Pastor Blich i Uldbjærg var i besog i Hersom præstegård. Så sagde han, at når han nu kom til Skindesbro, så vilde Fanden komme og age med ham til Støøghøj. Da han på hjemvejen kom til den høj, så væltede han også og fik hans ene lår i stykker. Bæsterne løb fra karlen, og mens han gik til Tostrup efter hjælp, måtte den sølle præst ligge der og vente, og...
Svenskerne drog ned i Vesterhalne enge, og vilde der namme nogle bæster, hvor en dreng lå med dem, da de kom. Da han ikke kunde se nogen udveje, sprang han på ryggen af et af dem og galopperede af sted, hvor nogle af dem satte af sted efter ham. Han red til fjorden, hvor der lå nogle kage ved Rodslot, sprang i en af disse, og roede ud ad fjorden De skod...
I den tid Hejbolgård var samlet, boede der en mand, de kaldte Hejbøl Bonde. En aften, han kom forbi kirken, var der lys tændt i den. Så binder han bæsterne uden stetten og går ind og slukker det. Da han kommer ned igjen imod doreu, ligger der et stort dyr midt for den, og det var slemt fælt at se på. Om det vilde lade ham komme om, vilde han bygge et...
Der var to brodre her i Nebel: Store-Kræn og Lille-Kræn. Den forste kunde se alting. Han gik op på kirkegården nytårsaften, og så spurgte de ham bag efter ud. Et år sagde han, da de ved en forsamling sad og spurgte ham ud: «Der kommer en stor syge over folk her i sognet. Min broder (i den store gård) skal do forst, men a må selv dandse bag efter.» Da de...
da.etk.DS_02_H_00520
I Gjording kom to mænd en aften gående forbi kirken. Da siger den ene: «Lad os gå her hen,» for han så en ligskare med en 5, 6 vogne; men den anden så ikke noget til den. «Hvad, ser du nogen ting ?» siger han. Ja, han gjorde. De stod så, til det var forbi. Da tager den forste igjen ordet: «Hvad så du så?» «A så en ligbegjængelso «Hvor var den fra?» -...
A tjente i en gård i Smollerup, hvor der var bestemt at skulle være bryllup. Der hørtes musik langs ad gaden vel et halvt års tid for. I gården havde vi en tjenestedreng, der blev syg. En aften, a kom og vilde ud at give bæsterne, hørte a ligesom en vogn stjært, der faldt ned forved gadedoren. En fjorten dages tid efter døer drengen, o^ da han skal...
En mand, der boede i Grejs, havde fået sig en ny hest. Den første dag han havde fået den, var han ved at vande bæsterne inde i kræhuset, og da så han, at den fremmede hest slog ud imod en mand, som stod der inde, og ramte ham, så han faldt død om. Det var mærkeligt nok, for der var i virkeligheden ingen andre end ham selv der inde. En otte dage efter at...
De har sagt, at der skulde gå en tyr i Lem dal mellem Gimming og Lem. En mand, der hed Germand, var ude at lede efter kalve, og a lå tillige med nogle andre drenge for at passe på bæsterne, at de skulde ikke gå ind på Kanders mark. De gik løse til sengetiddags, og så kunde vi fæste dem og gå hjem. Da kommer Germand hvællende op af dallet, at der kom...
Der var et sted, der var en lindormebegravelse og lige så langt som stendiget var, der stod over den, lige så lang har lindormen været. Den havde ædt en mand og et spænd heste og så en plov, og så var den bleven dvask af det, og der var kommet nogen over den og havde stenet den ihjel med sten ene af det dige. Så byggede de det dige over den der, hvor den...
Der var en mand fra Tapdrup, der havde været i Vejrum til smedje. Det var hen på efteråret, og da han nu gik tilbage med hans plovjærn under armen, da kommer han til et bæst, der går ve<« siden af vejen, der gik jo mange bæster ude den gang. Så tog han det og satte sig op at ride på. Da han havde redet lidt, tykte han ingen hoved det havde. Den gang...
