Det var forhen ikke let at komme om ved havet, når en vilde fra Århus og om langs Kalvo vig, for der var røvere i Ris skov, og de havde strikker spændt over vejen. Sådan var en mand fra Hårby nær kommen galt af sted, han havde været ovre på Mols, og det blev noget silde, inden han kjorte hjemad. Så gavede han ikke, at de stødte imod strikkerne, men der...
En gammel mand i Værum kom hen til mig en dag og sagde: "A er kommen i hu om, te a er en stor synder." "Hvordan det?" siger a. "Jo, om aftningen, når de andre folk var i seng, da tog a bæsterne og red hen på hovmarken og bedede både i deres græs og deres korn, var tiet ikke synd?" "Jo," siger a, -men de pinte jo også jer." "Ja, det gjorde, de også,...
Når bønderne om foråret skulde til hove at så sæden, måtte de have deres heste fra og bede i det lange græs, før de kunde begynde. Der var ikke ret mange heste på godset, der kunde rejse dem selv, og når de nu pløjede med fire eller segs heste for en af de gamle store hjulplove, så slog undertiden den ene hest den anden om, så at de faldt allesammen....
Vendelboerne kom kjorende hertil med lange rækker af hjul bundne bag efter vognen, for at sælge til os. Det var jo ene træhjul. Der var nogle lange djævle afvæderer med tværpinde, som de løb på. De lå jo og firkede med skidt bæster og redskab. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Når Søren Mikkelsen i Almtoft avlede ti traver rug, havde han en forfærdelig god rugavl. Lige sådan en ti traver byg. Nu avles der vel 60 traver rug. Når plovdrengen kom til forkastet, hed det gjærne: Hvi vender du ikke bæsterne, din forbandede dreng, vi får jo ploven spoleret. Der groede nemlig så mange hårkamper, og der, hvor de groer, er i grunden...
I udskiftningen var pastor Kålund her. Det var en forfærdelig ejendomspuger og så begjærlig på jord, og så trakterede han på landmåleren og fik god erstatning for det, idet præstegården fik så uhyre meget jord, mose, eng og hede. Det er nok ham, der går igjen i præstegården. Pa Norremarken har de heller ikke godt kunnet have bæsterne om natten. Han var...
da.etk.JAH_01_0_00092
Rasmus Jensen havde noget Høkerhandel og var nu altid sådan et sleg og venskabeligt Menneske. Han sagde altid: Lille Ven! til Folk, men det var nu et sandt Bæst alligevel. Han kunde stille Bier. De kunde flyve en hel Sværm, og så lige med et faldt de til Jorden. Han kunde også stille løbske Heste, så de stod stille med et og stod og bævrede, men så dut...
Min Moder, der var fra Lindeballe, fortalte, at der i den Egn boede en klog Mand, men jeg kan nu ikke huske, hvor det var, hun sagde, han var fra*). En Dag han stod i sin Dør, kom der en ung Tøs ridende forbi med et Par Bæster, som sagtens skulde ud i Marken at arbejde. Så sad hun og gjorde Nar ad den kloge Mand og pegte Fingre ad ham. Men aldrig hun var...
Der boede en Mand her i Byen, som vilde rejse til Amerika, og a kjøbte hans Hus af ham. Så var der en Dragkiste i Huset, som hans Broder skulde have, og den skulde da blive stående for det første. Der var nu mange gamle Skrifter i den Dragkiste, og så sagde Manden: »Du kan jo se det igjennem og tage, hvad du vil.« A så de gamle Papirer efter og finder så...
Anton Jensen fra Snejbjærg fortæller, at da han som Dreng var ved en Farbroder, der havde taget ham til sig det var nede i Barde ; da så han en Dag en Rytter holde ved en Høj, der lå et lille Stykke fra Gården. Han så ham i flere Minutter, og så gik han ind og sagde det til Farbroderen. »Sikke Sludder, Dreng,« sagde han, men fulgte dog med ud. Men da...
