Her har de også slået katten af tonden om fastelavn. Min gamle farbroder var med til det. Men bæsterne var jo kjælle og kunde let blive urolige, så en og anden karl kunde komme galt afsted. Kristine Kristensen, Fastrup. Gjellerup.
En pottemand kom kjørende fra Bindeballe til Limskov og skulde så over åen til Tingkjærvads enge. Han spændte bæsterne fra og lod dem gå ud i engen at græsse. Da kommer mændene efter ham, for de vil ikke have deres græs odelagt. Så siger lian: Ja, hvad, må a ikke have dem til at gå der, kan a jo tage dem derfra. Så gik han ud og tog den ene hest i...
Udi 1766 fandt jeg lim vester oppe ved bækken og lod opkaste 200 læs til at gjode noget opbrudt hede og nogle ubrugelige og uduelige stykker af engbunden for at have noget til at avle havre efter til bæsterne. Et års tid derefter lod jeg med stor bekostning kaste lim ved Esbæk bæk, som var bedre end forrige lim.
Vi havde en i Skader, der hed Lavst Hyvl, han slog hans plovkusk Per Tosti ihjel. De pløjede på nogle agre, der gik ned til åen, og så slæbte ban ham der ned og puttede ham ind under en ellebusk. Derefter rømte Lavst, men forinden mødte han hjemme med alle 4 bæsterne og spurgte efter kusken. Men da de begyndte at spørge ham vel meget ud, så stak han af....
Hulvejene var så dybe, at når de kjørte igjennem dem, måtte de have bjælder på bæsterne for at vare hinanden ad, at de ikke skulde møde hinanden. For at vare folk ved nattetid i de mørke nætter red der en ordonnants fra Torup klor og til Bår (en lang bakke i Vust). Lars Spillemand, Gjøtrup.
Jens So i Voldum var også forfærdelig stærk. Han lod sig gjore en hjulbør af ene jærn, og den kjørte han i skoven med. En gang var nogle folk kjørte i skoven for at hente en kjævle, og de kjørte træt, endda de havde fire bæster for, men så kom Jens Sø til dem, og han tog vognen ganske alene. Greven kaldte ham op til sig, da han hørte fortælle om den...
En mand i Astrup var så stærk, han hed Kiels Kjærsgård. Han gjorde hove til Sødal, og så skulde han en dag kjøre gjødning ud. Men da kjører han på hjørnestolpen af laden. Det så herremanden, og han begyndte at give ondt af sig. Da tog han i bagenden af vognen og smed mog og det hele over til den anden side med de ord, at lige så let det var for ham at...
A har to gange kjort herfra til Varde med stude. Vi kjorte kl. 10 om aftenen og kom hjem den næste aften ved samme tid. Ved lawensindenstid de kjørte til Ringkjøbing med skattekorn, da kjørte Marker Smed med kornet. Han boede i Nørre-Grene her i sognet. Han gjorde det i 2 dage og kjørte før hjem med dem, end han havde kunnet med bæster, for der var...
I forrige tider havde de træ-plovshoveder. Sådan kaldes det stykke, der går fra skjæren og helt hen til handviddet, og som folger jorden ved landsiden. Når en kjorende kom til en vandstade, skilte han vognen ad og bar det over stykke for stykke. Derefter samlede han det igjen og kjorte sa videre. Ja, det gik så vidt, at når de kom til et vandpus og havde...
Folkene fra Lime og nær ved gårdens mark de græssede på hovmarken om natten. De havde en dreng, der red på en hest med en klokke på, og når han mærkede noget, red han ud af hovmarken, så fulgte de andre efter, for nu var det ved tiden. Sådan fik de græsning til deres bæster på Engelsholms mark. Hans Pedersen, Gadbjærg.
Der er en Vildkjåld på den ene af Fruergårdenes Mark i Skåde. Her er en Gang en Frue kjort ned i en Karet med fire Bæster for. Som Børn så vi tit efter i Kjålden, om vi ikke kunde opdage Ferslev S., Fieskum H. Pastor Flensborg, Ferslev. Spor af Kareten. Holme S., Ning H. Egå.
En Karl fra Skelum, der hed Ole Bæk og nu boer i Bælum, kjørte en Dag i Følge med min Broder fra Hurup Mose og til Skelum, hvor de hørte hjemme. Som de nu kjørte, råbte Ole Bæk, der var bagest: »Kjør til Side!« Det gjorde min Broder også. Bag efter spurgte han, hvorfor han skulde det. »Jo, der kom en Ligskare, og der var 23 Befordringer i alt. I Midten...
Er det Bæster, da tag en af Marelokkerne og bor et Hul i Spiltovet og sæt Hårlokken i og slå den fast med en Pind; er det et Menneske, sættes Hårlokken ligeledes i Sengestokken. N. P. Husted.
Kristen Udsen fra Bredsirup var kjørende over til Peder Povlsen i Torsø med et læs torv. Da de var kommen ind, og bæsterne stod for vognen der ude, blev de rædde og løb. Men Kristen Udsen sagde: »Det har ingen nød.« Så løb der en hare forved bæsterne og mødte dem så længe, indtil de drejede om og kom tilbage. Samme Kristen Udsen gravede en gang et...
Der gik som spøgeri fra Kejhtrup efter Frøbæk. Der var nemlig en gang slået en røgter ihjel i Kejlstrup lade, og han, der dræbte ham, gik med ham om og vilde putte ham i bækken, for at han ikke skulde blive mistænkt. En mand fra Hvinningdal kom kjørende hjem ad fra Resenbro, og ved Frøbæk stod hestene stille. Han fik dem dog til at gå, men det første han...
Svenskerne kom syd fra og her til. De var nogenlunde, men Polakkerne tog bæster og kreaturer med dem, for de sagde, at de skulde have noget for deres ulejlighed med at drive Svenskerne ud. Polakkerne og Brandenborgerne var lige slemme. Hans Krist Pedersen, Haslum.
da.etk.DS_04_0_00370
Der har også været en hellig kilde i Skanderup, den var på kirkegården i det ene hjørne, og a har set den. Så var der en mand, der kom trækkende med et bæst, der havde taget noget til ved øjnene, og så vaskede han disse, og de kom sig, men siden duede kilden ikke. A har kjendt en mand, hvis forældre har været henne og er blevne helbredede ved den kilde....
A kjorte en gang med jordemoder og vilde hjem, og det var tåget og mørkt i vejret. Da kom lygtemanden og gik ved siden af mig. Det blev ved så meget som fjerdeparten af en fjerdingvej, og det var lige så sort for mig som en bagerovns-munde. Bæsterne var slet ikke rædde for det. A var heller ikke ræd, for a havde hørt så meget om denher lygtemand. Niels...
En mand, der hændte sig oppe i Ejer, hans ligskare kom op til kirken. Peder Maves søster i Ejer vilde gå ned til Ma Rams hul og kom så forbi Ovsted kirke. Der sa hun så mange sorte bæster, og de var hovedløse. Hun stod ved kirkegården og så det komme kjørende hen til kirkeporten, og så forsvandt synet. Se, det var jo en urigtig ligskare, for det manden...
Der går et sagn om Mos sø, at den skal forsvinde og blive til en lille bæk, og derefter skal den atter blive til so igjen. Når så det er sket, at Mos-so-bæk er bleven til so, så skal Tyrken vande hans bæster i den. Og nårentid de væi (vad) elle de bliver til stor skov, så bliver verden ikke længe. Væi elle er der, hvor a boer. Peder Johansen, Mos sø.
