En mand, der hændte sig oppe i Ejer, hans ligskare kom op til kirken. Peder Maves søster i Ejer vilde gå ned til Ma Rams hul og kom så forbi Ovsted kirke. Der sa hun så mange sorte bæster, og de var hovedløse. Hun stod ved kirkegården og så det komme kjørende hen til kirkeporten, og så forsvandt synet. Se, det var jo en urigtig ligskare, for det manden...
Der går et sagn om Mos sø, at den skal forsvinde og blive til en lille bæk, og derefter skal den atter blive til so igjen. Når så det er sket, at Mos-so-bæk er bleven til so, så skal Tyrken vande hans bæster i den. Og nårentid de væi (vad) elle de bliver til stor skov, så bliver verden ikke længe. Væi elle er der, hvor a boer. Peder Johansen, Mos sø.
I de huse, hvor der var gavldore, og hvor de indvendige dore var lige imod hverandre og imod yderdørene, der kunde djævlene Voldborg aften komme igjennem. Sådan var der et sted, hvor djævelskabet havde sit træk igjennem. Der var én, der hed Gad, han kunde ride igjennem huset, om der var end aldrig så snæver plads. Dorcne gik op af dem selv, når han kom,...
Der var en nisse i Trandum, han rogtede bæsterne, og de var så dejlig fede. Om ham fortælles også, at han stjal foder og var oppe at slås med en anden nisse. Ane Malene Jespersdatter, Lille-Londebjærg.
I Vilslev boede en mand, der hed Store-Johannes. Han hjalp smuglerne til rette, om natten tog han imod deres sager, og om dagen kjorte han sagerne fra grændsen så langt de skulde have dem for at være fri. Men betjenten i Vilslev havde mistanke til ham, og en dag da han kommer ridende fra Bramming, ser han, at Johannes kommer kjorende ad en markvej inde...
Yi var til kirke en juledag og havde bæsterne inde et sted, hvor der ellers så ret pænt ud. Så skulde vi beværtes, og vi fik æbleskiver med syltetøj pà. Da fik jeg en hel tot har i munden, som den var kommen af redekammou. Jeg tog den i al stilhed og smed den bag ved skatollet. En anden gang, de var ved at kjærne det samme sted, siger pigen: Hvordan kan...
For en 60, 70 år siden var der en stærk mand ude i Dronninglund skov, de kaldte ham den store Kræn Buur. Han var så stærk, at han kunde rykke et træ op med rod, når det ikke var ret stort, og han havde da en seks, otte mands styrke. Han kunde ene mand læsse et træ på en vogn, som to heste i de tider ikke kunde trække ; men vejene var jo også dårlige. ...
Byremse fra Birk v. Herning. A goer mi saen dæ neje, sa Wolle Skræje. De mo do mussel &t, s.t Kræn Fret, De æ bæst a folie væjen, så Niels Dæjn. Nej. Fanden rii mæ ær er ef, så Kræn M . . Da trower a sku de, så Anders K . . Ja pænnedo ær e så, så Pe P . . Dæ ka væær en nottebene om de, sa Anders U.. A, I er pennedø no æseler bwæjæn, sæ gi. Pe...
Præsten i Broby talte en gang på prækestolen om at være velvillig mod de fattige og fortalte om en mand, der al tid var villig til at hjælpe og kjørte tit om søndagen for andre, ja, endogså tit om natten, og sådan blev han ved at afmale mandens godgjørenhed. Men han havde også de dårligste heste i hele byen. En gammel bonde, der havde hørt opmærksomt...
Lavst Harkis fik smedet ved den gamle Hans Smed i Agers?iap. Så tykte han, det var for langt at tage om med vejen, og en dag sprang han over åen og vilde have Hans til at komme ned til åen dagen efter og sko hans bæster. Da Hans så, at han kom i hans bare fødder, tog han hans ildske og smed nogle emmer af essen ud på gulvet. Da Lavst trådte på dem,...
