De har sagt, at der skulde gå en tyr i Lem dal mellem Gimming og Lem. En mand, der hed Germand, var ude at lede efter kalve, og a lå tillige med nogle andre drenge for at passe på bæsterne, at de skulde ikke gå ind på Kanders mark. De gik løse til sengetiddags, og så kunde vi fæste dem og gå hjem. Da kommer Germand hvællende op af dallet, at der kom...
Der var et sted, der var en lindormebegravelse og lige så langt som stendiget var, der stod over den, lige så lang har lindormen været. Den havde ædt en mand og et spænd heste og så en plov, og så var den bleven dvask af det, og der var kommet nogen over den og havde stenet den ihjel med sten ene af det dige. Så byggede de det dige over den der, hvor den...
Der var en mand fra Tapdrup, der havde været i Vejrum til smedje. Det var hen på efteråret, og da han nu gik tilbage med hans plovjærn under armen, da kommer han til et bæst, der går ve<« siden af vejen, der gik jo mange bæster ude den gang. Så tog han det og satte sig op at ride på. Da han havde redet lidt, tykte han ingen hoved det havde. Den gang...
En gang gik de Sarringer og de Dallernpper til Kalbygård og skulde gjore hovning. Da de gik hjem om aftenen, kom de til et vad, og så klagede de dem for at komme der over. Det kaldtes Langvad. Så gik der et løst bæst ved den anden side. Det vilde de ride over på, for det var tåligt nok. Nu satte der sig én op, og så kunde der godt sidde én bag ved. Til...
En kone i Drossélbjærg ved Slagelse fortæller, at i de forrige folks tid var de gode venner med nisserne, og derfor blev de til velhavende folk. Men hun og hendes mand vidste ikke af det, at der var nisser, og forstod sig ikke på at onagåes med dem, og derfor gik det i en anden stue med deres bedrift. Den første juleaften, efter at hun og hendes mand var...
Der var en gård her i byen, som nu er udflyttet, og der havde de en nisse. Han bjærgede havre hjem til køerne og bæsterne, og de var da alle tider så fede. Når hundene kom efter ham, bjærgede han sig op i et høhul, og der kunde han så sidde og drille hundene, så der kunde være et forfærdeligt spektakel på dem. Fordi han var så god til at bjærge, fik han...
Peder Tissing i Rakkebu fik en gang nogle kartofler hos Lavst Hylledig, og da de kom til kjælderen, som var ude i laden, sad der en stor skruptusse nede på kartoflerne, som Lavst tog meget forsigtig på skovlen og satte op på halmen i laden: "Tag dette fæle bæst væk,> sagde leder, <jeg er ikke meget for det." - "Nej, det er synd,* sagde Lavst og...
Der var en dreng vesten for Skibsted, hans fader kaldte de Kjååld-Jens, han kunde rende til og tage i benene af præstens bæster, og de kunde sparke ham langt hen, men hån skogrede kun af det og kunde ingen skade tage. Det var, for det han var forbyt. En aften var han kroben op på en hanebjælke, og så holdt søsteren forklædet ud. han skulde have at...
En mand pløjede ved en høj, der ligger i den østre side af Søby mark ved Rogind skjel. Det var på Jens Skrædders mark. Så ser han en ovnsrage o. s. v. I min bedstefaders, Jens Skrædders, tid kunde de aldrig holde bæsterne tøjret ved den høj. En gang pindede de dem og fæstede dem så svært godt; men om morgenen var de hvide af skum. At pinde bæsterne er at...
Ude ved Bratbjcerg mellem Mollerup og Kvorning har Folk set en kone sidde og løske sine børn. En mand, der kjorte forbi, sagde et ord, som fornærmede dem, men a kan ikke huske, hvad det var, og så løftede det åsættet af vognen og satte det ovre på ageren på den anden side af grøften. Bæsterne gik hjem med undervognen, og de blev ved ad vejen, men manden...
I ældre tid såede de byg æpå græs, for de havde ikke foder. Altså er meningen den, at hæsterne gik ude. Sà skulde de have for byglandsploven, og en kone i Alstrup, som den gang var en tos, hun skulde gå ned til kreaturerne i kjæret efter bæsterne, som også gik der nede. Da ser hun, der kommer en bitte ussel én og sætter ud til fjorden. Det var da et...
Jens Jensen Murer er fodt den 15. januar 1819 i Mjesing. Hans fader hed Jens Olesen, og moderen Maren Jensdatter. Faderen var god til at fortælle, men har ellers lært sine fortællinger rundt omkring. Han var hjemme i Mjesing næsten bestandig og har ikke tjent uden ét sted, efter at han var konfirmeret. Han tjente kongen i 12 år, men så kom hans ene lår...
Niels Yang fortæller, at da han selv havde bryllup, vilde de drikke både præst og degn fulde. Der var dobbeltbryllup, og mange folk til stede. Eor hver ret rejste præst og degn sig og gik ind i en anden stue, hvor de fik dem en dram. Der stod godt nok en skjænker og skjænkede for dem, og det var halvpægleglas, de drak af. Hver gang stak præsten ud og...
To brØdre boede i én by, og den ene røg tobak, den anden ikke. Han, der ikke røg, foreholdt sin broder, at det valen skam at give penge ud til unj'tte. men det hjalp ikke. Da tog han sig over, hver gang broderon kjøbte tobak, at lægge så mange penge til side i en skuffe, som tobakken kostede. Efter tre års forlob havde han 30 daler i skuffen, og nu...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
De war en mand i Sæjt, han hådd jæn gang en kål. Så ve di skuld ?<d å høøst, så sæ/er æ mand: No gor a, så korner do. Så loo æ kål sæ ve æ æænd, te æ mand kam ijæn. Så ræ/s æ kål sæ åp å sæ^'er: No gor a, så korner do c. Så dæ?2d gang æ kål va ve æ æænd, så wa æ mand kon met væjs. å så såå han: De æ mænd å Gud bådde dænd væst å dænd bæst kål, a...
På Gammel-Estrup hovmark og i skoven var der så mange ulve. Greven havde et stutteri og så mange bæster gående ude i kjæret, men øgene kunde ikke fri føllene for ulvene. Lige ovenfor kjæret er der bakker med dale imellem, og en af dem kaldes Ulvdal. Der lavede de en ulvegrav og lagde ris over den, og så fangede de der mange. Den dal er lige vesten for...
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: Gå...
Et par gamle folk sad i et hus og gik omkring og tiggede lidt mælk i deres kande. En dag siger han: No er et gåt wæjr i måår, no ka do gjår go mæ æ krus. Hun svarer: De æ wal bæst, bette Jens, æ tar pæælflasken mæj. Skiid i pæel, Maren, ta en hal påt. Han vilde nemlig gjærne have en dram, og hun vilde også gjærne unde ham den, kanske hun vilde...
En gammel løjerlig mand, der hed Per Stråånd og var fra Strandgårde i Vandborg, han kjorte en dag fra Lemvig. Da når en Harboorebo ham. Å, bette fåer, æ ku da wal et kom te å ååg mæ dæ en stoÆ; å æ wæj. Per Strand svarede: De ka do pinde jår. Da de nu kommer til korsvejen ved Hove kirke, hvor Harboøreboen skulde nør, og Per vester, lader han bæsterne...
