Min bedstefader var ude at kjøre en aften og så med ét stod bæsterne stille. Han står af vognen, og da han var en ældre mand, tykte han jo, der kom ham noget forbi, men kunde ikke se, hvad det var, men en stor ting var det. Da det var kommen forbi, kunde han kjøre igjen. De vil sige, at når de går om for ved hestene og kiger gjennem hovedlaget for fra,...
Forhen var en hel del af tappen på Lundø grøn eng. Der drev de deres bæster ud at græsse om natten i sommertiden. Så skal deres vrinsker fra Hessel have svømmet over fjorden til dem flere gange, men omsider druknede han ved det. kristen nielsen, lundø.
Det var i en gård i Serslev, der gik et liglam en aften. De mente, det var en hvid kat, og de jagede efter den og jog den ud i haven. Nogle dage efter døde et baru i gården. Da de kjorte til kirken med det, satte bæsterne over i haven, der hvor lammet var sprunget over. Niels Pedersen, Gjedved.
De kom jo noget for op i forrige tider end nu. Så var der en dreng, der hed Skjovmåten (Skjæve-Morten),han var kommen så tidlig op og skulde ud efter bæsterne. Da han kom op på vor mark til noget, de kalder Porsdammene, så siger han: «Der går sku en hest, det var godt, du kunde komme til at ride, og han havde blot en tornekjæp i hånden. Han kom godt nok...
Illerup unge folk vilde over til Bjedstrup til legestue. Så er der en dal, de kalder Linddal, og der er stærkt vandefald, helst når der har været meget sne. Der går så et gammelt bæst. «Nu skal vi se, om vi ikke kan få pigerne op,» sagde karlene, «vi får nok bæstet styret over, så får vi bag efter at se, hvordan vi selv kommer over.» De løfter da én op...
På den anden side af Firhøjene ligger en klint, som kaldes Hinbjærget. Der imellem har været en vej, som forhen brugtes til kjøre vej. Nu var det en nat, at en mand fra Karlslunde vilde til Kjøbenhavn. Som han kjørte på denne sti, mødte han en kone med en øreballe på hovedet. Manden syntes, han kjendte hende, han hilste, og hun igjen. "Hvor skal du hen?"...
Jens Borup i Toving på Mors gik eu morgen klokken 2 ud at flytte hans bæster, og der lå en bitte høj, hvor han ser to bitte drenge, der løber efter hinanden runden omkring højen, og der var ingen boliger i nærheden, som de kunde være fra. Han gik da hen efter højen, men da han kom der, var der ingen. Det var slet mark rundt omkring, så der var ingen...
da.etk.DS_01_0_00164
I Dybdalsbakke hørte a tit som dreng, det gav dump, og vi sagde, at det var bjærgmanden, der slog hans pengekiste i låse. I den eng der neden for kunde aldrig nogen bæster stå fæstet om natten. Det var jo i den tid, for marken blev udskiftet. Odsgård, Vinkel.
IKovshøj på Torstru,p mark har der været en bjærgmand, der slog hans kister i låse. Der skal have gået en undergang fra højen ud i marken op til en lille høj tæt ved. Når en pløjede, kunde bæsterne somme tider synke helt ned. Iver Hansen, Hullig. 2*
En gårdmand i Brundby, Hans Mortensen, var i Kjøbenhavn 1878 at se udstillingen. Han lod hans kjæp stå udenfor, men så gik han ud igjen nogen tid efter for at se efter, om nogen havde taget den. Men så kunde han ikke komme ind igjen uden at løse ny billet, og dot vilde han ikke. Så gik han lidt ned ad gaden og gik og så efter et hus, der var under...
Her har de også slået katten af tonden om fastelavn. Min gamle farbroder var med til det. Men bæsterne var jo kjælle og kunde let blive urolige, så en og anden karl kunde komme galt afsted. Kristine Kristensen, Fastrup. Gjellerup.
En pottemand kom kjørende fra Bindeballe til Limskov og skulde så over åen til Tingkjærvads enge. Han spændte bæsterne fra og lod dem gå ud i engen at græsse. Da kommer mændene efter ham, for de vil ikke have deres græs odelagt. Så siger lian: Ja, hvad, må a ikke have dem til at gå der, kan a jo tage dem derfra. Så gik han ud og tog den ene hest i...
Udi 1766 fandt jeg lim vester oppe ved bækken og lod opkaste 200 læs til at gjode noget opbrudt hede og nogle ubrugelige og uduelige stykker af engbunden for at have noget til at avle havre efter til bæsterne. Et års tid derefter lod jeg med stor bekostning kaste lim ved Esbæk bæk, som var bedre end forrige lim.
Vi havde en i Skader, der hed Lavst Hyvl, han slog hans plovkusk Per Tosti ihjel. De pløjede på nogle agre, der gik ned til åen, og så slæbte ban ham der ned og puttede ham ind under en ellebusk. Derefter rømte Lavst, men forinden mødte han hjemme med alle 4 bæsterne og spurgte efter kusken. Men da de begyndte at spørge ham vel meget ud, så stak han af....
Hulvejene var så dybe, at når de kjørte igjennem dem, måtte de have bjælder på bæsterne for at vare hinanden ad, at de ikke skulde møde hinanden. For at vare folk ved nattetid i de mørke nætter red der en ordonnants fra Torup klor og til Bår (en lang bakke i Vust). Lars Spillemand, Gjøtrup.
Jens So i Voldum var også forfærdelig stærk. Han lod sig gjore en hjulbør af ene jærn, og den kjørte han i skoven med. En gang var nogle folk kjørte i skoven for at hente en kjævle, og de kjørte træt, endda de havde fire bæster for, men så kom Jens Sø til dem, og han tog vognen ganske alene. Greven kaldte ham op til sig, da han hørte fortælle om den...
En mand i Astrup var så stærk, han hed Kiels Kjærsgård. Han gjorde hove til Sødal, og så skulde han en dag kjøre gjødning ud. Men da kjører han på hjørnestolpen af laden. Det så herremanden, og han begyndte at give ondt af sig. Da tog han i bagenden af vognen og smed mog og det hele over til den anden side med de ord, at lige så let det var for ham at...
A har to gange kjort herfra til Varde med stude. Vi kjorte kl. 10 om aftenen og kom hjem den næste aften ved samme tid. Ved lawensindenstid de kjørte til Ringkjøbing med skattekorn, da kjørte Marker Smed med kornet. Han boede i Nørre-Grene her i sognet. Han gjorde det i 2 dage og kjørte før hjem med dem, end han havde kunnet med bæster, for der var...
I forrige tider havde de træ-plovshoveder. Sådan kaldes det stykke, der går fra skjæren og helt hen til handviddet, og som folger jorden ved landsiden. Når en kjorende kom til en vandstade, skilte han vognen ad og bar det over stykke for stykke. Derefter samlede han det igjen og kjorte sa videre. Ja, det gik så vidt, at når de kom til et vandpus og havde...
Folkene fra Lime og nær ved gårdens mark de græssede på hovmarken om natten. De havde en dreng, der red på en hest med en klokke på, og når han mærkede noget, red han ud af hovmarken, så fulgte de andre efter, for nu var det ved tiden. Sådan fik de græsning til deres bæster på Engelsholms mark. Hans Pedersen, Gadbjærg.