Der kom en hjord kjæltringer til Hedegård i Vinding. Manden hørte om aftenen, da han var ude at give bæsterne, at der var nogen vild ude i marken, og så lukker han hunden ud. Den søger, og så kommer kjæltringerne, og de bliver der. Det gik jo godt nok, og de gjorde ingen fortræd. Men de havde lige godt øjnene med. Da manden siden gik ud igjen til...
En røgter på Torstedlund, Kristen Kjærgård, blev sendt til Viborg med nogle penge for herren. Da bliver han overfalden af røvere i en dal ved Simested. De griber fat i hestens tøjle, men det var et stærkt bæst, besten løber, og han bliver siddende. De beholdt tøjlen og et stykke af hans frakke. Hesten er som helt vild, men han rider til en kro og får den...
Det var forhen ikke let at komme om ved havet, når en vilde fra Århus og om langs Kalvo vig, for der var røvere i Ris skov, og de havde strikker spændt over vejen. Sådan var en mand fra Hårby nær kommen galt af sted, han havde været ovre på Mols, og det blev noget silde, inden han kjorte hjemad. Så gavede han ikke, at de stødte imod strikkerne, men der...
En gammel mand i Værum kom hen til mig en dag og sagde: "A er kommen i hu om, te a er en stor synder." "Hvordan det?" siger a. "Jo, om aftningen, når de andre folk var i seng, da tog a bæsterne og red hen på hovmarken og bedede både i deres græs og deres korn, var tiet ikke synd?" "Jo," siger a, -men de pinte jo også jer." "Ja, det gjorde, de også,...
Når bønderne om foråret skulde til hove at så sæden, måtte de have deres heste fra og bede i det lange græs, før de kunde begynde. Der var ikke ret mange heste på godset, der kunde rejse dem selv, og når de nu pløjede med fire eller segs heste for en af de gamle store hjulplove, så slog undertiden den ene hest den anden om, så at de faldt allesammen....
Vendelboerne kom kjorende hertil med lange rækker af hjul bundne bag efter vognen, for at sælge til os. Det var jo ene træhjul. Der var nogle lange djævle afvæderer med tværpinde, som de løb på. De lå jo og firkede med skidt bæster og redskab. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Når Søren Mikkelsen i Almtoft avlede ti traver rug, havde han en forfærdelig god rugavl. Lige sådan en ti traver byg. Nu avles der vel 60 traver rug. Når plovdrengen kom til forkastet, hed det gjærne: Hvi vender du ikke bæsterne, din forbandede dreng, vi får jo ploven spoleret. Der groede nemlig så mange hårkamper, og der, hvor de groer, er i grunden...
I udskiftningen var pastor Kålund her. Det var en forfærdelig ejendomspuger og så begjærlig på jord, og så trakterede han på landmåleren og fik god erstatning for det, idet præstegården fik så uhyre meget jord, mose, eng og hede. Det er nok ham, der går igjen i præstegården. Pa Norremarken har de heller ikke godt kunnet have bæsterne om natten. Han var...
da.etk.JAH_01_0_00092
Rasmus Jensen havde noget Høkerhandel og var nu altid sådan et sleg og venskabeligt Menneske. Han sagde altid: Lille Ven! til Folk, men det var nu et sandt Bæst alligevel. Han kunde stille Bier. De kunde flyve en hel Sværm, og så lige med et faldt de til Jorden. Han kunde også stille løbske Heste, så de stod stille med et og stod og bævrede, men så dut...
Min Moder, der var fra Lindeballe, fortalte, at der i den Egn boede en klog Mand, men jeg kan nu ikke huske, hvor det var, hun sagde, han var fra*). En Dag han stod i sin Dør, kom der en ung Tøs ridende forbi med et Par Bæster, som sagtens skulde ud i Marken at arbejde. Så sad hun og gjorde Nar ad den kloge Mand og pegte Fingre ad ham. Men aldrig hun var...
