En Mand i Bindeballe, der hed Knud Madsen, kjørte hjem fra Vejle med Degnen i Randbøl, der hed Christensen. Det blev mørk Aften, og da de så kommer lige for Gjødding Plantage østen for Gjødding og ned ad en Banke, da går Bæsterne i Stå. De skulde jo have undersøgt, hvad Forhindring der var, og da så det ud, som de stod i et Læs Ris, der var Ris ved begge...
Min Bedstefader, Hans Brandstrup, fortalte os som Børn, at han en Aften var gået ned i hans Mark, og da så han et Lys, der stod og brændte inde i Niels Jakobsens Have. Der sad en Kone og svøbte et bitte Barn, som hun havde kvalt. Han fortalte også, at der kom noget kjørende i vor egen Gård, lige te det skralrede og med to sorte, hovedløse Bæster for. Men...
En Gang var min Mands Brødre, Karl og Jørgen, og så Jens Mikkelsen og Maren og én til kjørende en Aften sådan i silde Mørkningen fra Gadbjærg og til Limskov. Da de kom op ved Kristen Bindeballes Gård, da vilde Bæsterne ikke fremad, og de gjorde Fløvt så til den ene Side af Vejen og så til den anden Side, men endelig kom de da frem ad igjen. Så siger Jens...
De kunde ikke have Bæsterne for længere end til Kl. 8, så skulde de fra og på Græs. Min Fader og så en halvfjantet én, de kaldte Niels Nåj, skulde så ligge ved Bæsterne om Natten. Så en Nat lå de der ude ved Krogroshøj tæt ved Gården Krogro, og de havde samlet dem noget Brænde og gjort Ild på Højen. Da de havde ligget og varmet dem noget, ser min Fader...
Min Oldefader fortalte om en Dreng, der skulde ride ned med Bæsterne i en Eng om Aftenen, hvor der var et Ellekrat. Der kom så en fineste Jomfru til ham og stod og svingede med Kroppen og gjorde sig lækker. Så siger Drengen: »Vend dig om og lad mig se, om du er bag på, ligesom du er for på.« Dermed forsvandt hun, og der blev sådan en Tåge i det samme, at...
En gammel kone ovre ved Hemmet kirke, Maren Jørgens, hun var ikke lokket uden syv gange, og kun ét af dem levede; hun var en heks og kunde malke folks køer, og hun kunde kommandere hendes mælkekande til at gå for ved sig. Kristen Madsen i Bork hans bæster skjennede en dag og rendte en tavl ned af hendes mur; han tilbod at betale det, men det var hun ikke...
En aften, Jens Bak i Ovstrup var ved at vande hans bæster, da kom Borum-smeden forbi. Så siger han til Jens Bak, hvad han vilde have for at ride ham hjem, men det skulde være snart, hestene skulde rende stærkt. Ja, det var han kjed af, de havde gået i skoven hele dagen. »Jo, du må endelig, a vil fornøje dig godt for det.« »Ja, hvad vil du give?« siger...
Vi havde en svær præst, de kaldte Ingerslev. Han kom ned til hans kusk om natten ved midnatstid og vilde have ham til at stå op og spænde for. »Hvor skal a kjøre hen?» siger han. »Ud ad Vildmosen.« Der havde præsten torveskifte ude. Det tykte han så sært om, men han gjorde det jo da. Da de kom der, holdt en mand og læssede af præstens torv. A vil ikke...
Den sorte smed i Nørre-Tranders kunde stille et par løbske heste. Han gjorde det en gang her oppe ved møllen. Et par mænd var agende med en mand fra Klarup, og så var de også inde i møllegården. Hestene stod imidlertid foran vognen, og så blev de løbske. Manden, der ejede dem, sad jo inde og blev helt elendig, men så sagde smeden, som også sad der inde:...
Karlen fra Tasgård mølle, Jens Pedersen, var kjørt til Århus med halm. På hjemvejen blev hestene løbsk i Hæjedal på Brabrand mark. Da de nu havde væltet vognen og var løbet fra den, råbte han: »Nu er de løbne, men a har stillet dem, de skal stå der henne.« Så siger Sparre-Mads, han tjente i Harlev mølle for avlskarl: »Du er ikke så klog som a, for du kan...