En gang gik de Sarringer og de Dallernpper til Kalbygård og skulde gjore hovning. Da de gik hjem om aftenen, kom de til et vad, og så klagede de dem for at komme der over. Det kaldtes Langvad. Så gik der et løst bæst ved den anden side. Det vilde de ride over på, for det var tåligt nok. Nu satte der sig én op, og så kunde der godt sidde én bag ved. Til...
En kone i Drossélbjærg ved Slagelse fortæller, at i de forrige folks tid var de gode venner med nisserne, og derfor blev de til velhavende folk. Men hun og hendes mand vidste ikke af det, at der var nisser, og forstod sig ikke på at onagåes med dem, og derfor gik det i en anden stue med deres bedrift. Den første juleaften, efter at hun og hendes mand var...
Der var en gård her i byen, som nu er udflyttet, og der havde de en nisse. Han bjærgede havre hjem til køerne og bæsterne, og de var da alle tider så fede. Når hundene kom efter ham, bjærgede han sig op i et høhul, og der kunde han så sidde og drille hundene, så der kunde være et forfærdeligt spektakel på dem. Fordi han var så god til at bjærge, fik han...
Peder Tissing i Rakkebu fik en gang nogle kartofler hos Lavst Hylledig, og da de kom til kjælderen, som var ude i laden, sad der en stor skruptusse nede på kartoflerne, som Lavst tog meget forsigtig på skovlen og satte op på halmen i laden: "Tag dette fæle bæst væk,> sagde leder, <jeg er ikke meget for det." - "Nej, det er synd,* sagde Lavst og...
Der var en dreng vesten for Skibsted, hans fader kaldte de Kjååld-Jens, han kunde rende til og tage i benene af præstens bæster, og de kunde sparke ham langt hen, men hån skogrede kun af det og kunde ingen skade tage. Det var, for det han var forbyt. En aften var han kroben op på en hanebjælke, og så holdt søsteren forklædet ud. han skulde have at...
En mand pløjede ved en høj, der ligger i den østre side af Søby mark ved Rogind skjel. Det var på Jens Skrædders mark. Så ser han en ovnsrage o. s. v. I min bedstefaders, Jens Skrædders, tid kunde de aldrig holde bæsterne tøjret ved den høj. En gang pindede de dem og fæstede dem så svært godt; men om morgenen var de hvide af skum. At pinde bæsterne er at...
Ude ved Bratbjcerg mellem Mollerup og Kvorning har Folk set en kone sidde og løske sine børn. En mand, der kjorte forbi, sagde et ord, som fornærmede dem, men a kan ikke huske, hvad det var, og så løftede det åsættet af vognen og satte det ovre på ageren på den anden side af grøften. Bæsterne gik hjem med undervognen, og de blev ved ad vejen, men manden...
I ældre tid såede de byg æpå græs, for de havde ikke foder. Altså er meningen den, at hæsterne gik ude. Sà skulde de have for byglandsploven, og en kone i Alstrup, som den gang var en tos, hun skulde gå ned til kreaturerne i kjæret efter bæsterne, som også gik der nede. Da ser hun, der kommer en bitte ussel én og sætter ud til fjorden. Det var da et...
Jens Jensen Murer er fodt den 15. januar 1819 i Mjesing. Hans fader hed Jens Olesen, og moderen Maren Jensdatter. Faderen var god til at fortælle, men har ellers lært sine fortællinger rundt omkring. Han var hjemme i Mjesing næsten bestandig og har ikke tjent uden ét sted, efter at han var konfirmeret. Han tjente kongen i 12 år, men så kom hans ene lår...
Niels Yang fortæller, at da han selv havde bryllup, vilde de drikke både præst og degn fulde. Der var dobbeltbryllup, og mange folk til stede. Eor hver ret rejste præst og degn sig og gik ind i en anden stue, hvor de fik dem en dram. Der stod godt nok en skjænker og skjænkede for dem, og det var halvpægleglas, de drak af. Hver gang stak præsten ud og...
