud af Ringelbjærg, og da kommer vi til et lille trindt Hul inde i den faste Mergel, der var helt sodet, og så lå...
Det var Jørgen Hovgård i Såby, flere af hans bæster blev syge sådan tid efter anden, og så søgte de jo en mand på hånd, der boede ovre i Hvinningdal. Han doktrede på dem et langt stykke tid, og det vilde ikke udrette noget godt. Til sidst gav han den befaling, at deskulde begrave et af bæsterne levende, så skulde det hele nok gå over. Lav de stod og...
Ma Kistrup i Bosborg var en slem pulverheks. Når hun havde baget og skulde tage brødene af ovnen, gik hun selv der ind og tog dem og lagde i ovnsmundingeu og vilde så gå ud igjen ved siden af. En gang kunde hun ikke komme ud af ovnen, men så kunde karlen høre, at der var noget, der skreg, og kom så ind og fik hende hjulpet ud. En anden gang havde hun...
På Bratskov, en herregård i Han herred, var deres smør forhekset, de kunde ikke få kjærnet. Så siger husholdersken til karlen, at han skulde smøre vognen i det, som hun kom med i et skår, og så spænde bæsterne for og kjøre begge dele i Fandeus navn. Det var det, de kalder Troldsmør, en slags svamp for resten, der kommer meget hurtig frem og svinder lige...
Min oldefaders kone var så syg i hendes lår og hofte og skreg sådan. De boede ved Rude kirke, og præsten søgte dertil med bæsterne om søndagen, han hed ellers Buhmann. Så sagde min oldefader til ham: "A véd aldrig, hvad a skal gjøre, fåer, mon a skulde tage hen til en klog mand, for nogle har rådet mig til det, men a véd det ikke." "Jo, bitte Rasmus",...
Om provst Haundorph i Munke-Bjærgby fortælles, at han aldrig var hjemme hverken hellig eller sogn, men lå på Frederikslund og spillede kort med herskabet både nætter og lyse dage. Vilde nogen af menigheden tale med ham, så vidste de, hvor han var at træffe. Om søndagen kom han kjørende, forrettede tjenesten i begge kirker og rejste så til Frederikslund...
Der var en gang en pottemand, der kjørte med en hvid hest og et gammet helmis, og han havde gjærne sit kvarter i Rahbæk i Skjærn, når han kom på de egne. Så en gang han kom der, havde han en hvid hest i stedet tor det gamle helmis, så nu havde han to hvide. Han kjører derfra og vil til Stavning, men som han kjører allerbedst, ser han en hitte mand, der...
En skrædder i Ovcrlund gik omkring og syede. Den mand, han syede for, havde plovfolk, og hans kone var noget klog. Så havde folkene bundet deres heste og var gået et stykke fra dem og stod og snakkede. Så siger skrædderen, idet han ser ud af vinduet: »Der var spil ved at få deres bæster til at løbe løbsk, så god tid de har.« »Det kan a ikke vel være...
En mand fra Viborg havde et bæst, der blev sygt og døde. Så fik han ét til, det døde også. Han gik da til konen iVindblæs og vilde snakke med hende om det. Hun sagde: »Kjøber du ét til, så døer det også. Når du nu kjøber ét, og det bliver sygt, skal du sætte dig på ryggen af det og ride alt hvad du kan her til.« Det gjorde han. Men kjællingen i Vindblæs...
Per Smed i Store-Ring kunde også hekse. Når folk i byen var ude at plove, og han var bleven vred på én eller anden af dem, som ikke havde føjet ham, kom der nogle skader flyvende og gjorde deres bæster gale, og så kunde de ikke plove mere, men måtte spænde fra og kjøre hjem. En gang var de ved at bråde hør et sted i byen. Om formiddagen de åd meldmad, da...
Rasmus Håning, der boede i Vindblæs, sagde til min svoger: »Det er Fanden tage mig din egen skyld, at du er fattig.« Han tykte ikke, han kunde forstå det, for han sled som et bæst og kunde ikke alligevel få det til at slå til. »Du skal gå hen og kjøbe en hvid kat, der er ingen sorte hår på, eller en sort kat, der er ingen hvide hår på, og gå avet omkring...
En mand fra Jetsmark, Per hed han nok egentlig, kom en aften sildig kjørende fra Åby og hjem efter, og havde ikke andet på vognen foruden sig selv end en gammel kone med hendes rok. Som han kjører forbi Mofledam, syntes han, som om han blev så forlæsset, det var lige nap nok, at bæsterne kunde drage vognen, og de begyndte at svede forfærdelig. Men Per...