Begen var så grusselig ræd om aftenen og turde ikke fare ene om natten. Så skulde Mads Lassen i Modum kjøre ham hjem en gang, og han kjører godt nok et stød. Da han så kjører op efter en by, der hedder Nyritp, bliver det sådant et mørke, at h'--stene bliver gale, og de løber af vejen. Han havde godt tøj nok på dem, men skaglerne gik i stykker, og hestene...
Thomas Knudsen var oppe ved en skrædder i Aby med et læs hø. Han hjalp dem høet ind, og det blev mørk aften, inden han kom af sted tilbage. Da gik bæsterne så dovent og vilde gå så til den ene side og så til den anden side af vejen; og han kunde ikke holde vognen på midten. Han måtte til at drive dem fremad med en pigkjæp, og af og til måtte han stå af...
Min fader skulde en gang hen efter jordemoder. Han havde en kvistbagsmække i vognen, og den var der jo to huller i, sådan at en kunde binde den fast til havefjælene med en strikke. Selv sad han på et sædeknippe. Da han havde kjørt lidt, stod bæsterne stille, og de stod og sprut og harkede og vilde ikke af stedet. Han stod så af og gik runden om vognen....
Mølleren ved Gammel-Estrup mølle (han hed Stabel) gik og gjorde spektakel i møllen, så de kunde ikke være der. De vilde skylde ham for, at han havde gjort falskeri med folks korn. Præsten i Favsing manede ham. Da han kom kjørende, flyede han kusken en bog .... Han skulde kjøre så stærkt, som bæsterne kunde løbe, til Favsing. De skulde spændes fra i en...
Min anden kone kom til mig, efter at hun var død. A havde kjøbt en bibel, og en dag vi sad og læste i den, stødte vi på de ord: Deres navne er skrevne i livsens bog." Vi bad da med hinanden, at vi måtte blive skrevne ind i den bog. En tid efter døde hun. Så kom hun en nat og stod i døren og sagde: "Per!" A svarte ikke. "Dit navn er skrevet i livsens...
Pastor Venzel havde en pige, der druknede sig. Så ordrede han om dagen, te nu skulde de have nætteren færdig til folkene i god tid, forend de plejede, og da de havde fået den, ordrede han dem til at gå i seng hver én. Men så havde han en karl, der skulde fodre bæsterne af, og han havde ladet stalddøren stå lind for at se, hvad der skulde passeres. Han...
En mand fra Ah, der hed Bernt, kunde se alting. Så var der en kone i samme by, der hængte sig, og da han en dag kom ind til de folk, hun havde boet ved, og sad i stuen, så han, hun kom og kikkede ind ad døren, men folkene kunde ikke se hende. Hun var hovedløs og viste sig lige så godt om dagen som om natten. Bernt strøede så hørfrø i hvert hjørne af...
A arbejdede ved Jens Degn i Vejby en dag, da manden var i Skive. Sønnen var kommen af dage et par dage før, og derfor var a der. Han skulde kjøre et par plage, og så var hans hænder blevne kolde; bæsterne tog da selv for ham og smed ham op mod et stendige, så han mistede livet ved det. Da pigen så skulde ud at malke, fulgte a med hende, og lige med ét...
Den gamle Kræn Mejlhedes fader var en aften ude at flytte bæsterne. Da han kom tilbage og vilde gå tværs over vejen, hørte han ved diget en stærk puslen, og så kom der en hovedløs hest med vejen, og rytteren var også hovedløs. Det tog efter byen til, og røgen stod langt æfor ud af hestens næse. "A stræbte misæl at komme hjem, for a blev ræd," sagde han,...
På Illerup mark op efter Hemstok har ligget en gård der kaldtes Hjelmslev, og efter den hor hele herredet navn, for det skal være midtpunktet i det. Manden på den gård hed Hjelm. Der er ingen gård nu, men kun en kjelde. Til den gård kom en søndag eftermiddag en pottemand kjørende. Folkene var gåede til kirke. Han får lov at blive der og får hans bæster...