En Mand i Bindeballe, der hed Knud Madsen, kjørte hjem fra Vejle med Degnen i Randbøl, der hed Christensen. Det blev mørk Aften, og da de så kommer lige for Gjødding Plantage østen for Gjødding og ned ad en Banke, da går Bæsterne i Stå. De skulde jo have undersøgt, hvad Forhindring der var, og da så det ud, som de stod i et Læs Ris, der var Ris ved begge...
Min Bedstefader, Hans Brandstrup, fortalte os som Børn, at han en Aften var gået ned i hans Mark, og da så han et Lys, der stod og brændte inde i Niels Jakobsens Have. Der sad en Kone og svøbte et bitte Barn, som hun havde kvalt. Han fortalte også, at der kom noget kjørende i vor egen Gård, lige te det skralrede og med to sorte, hovedløse Bæster for. Men...
En Gang var min Mands Brødre, Karl og Jørgen, og så Jens Mikkelsen og Maren og én til kjørende en Aften sådan i silde Mørkningen fra Gadbjærg og til Limskov. Da de kom op ved Kristen Bindeballes Gård, da vilde Bæsterne ikke fremad, og de gjorde Fløvt så til den ene Side af Vejen og så til den anden Side, men endelig kom de da frem ad igjen. Så siger Jens...
De kunde ikke have Bæsterne for længere end til Kl. 8, så skulde de fra og på Græs. Min Fader og så en halvfjantet én, de kaldte Niels Nåj, skulde så ligge ved Bæsterne om Natten. Så en Nat lå de der ude ved Krogroshøj tæt ved Gården Krogro, og de havde samlet dem noget Brænde og gjort Ild på Højen. Da de havde ligget og varmet dem noget, ser min Fader...
Min Oldefader fortalte om en Dreng, der skulde ride ned med Bæsterne i en Eng om Aftenen, hvor der var et Ellekrat. Der kom så en fineste Jomfru til ham og stod og svingede med Kroppen og gjorde sig lækker. Så siger Drengen: »Vend dig om og lad mig se, om du er bag på, ligesom du er for på.« Dermed forsvandt hun, og der blev sådan en Tåge i det samme, at...
En gammel kone ovre ved Hemmet kirke, Maren Jørgens, hun var ikke lokket uden syv gange, og kun ét af dem levede; hun var en heks og kunde malke folks køer, og hun kunde kommandere hendes mælkekande til at gå for ved sig. Kristen Madsen i Bork hans bæster skjennede en dag og rendte en tavl ned af hendes mur; han tilbod at betale det, men det var hun ikke...
En aften, Jens Bak i Ovstrup var ved at vande hans bæster, da kom Borum-smeden forbi. Så siger han til Jens Bak, hvad han vilde have for at ride ham hjem, men det skulde være snart, hestene skulde rende stærkt. Ja, det var han kjed af, de havde gået i skoven hele dagen. »Jo, du må endelig, a vil fornøje dig godt for det.« »Ja, hvad vil du give?« siger...
Vi havde en svær præst, de kaldte Ingerslev. Han kom ned til hans kusk om natten ved midnatstid og vilde have ham til at stå op og spænde for. »Hvor skal a kjøre hen?» siger han. »Ud ad Vildmosen.« Der havde præsten torveskifte ude. Det tykte han så sært om, men han gjorde det jo da. Da de kom der, holdt en mand og læssede af præstens torv. A vil ikke...
Den sorte smed i Nørre-Tranders kunde stille et par løbske heste. Han gjorde det en gang her oppe ved møllen. Et par mænd var agende med en mand fra Klarup, og så var de også inde i møllegården. Hestene stod imidlertid foran vognen, og så blev de løbske. Manden, der ejede dem, sad jo inde og blev helt elendig, men så sagde smeden, som også sad der inde:...
Karlen fra Tasgård mølle, Jens Pedersen, var kjørt til Århus med halm. På hjemvejen blev hestene løbsk i Hæjedal på Brabrand mark. Da de nu havde væltet vognen og var løbet fra den, råbte han: »Nu er de løbne, men a har stillet dem, de skal stå der henne.« Så siger Sparre-Mads, han tjente i Harlev mølle for avlskarl: »Du er ikke så klog som a, for du kan...
